Min datter på 6 vil ikke med andre hjem...?

Hej.

jeg står lidt i en situation hvor jeg er lidt frustreret, men dybeste set ikke ved om jeg skal være det, eller hvordan jeg skal takle situationen....

Ella er 6 år, skøn, og fungere godt socialt i BH (starter i før skole efter påsken) hun er meget vellidt blandt venner og veninder.

MEN... Ella vil ikke med andre hjem og lege mere, det er startet for et halvt år tid siden, hun vil rigtig gerne have besøg hjemme. 

Hun bliver rigtig ked af det, når modet svigter, da hun nok dybest set gerne vil med andre hjem.

Hun er meget "morglad", men ikke på en klostret måde, dog har hun brug for meget trygge rammer, og siger gerne når hun så bliver ked at hun bare vil være sammen med mig... I aften skulle hun have sovet ved mormor sammen med sin lillesøster, men da vi spiste der og ville køre her til aften, svigtede modet igen, og jeg kan mærke at hun bliver sur på sig selv. (Det er ellers aldrig et problem at være eller sove ved mormor,men jeg var forberedt på at det godt kunne være den ikke gik)

Jeg har en ide om at det ikke hjælper at presse hende, men jeg ønsker jo heller ikke at hun vælges fra nu de begynder i skolen, og ja jeg synes nok også alle de Legeaftaler er lidt meget, samtidig har de delt børne i 2 grupper, hvor Ella af uforklarlige årsager er revet væk fra sine trygge legerelationer, dette presser mig yderligere i forhold til at hun får en god start på et nyt kapitet...

Mon der er nogen som har egne erfaringer inden for området?

tænker om hun går i SFO. måske kunne du snakke med en pædagog om hvad i kunne gør. en som kender hende og kan kom med råd. ved ikke hvor du bor men ellers kan du ringe til tværfagligt Team hvor der sidder psykolog og pædagoger. som kan hjælpe. Det helt anonymt og de plejer at være meget sød at snakke med

Hvis det er en pludselig ændring der er kommet, ville jeg se på hvad der kunne ligge til grund. Er der sket hende noget mens hun har været hos andre? Er det sket noget så hun er bange for at der sker dig noget når hun er væk? Er det for overvældende at hun nu snart er så stor at hun skal i skole? - Der kan vore rigtig mange årsager, og det er vigtigt at finde årsagen, så ikke hun går og bærer på noget tungt.

Hun skal selvfølgelig ikke presses til at være hos andre, men derfor skal årsagen til ændringen jo findes. 

Mor til Ella skriver:

Hej.

jeg står lidt i en situation hvor jeg er lidt frustreret, men dybeste set ikke ved om jeg skal være det, eller hvordan jeg skal takle situationen....

Ella er 6 år, skøn, og fungere godt socialt i BH (starter i før skole efter påsken) hun er meget vellidt blandt venner og veninder.

MEN... Ella vil ikke med andre hjem og lege mere, det er startet for et halvt år tid siden, hun vil rigtig gerne have besøg hjemme. 

Hun bliver rigtig ked af det, når modet svigter, da hun nok dybest set gerne vil med andre hjem.

Hun er meget "morglad", men ikke på en klostret måde, dog har hun brug for meget trygge rammer, og siger gerne når hun så bliver ked at hun bare vil være sammen med mig... I aften skulle hun have sovet ved mormor sammen med sin lillesøster, men da vi spiste der og ville køre her til aften, svigtede modet igen, og jeg kan mærke at hun bliver sur på sig selv. (Det er ellers aldrig et problem at være eller sove ved mormor,men jeg var forberedt på at det godt kunne være den ikke gik)

Jeg har en ide om at det ikke hjælper at presse hende, men jeg ønsker jo heller ikke at hun vælges fra nu de begynder i skolen, og ja jeg synes nok også alle de Legeaftaler er lidt meget, samtidig har de delt børne i 2 grupper, hvor Ella af uforklarlige årsager er revet væk fra sine trygge legerelationer, dette presser mig yderligere i forhold til at hun får en god start på et nyt kapitet...

Mon der er nogen som har egne erfaringer inden for området?

Kan der være sket noget der har gjort hende så utryg? En af de gange hun har været ude, for et halvt år siden? Det kan jo være det ikke er noget der kommer pludseligt indefra hos hende, men er forårsaget af noget, som har sat ubehagelige følelser/frygt, som hun har det svært ved, selv når hun ved det er et rart sted som hos mormor. 

libramarie12 skriver:

tænker om hun går i SFO. måske kunne du snakke med en pædagog om hvad i kunne gør. en som kender hende og kan kom med råd. ved ikke hvor du bor men ellers kan du ringe til tværfagligt Team hvor der sidder psykolog og pædagoger. som kan hjælpe. Det helt anonymt og de plejer at være meget sød at snakke med

Tænker også at det kunne være et emne jeg tager op i SFO, men hun starter først deroppe i næste uge så vi kender ikke dem, og de kender ikke Ella endnu

Men som skrevet er hun enormt vellidt, og har altid været en pige med fantastisk fantasi, hvilket gør at hun er en eftertragtet legekammerat.

Jeg er slet ikke et sted hvor jeg tænker der skal psykolo og sådan ind over... Jeg kan genkende mig selv så meget i hende, så det er bestemt en del af hendes personlighed. Og det er ok, men vil selvfølgelig gerne hjælpe hende så godt jeg kan, og tager jeg med til legeaftaler hvilket jeg jo altid gjorde i starten er der ingenting, men det ser jeg ikke som en fremtidig løsning

Mom of Two skriver:

Hvis det er en pludselig ændring der er kommet, ville jeg se på hvad der kunne ligge til grund. Er der sket hende noget mens hun har været hos andre? Er det sket noget så hun er bange for at der sker dig noget når hun er væk? Er det for overvældende at hun nu snart er så stor at hun skal i skole? - Der kan vore rigtig mange årsager, og det er vigtigt at finde årsagen, så ikke hun går og bærer på noget tungt.

Hun skal selvfølgelig ikke presses til at være hos andre, men derfor skal årsagen til ændringen jo findes. 

 

Jeg har ikke fornemmelsen af at der er sket noget det ligger til grund for det.

Det er en del af hendes personlighed, og som skrevet er hun vellidt og har nemt ved at få venner. 

Du kan sagtens have ret i at det hin bliver større, først maxi gruppen, nu brobygning og skole efter sommerferie, der stillles flere krav, og hun har bestemt også været mere træt. Og det med at hin ikkevil med hjem til andre, eller har svært ved det er også kommet efter hun er skiftet til maxi.

Derfor står jeg også sådan lidt, skal jeg bære bekymret???? hun er jo glad og trives på alle andre punkter. Måske er det lige nu ikke et behov med alle de aftaler, eller noget hun har overskud til, og er det mon et større problem for mig end det er for hende... Jeg ved at aldre forældre også har stået i det, men hvordan takler jeg det mon bedst muligt.

Cherraly skriver:

Kan der være sket noget der har gjort hende så utryg? En af de gange hun har været ude, for et halvt år siden? Det kan jo være det ikke er noget der kommer pludseligt indefra hos hende, men er forårsaget af noget, som har sat ubehagelige følelser/frygt, som hun har det svært ved, selv når hun ved det er et rart sted som hos mormor. 

Jeg har ikke en fornemmelse af at der er sket noget nogen steder... men hun har altid været en lidt følsom pige, som forventer meget af sig selv, og bliver enormt ked og sur på sig selv når hun ikke kan overkomme det hun dybest set gerne vil...

Det er en del af hende, og har altid været en del af mig også, så man kan sige hun er genetisk belastet

men jeg vil så gerne støtte og guide hende bedst muligt...

Jeg ville nok bare arrangere eventuelle legeaftaler hjemme hos jer i en periode, og så ikke gøre mere ud af det.

Mor til Ella skriver:

Hej.

jeg står lidt i en situation hvor jeg er lidt frustreret, men dybeste set ikke ved om jeg skal være det, eller hvordan jeg skal takle situationen....

Ella er 6 år, skøn, og fungere godt socialt i BH (starter i før skole efter påsken) hun er meget vellidt blandt venner og veninder.

MEN... Ella vil ikke med andre hjem og lege mere, det er startet for et halvt år tid siden, hun vil rigtig gerne have besøg hjemme. 

Hun bliver rigtig ked af det, når modet svigter, da hun nok dybest set gerne vil med andre hjem.

Hun er meget "morglad", men ikke på en klostret måde, dog har hun brug for meget trygge rammer, og siger gerne når hun så bliver ked at hun bare vil være sammen med mig... I aften skulle hun have sovet ved mormor sammen med sin lillesøster, men da vi spiste der og ville køre her til aften, svigtede modet igen, og jeg kan mærke at hun bliver sur på sig selv. (Det er ellers aldrig et problem at være eller sove ved mormor,men jeg var forberedt på at det godt kunne være den ikke gik)

Jeg har en ide om at det ikke hjælper at presse hende, men jeg ønsker jo heller ikke at hun vælges fra nu de begynder i skolen, og ja jeg synes nok også alle de Legeaftaler er lidt meget, samtidig har de delt børne i 2 grupper, hvor Ella af uforklarlige årsager er revet væk fra sine trygge legerelationer, dette presser mig yderligere i forhold til at hun får en god start på et nyt kapitet...

Mon der er nogen som har egne erfaringer inden for området?

Lige i forhold til at sove hos mormor: det er ofte lettere for børn, hvis ‘afleveringen’ sker om dagen, mens de stadig er friske og har nogle timer til at hygge med mormor og fx rede deres seng, osv. Når aftenen kommer og modet svigter, er sengen redt, bamsen venter, godnatbogen er valgt og ligger klar.

Med hensyn til legeaftaler ville jeg nok prøve at dyrke et venskab, gerne med et barn, der bor tæt på. Så kan det være små korte besøg en lørdag formiddag, din datter kan lære forældrene, huset, osv. at kende.

Jeg ville ikke lægge så meget i det - det skal nok gå over igen. Mine piger har også haft sådanne perioder, særligt når der er lidt pres på i skole/bh - det er der jo også hos jer i forbindelse med skolestart. 

Bliv ved med at fortælle hende, at det er helt ok og at lysten nok skal komme igen. Og vær ærlig overfor kammeraternes forældre, når de inviterer hjem. Mine piger er nu knap 9 og 11 og både de og deres kammerater har haft det sådan i perioder - det er helt ok