Skuffet over køn og over manden

Hej

jeg var til gennemscanning i dag og fik afvide vi skulle have en lille dreng. 

Ved godt det er vildt mærkeligt men havde bare både håbet, følt og troet det var en pige. Vi havde fundet et pige navn vi begge kunne li ( mest mig) og kan slet ikke blive enige om drengenavn. Det er vores absolute sidste barn så løbet er lige som kørt.

self skal jeg nok komme videre men havde lige brug for tid til helt alene at synke ind at jeg aldrig får mit pigenavn og små pige kjoler mm. 

Vi har i forvejen en af hver hvor nr 2 også er en dreng og Sorry men syntes bare det var noget andet med den første som var en pige. Baby tøj til piger er også bare sødere. 

Min mand sagde han også var lidt skuffet og jeg fik fortalt at det lige skulle synkes ind. 

Vi henter de 2 andre børn hos min far som havde passet dem og mens vi er der ligger min mand sgu billeder og svar op på facebook. 

Er bare SÅ skuffet. Han har bare lagt det op. Jeg havde ikke en gang sagt på facebook at jeg var gravid. Og nu er det bare ude i verden og helt uden mit samtygge. 

Min mand syntes jeg er urimelig da det jo også er hans barn. Jeg syntes at netop fordi det er et fælles barn skal begge være enige. Jeg ville måske gerne have været med i det blev lagt op når jeg var klar. 

Så ikke nok med jeg føler en skuffelse og godt ved det er forkert og tosset og føler mig som et dårligt menneske når nu baby var sund og rask men samtidig ved alle det nu og det var jeg slet ikke klar til. 

Er det mig der er hormonel og urimelig? 

At man bliver skuffet over et køn, det forstår jeg ikke og vil ikke kommentere yderligere på. 

Men hvis min kæreste (eller andre) offentliggjorde det uden mit samtykke var jeg blevet tosset.

Hverken jeg eller min kæreste kunne finde på at offentliggøre det uden den anden vidste det, det er bare slet ikke okay 

Anonym skriver:

Hej

 

jeg var til gennemscanning i dag og fik afvide vi skulle have en lille dreng. 

Ved godt det er vildt mærkeligt men havde bare både håbet, følt og troet det var en pige. Vi havde fundet et pige navn vi begge kunne li ( mest mig) og kan slet ikke blive enige om drengenavn. Det er vores absolute sidste barn så løbet er lige som kørt.

 

self skal jeg nok komme videre men havde lige brug for tid til helt alene at synke ind at jeg aldrig får mit pigenavn og små pige kjoler mm. 

Vi har i forvejen en af hver hvor nr 2 også er en dreng og Sorry men syntes bare det var noget andet med den første som var en pige. Baby tøj til piger er også bare sødere. 

 

Min mand sagde han også var lidt skuffet og jeg fik fortalt at det lige skulle synkes ind. 

Vi henter de 2 andre børn hos min far som havde passet dem og mens vi er der ligger min mand sgu billeder og svar op på facebook. 

Er bare SÅ skuffet. Han har bare lagt det op. Jeg havde ikke en gang sagt på facebook at jeg var gravid. Og nu er det bare ude i verden og helt uden mit samtygge. 

Min mand syntes jeg er urimelig da det jo også er hans barn. Jeg syntes at netop fordi det er et fælles barn skal begge være enige. Jeg ville måske gerne have været med i det blev lagt op når jeg var klar. 

Så ikke nok med jeg føler en skuffelse og godt ved det er forkert og tosset og føler mig som et dårligt menneske når nu baby var sund og rask men samtidig ved alle det nu og det var jeg slet ikke klar til. 

 

Er det mig der er hormonel og urimelig? 

Jeg synes ikke du er urimelig. 

Jeg har altid haft et brændende ønske om en pige, og var helt sikker på at det var det jeg ventede da jeg blev gravid. Helt fra start. Det viste sig også at det var en pige, men hvis hun havde været en dreng så havde jeg også haft behov for lige at sluge den inden det skulle ud. Ikke at jeg ikke var blevet ligeså glad for en dreng som jeg er for min pige, men for søren hvor var jeg lettet efter scanningen der viste kønnet! Det er fair nok imo.

Det ville ikke gøre mig så meget at faren var den der offentliggjorde graviditeten, men han skulle sørme ikke gøre det mit samtykke! Det er en ting man blive enige om hvornår tiden er rigtig til det!

Så nej, jeg synes ikke du er spor urimelig!

Anonym skriver:

Hej

 

jeg var til gennemscanning i dag og fik afvide vi skulle have en lille dreng. 

Ved godt det er vildt mærkeligt men havde bare både håbet, følt og troet det var en pige. Vi havde fundet et pige navn vi begge kunne li ( mest mig) og kan slet ikke blive enige om drengenavn. Det er vores absolute sidste barn så løbet er lige som kørt.

 

self skal jeg nok komme videre men havde lige brug for tid til helt alene at synke ind at jeg aldrig får mit pigenavn og små pige kjoler mm. 

Vi har i forvejen en af hver hvor nr 2 også er en dreng og Sorry men syntes bare det var noget andet med den første som var en pige. Baby tøj til piger er også bare sødere. 

 

Min mand sagde han også var lidt skuffet og jeg fik fortalt at det lige skulle synkes ind. 

Vi henter de 2 andre børn hos min far som havde passet dem og mens vi er der ligger min mand sgu billeder og svar op på facebook. 

Er bare SÅ skuffet. Han har bare lagt det op. Jeg havde ikke en gang sagt på facebook at jeg var gravid. Og nu er det bare ude i verden og helt uden mit samtygge. 

Min mand syntes jeg er urimelig da det jo også er hans barn. Jeg syntes at netop fordi det er et fælles barn skal begge være enige. Jeg ville måske gerne have været med i det blev lagt op når jeg var klar. 

Så ikke nok med jeg føler en skuffelse og godt ved det er forkert og tosset og føler mig som et dårligt menneske når nu baby var sund og rask men samtidig ved alle det nu og det var jeg slet ikke klar til. 

 

Er det mig der er hormonel og urimelig? 

Din mand kunne godt have spurgt dig, ja. Noget andet og alvorligere er, hvordan det er at være drengebarn, når mor kan skrive, at “Vi har i forvejen en af hver hvor nr 2 også er en dreng og Sorry men syntes bare det var noget andet med den første som var en pige.” Av. 

Anonym skriver:

Hej

 

jeg var til gennemscanning i dag og fik afvide vi skulle have en lille dreng. 

Ved godt det er vildt mærkeligt men havde bare både håbet, følt og troet det var en pige. Vi havde fundet et pige navn vi begge kunne li ( mest mig) og kan slet ikke blive enige om drengenavn. Det er vores absolute sidste barn så løbet er lige som kørt.

 

self skal jeg nok komme videre men havde lige brug for tid til helt alene at synke ind at jeg aldrig får mit pigenavn og små pige kjoler mm. 

Vi har i forvejen en af hver hvor nr 2 også er en dreng og Sorry men syntes bare det var noget andet med den første som var en pige. Baby tøj til piger er også bare sødere. 

 

Min mand sagde han også var lidt skuffet og jeg fik fortalt at det lige skulle synkes ind. 

Vi henter de 2 andre børn hos min far som havde passet dem og mens vi er der ligger min mand sgu billeder og svar op på facebook. 

Er bare SÅ skuffet. Han har bare lagt det op. Jeg havde ikke en gang sagt på facebook at jeg var gravid. Og nu er det bare ude i verden og helt uden mit samtygge. 

Min mand syntes jeg er urimelig da det jo også er hans barn. Jeg syntes at netop fordi det er et fælles barn skal begge være enige. Jeg ville måske gerne have været med i det blev lagt op når jeg var klar. 

Så ikke nok med jeg føler en skuffelse og godt ved det er forkert og tosset og føler mig som et dårligt menneske når nu baby var sund og rask men samtidig ved alle det nu og det var jeg slet ikke klar til. 

 

Er det mig der er hormonel og urimelig? 

Jeg ønskede mig selv brændende en pige, det var vigtigt. Det har jeg fået, så skulle jeg få flere børn og de var drenge, ville det være super, for jeg har jo også en pige. Kender dem med 3 drenge eller 3 piger, hvor de var skuffede over deres sidste barn også var samme køn, det kan jeg godt sætte mig ind i. Men forstår ikke helt at skuffelsen kan fylde så meget hos dig, når du har en af hver. Ja, man kan da sagtens håbe på den ene og blive lidt øv bøv, men du lyder vildt skuffet.. Men klart nok du er irriteret over din mand. Det er da selvfølgelig noget man gør sammen og snakker om.

Anonym skriver:

Hej

 

jeg var til gennemscanning i dag og fik afvide vi skulle have en lille dreng. 

Ved godt det er vildt mærkeligt men havde bare både håbet, følt og troet det var en pige. Vi havde fundet et pige navn vi begge kunne li ( mest mig) og kan slet ikke blive enige om drengenavn. Det er vores absolute sidste barn så løbet er lige som kørt.

 

self skal jeg nok komme videre men havde lige brug for tid til helt alene at synke ind at jeg aldrig får mit pigenavn og små pige kjoler mm. 

Vi har i forvejen en af hver hvor nr 2 også er en dreng og Sorry men syntes bare det var noget andet med den første som var en pige. Baby tøj til piger er også bare sødere. 

 

Min mand sagde han også var lidt skuffet og jeg fik fortalt at det lige skulle synkes ind. 

Vi henter de 2 andre børn hos min far som havde passet dem og mens vi er der ligger min mand sgu billeder og svar op på facebook. 

Er bare SÅ skuffet. Han har bare lagt det op. Jeg havde ikke en gang sagt på facebook at jeg var gravid. Og nu er det bare ude i verden og helt uden mit samtygge. 

Min mand syntes jeg er urimelig da det jo også er hans barn. Jeg syntes at netop fordi det er et fælles barn skal begge være enige. Jeg ville måske gerne have været med i det blev lagt op når jeg var klar. 

Så ikke nok med jeg føler en skuffelse og godt ved det er forkert og tosset og føler mig som et dårligt menneske når nu baby var sund og rask men samtidig ved alle det nu og det var jeg slet ikke klar til. 

 

Er det mig der er hormonel og urimelig? 

Skuffet over kønnet uanset om barnet er raskt eller ej. Kan jeg ikke forstå. 

Min mand og jeg havde ikke en holdning til hvilket køn. Da jeg var gravid med 1 barn. Og vi viste ikke kønnet før til fødslen. Og det bliv en pige. En smuk lille pige som kom ud til os ved fødslen og vi var grædefærdig pga vi var lykkelig over hun var velskabt og vi elsket hende fra første sekundt. 

Jeg er nu gravid igen. Og vi vil stadig ikke vide kønnet før til fødslen. Vi vil overraskes og om det bliver en pige eller en dreng er jeg sikker på at det bliver ligeså højt elsket og vi vil regere på samme måde som første gang.  Vi glæder os til hvad der gemmer sig og til den vidunderlig overraskelse der venter os. 

Self skulle din mand ha været enig med dig om hvornår i skulle sige det.

Anonym skriver:

Hej

 

jeg var til gennemscanning i dag og fik afvide vi skulle have en lille dreng. 

Ved godt det er vildt mærkeligt men havde bare både håbet, følt og troet det var en pige. Vi havde fundet et pige navn vi begge kunne li ( mest mig) og kan slet ikke blive enige om drengenavn. Det er vores absolute sidste barn så løbet er lige som kørt.

 

self skal jeg nok komme videre men havde lige brug for tid til helt alene at synke ind at jeg aldrig får mit pigenavn og små pige kjoler mm. 

Vi har i forvejen en af hver hvor nr 2 også er en dreng og Sorry men syntes bare det var noget andet med den første som var en pige. Baby tøj til piger er også bare sødere. 

 

Min mand sagde han også var lidt skuffet og jeg fik fortalt at det lige skulle synkes ind. 

Vi henter de 2 andre børn hos min far som havde passet dem og mens vi er der ligger min mand sgu billeder og svar op på facebook. 

Er bare SÅ skuffet. Han har bare lagt det op. Jeg havde ikke en gang sagt på facebook at jeg var gravid. Og nu er det bare ude i verden og helt uden mit samtygge. 

Min mand syntes jeg er urimelig da det jo også er hans barn. Jeg syntes at netop fordi det er et fælles barn skal begge være enige. Jeg ville måske gerne have været med i det blev lagt op når jeg var klar. 

Så ikke nok med jeg føler en skuffelse og godt ved det er forkert og tosset og føler mig som et dårligt menneske når nu baby var sund og rask men samtidig ved alle det nu og det var jeg slet ikke klar til. 

 

Er det mig der er hormonel og urimelig? 

Ej undskyld.... Men i venter et sundt og raskt barn.... Mange ville se det som en gave at kunne få børn. Jeg synes det er en meget egoistisk måde at tænke på, at du ikke kan give ham kjole på skulle gøre ham mindre værd?. Puha .. Bliver faktisk lidt vred over din skuffelse. Du har en dreng og  pige i forvejen du er da så beriget og priviligeret ?  mht. Din kæreste har lagt kønnet op, og du er gravid er da en måde hvorpå han viser sin glæde over at skulle være far??  du lyder godt nok noget hormonel må jeg sige. 

Du er ikke den første eller eneste der er blevet skuffet over kønnet. Hører tit at kvinder er skuffet over at vente en dreng istedet for en pige (sjovt nok er det altid den vej rundt). Ikke at jeg selv kan forstå at man kan være så fokuseret på kønnet, men du er i hvert fald ikke den eneste.

Jeg forstår dog ikke at du mener det er bedre med en pige. En ting er at du har det bedre med in nuværende datter end med din søn, men det behøver altså ikke være kønnet. Jeg syntes alt har været så meget nemmere med vores dreng. Han minder så meget mere om mig end vores datter gør.

Hvis din mand og dig virkelig ikke havde snakket om offentliggørelse, så kan jeg godt forstå din skuffelse. Havde i derimod aftalt at offentliggøre det efter denne scanning, så var aftalen der jo lidt for forhånd. Men det er en sag mellem jer.

Jeg ved ikke om jeg ville blive skuffet over en dreng, men vil helst ha en pige! -ved godt man ikke kan tillade sig at være kræsen, men en følelse kan man joniske gøre noget ved, måske det ændrer sig når i lige sunder jer lidt på det �� 

mht. At offentliggøre det, jeg var blevet tosset, det er simpelthen ik ok! Hvad hvis du slet ikke ville have det på facebook???

Jeg vil ikke have sådan noget privat noget på facebook, under nogen omstændigheder... jeg forstår ikke folk gør det, jeg synes det er en meget privat ting... -men der er så meget ved facebook jeg ikke forstår 

Anonym skriver:

Hej

 

jeg var til gennemscanning i dag og fik afvide vi skulle have en lille dreng. 

Ved godt det er vildt mærkeligt men havde bare både håbet, følt og troet det var en pige. Vi havde fundet et pige navn vi begge kunne li ( mest mig) og kan slet ikke blive enige om drengenavn. Det er vores absolute sidste barn så løbet er lige som kørt.

 

self skal jeg nok komme videre men havde lige brug for tid til helt alene at synke ind at jeg aldrig får mit pigenavn og små pige kjoler mm. 

Vi har i forvejen en af hver hvor nr 2 også er en dreng og Sorry men syntes bare det var noget andet med den første som var en pige. Baby tøj til piger er også bare sødere. 

 

Min mand sagde han også var lidt skuffet og jeg fik fortalt at det lige skulle synkes ind. 

Vi henter de 2 andre børn hos min far som havde passet dem og mens vi er der ligger min mand sgu billeder og svar op på facebook. 

Er bare SÅ skuffet. Han har bare lagt det op. Jeg havde ikke en gang sagt på facebook at jeg var gravid. Og nu er det bare ude i verden og helt uden mit samtygge. 

Min mand syntes jeg er urimelig da det jo også er hans barn. Jeg syntes at netop fordi det er et fælles barn skal begge være enige. Jeg ville måske gerne have været med i det blev lagt op når jeg var klar. 

Så ikke nok med jeg føler en skuffelse og godt ved det er forkert og tosset og føler mig som et dårligt menneske når nu baby var sund og rask men samtidig ved alle det nu og det var jeg slet ikke klar til. 

 

Er det mig der er hormonel og urimelig? 

Dette er prisen med vores teknologi, vi går ind at se kønnet, på en helt almindelig hverdag, uden at tage en baby hjem den dag.

kan du tillade dig at være skuffet.... ja, selvfølge kan du det, men udfra synes jeg ikke det er i orden - du har et rask lækkert barn, som mange mange mange kæmper for hver 10 par kæmper med barnløshed

men dette er prisen - når man har et samfund der har alt, og denne salgs tekonlogi.

havde du været i veer i 15 timer, og følelserne var ude på tøjet og du første fik at vide det var en dreng der vilde du ikke blive lige så "skuffet" du vilde bare tænke yes, et raskt barn!!! og det er overstået