Andre med lidt "langsommere" børn?

Vil lige starte med at sige, at sundhedsplejersken er med indover og kommer om 4 uger og følger op  

Min søn er 10 uger gammel i dag, han er god nok til øjenkontakt og kan da også blive lokket til et smil en gang i mellem - men det er bare ikke nok. Han smiler ikke som jeg husker hans storebror gjorde på hans alder, han smilte (og gør stadig) meget. 

Vi snakker og pludre med ham flere gange dagligt, leger og stimulere ham. 

Udover at han er lidt sparsom med smilene, så vil han bestemt heller ikke ligge på maven. Han begynder at græde (for det meste) og armene ryger ud til siden. Vi prøver at ligge noget under hans bryst, så han bliver løftet lidt fra underlaget, men det er sjældent han synes det er særlig fedt. 

Sundhedsplejersken siger, at han muligvis er et "blødt barn" hvor der skal trænes lidt ekstra med muskulaturen og det kan også være en af grundene til, at han måske ikke smiler så meget, fordi det simpelthen er lidt hårdere for ham. 

Jeg vil super gerne høre fra jer med børn, som har/har haft samme problem, for jeg føler ærlig talt at jeg er "den eneste" med et barn der tager tingene lidt langsommere, selvom jeg selvfølgelig ikke er det   

Min søn på 2 var lige sådan. Han var faktisk 10 uger før han overhovedet begyndte at smile, og det var meget lidt i starten, og oftest kun til far ... jeg var meget bekymret men det blev langsomt bedre. 

Han ville heller ikke ligge på maven og det fortsatte til han lærte at kravle. Han kunne bryde ud i de vildeste grådanfald så selv fysioterapeuten det kom indover var helt forbavset over hvor voldsomt han reagerede på det. 

Han viste sig så at være meget hypermobil og hypoton samtidig så derfor var det super hårdt for ham. Han var faktisk næsten 8 mdr før han havde 100% kontrol over sit hoved i lodret stilling. 

Han er 2 1/2 nu og kæmper stadig med hans bløde led. ☺️

Vores søn havde også sine udfordringer. Da han var 12 uger kunne han pludselig kun kigge til venstre, så vi tog til kiropraktor.

Han var så låst i hele ryggen, nakken og bækkenet, så han havde haft ondt og dermed reagerer anderledes.

efter ganske få behandlinger, havde vi en helt anden baby.

Anonym skriver:

Vil lige starte med at sige, at sundhedsplejersken er med indover og kommer om 4 uger og følger op  

Min søn er 10 uger gammel i dag, han er god nok til øjenkontakt og kan da også blive lokket til et smil en gang i mellem - men det er bare ikke nok. Han smiler ikke som jeg husker hans storebror gjorde på hans alder, han smilte (og gør stadig) meget. 

Vi snakker og pludre med ham flere gange dagligt, leger og stimulere ham. 

Udover at han er lidt sparsom med smilene, så vil han bestemt heller ikke ligge på maven. Han begynder at græde (for det meste) og armene ryger ud til siden. Vi prøver at ligge noget under hans bryst, så han bliver løftet lidt fra underlaget, men det er sjældent han synes det er særlig fedt. 

Sundhedsplejersken siger, at han muligvis er et "blødt barn" hvor der skal trænes lidt ekstra med muskulaturen og det kan også være en af grundene til, at han måske ikke smiler så meget, fordi det simpelthen er lidt hårdere for ham. 

Jeg vil super gerne høre fra jer med børn, som har/har haft samme problem, for jeg føler ærlig talt at jeg er "den eneste" med et barn der tager tingene lidt langsommere, selvom jeg selvfølgelig ikke er det   

 

Min søn var bestemt heller ikke glad for at ligge på maven, og hans arme røg også ud til siden og han græd næsten hver gang han havde ligget der i 10 sekunder. Vi tog ham til kiropraktor og det viste sig at han var meget låst i hofter og ryg, og han fik nogle behandlinger deroppe og så gik det LIDT bedre, men han syntes bestemt ikke at ligge på maven var yndlingsbeskæftigelse. Jeg bad også sundhedsplejersken om et ekstra besøg, men hun syntes ikke der var noget at bekymrer sig om og den dag i dag 1 år efter er han helt med og meget aldersvarende. Jeg ville tage din søn med til kiropraktor og se om de kan gøre noget for ham og så bare accepter at han er sådan, og at det nok skal skal komme. Du er netop obs på det og har sp inde over og så kan du ikke gøre så meget andet lige nu end at se tiden an Jeg syntes slet ikke det virker alarmerende, og min datter var også meget hurtigere til både smil, pludren og det motoriske. Børn tager tingene i deres eget tempo. 

Tusind tak for jeres svar, det er rart at læse, at man ikke er alene  Jeg har fået en tid til kiropraktor imorgen og håber at det måske vil hjælpe på det  

Jeg ved ikke så meget om netop dette, men jeg ved hvor bekymret man bliver, når ens lille barn ikke utvikler sig som man ser for sig!

Jeg vil bare videregive et lille triks, som jeg brukte med mit ene barn, som heller ikke syntes, det var stas at ligge på maven, men som havde brug for at træne ryggen. Læg dig selv nederst. Barnet på brystet, så det er nødt til at løfte hovedet for at se dit ansigt. Og så snakker og synger du så barnet får lyst at løfte sig for at se. Når barnet bliver træt kan det bare lægge sig ned og hygge lidt, men det gør noget med motivationen og tålmodigheden at ligge på mor/far i stedet for alene på gulvet. Vi oplevede, at da barnet blev stærkere, gik det også bedre at ligge alene på maven.

Selvfølgelig, er der noget med leddene eller andet fysisk galt, så hjælper det sikkert ikke. 

Børn er ikke helt standard.  Min den første var bagud ved 6 måneder, men helt aldersvarende ved 1 år.

Anonym skriver:

Vil lige starte med at sige, at sundhedsplejersken er med indover og kommer om 4 uger og følger op  

Min søn er 10 uger gammel i dag, han er god nok til øjenkontakt og kan da også blive lokket til et smil en gang i mellem - men det er bare ikke nok. Han smiler ikke som jeg husker hans storebror gjorde på hans alder, han smilte (og gør stadig) meget. 

Vi snakker og pludre med ham flere gange dagligt, leger og stimulere ham. 

Udover at han er lidt sparsom med smilene, så vil han bestemt heller ikke ligge på maven. Han begynder at græde (for det meste) og armene ryger ud til siden. Vi prøver at ligge noget under hans bryst, så han bliver løftet lidt fra underlaget, men det er sjældent han synes det er særlig fedt. 

Sundhedsplejersken siger, at han muligvis er et "blødt barn" hvor der skal trænes lidt ekstra med muskulaturen og det kan også være en af grundene til, at han måske ikke smiler så meget, fordi det simpelthen er lidt hårdere for ham. 

Jeg vil super gerne høre fra jer med børn, som har/har haft samme problem, for jeg føler ærlig talt at jeg er "den eneste" med et barn der tager tingene lidt langsommere, selvom jeg selvfølgelig ikke er det   

 

Vores dreng var lidt for tidligt født, men generelt også lidt bagefter med alt ting, og pga en knap så god Sundhedsplejer der kun så fejl og at jeg aldrig gjorde noget godt nok, så trænede jeg nærmest mit barn alle de vågne timer .

 Han hadede også at ligge på maven, og jeg er bare ikke typen der går ind for at gråd er OK, selvom min SP sagde at han godt måtte træffe lidt, for han var jo bare lidt utilfreds.

Hans hovede er også større end gennemsnittet, men af samme grund meldte jeg mig også ud af mødre gruppen og efter 5 mdr skiftede subdhedsplejer.. og alt er blevet så meget bedre.. da han blev omkring 5 mdr. Begyndte han at være okay med at ligge på maven og så er småt nu ved at øve sig i forstadier til at kravle (han er 8 mdr).. og kunne jeg gøre en ting om, og en viden jeg vil tage med mig til nr. 2 er, at hvis han er glad og tilfreds og jeg hjælper ham med de forskellige motoriske og sanselige øvelser, så er det helt okay at han er lidt bagefter de andre.. han skal ikke holdes op imod andres børn, for han er helt unik og person som han er.. 

Sover han meget? En fra min mødregruppe havde en rigtig sovebaby, der næsten ikke lavede andet det første par måneder. Deraf var hun også lidt langsommere end de andre børn i sin udvikling, men det havde bestemt ingen betydning på sigt, og nu er der ingenting at komme efter. Jeg ved selvfølgelig ikke om det er tilfældet, men det var bare lige for også at nævne at det altså ikke behøver at betyde at der er noget som helst galt.