Drømmer at min far gør mig fortræd

Er der mon nogen herinde, der er skarpe på drømmetydning?

Jeg drømmer jævnligt, at min far gør mig fortræd, og at min mor er vidne til det, men ikke gør noget. Har blandt andet drømt, at han sætter en pistol mod min pande eller tager kvælertag på mig, og ofte handler det om, at jeg siger til ham, at jeg ikke vil finde mig i, at han fx taler grimt til mig eller et andet familiemedlem, hvorefter han truer mig med vold, og for at undgå at han så fx skyder/kvæler mig, tier jeg stille og finder mig i hans opførsel. Så drømmene handler meget om, at han har rigtig meget magt, og når nogen (/jeg) så siger fra eller forsøger at sætte en grænse, så demonstrerer han sin magt, hvorefter jeg/andre omkring ham underkaster sig.

Drømmene gør mig rigtig ked af det, og ofte vågner jeg grædende fra dem. I drømmene har min far ofte et meget vildt og nærmest psykopatisk udtryk i øjnene/ansigtet. Det skræmmer mig helt vildt.

Da jeg var yngre, havde jeg en periode på 8-9 måneder, hvor min far var meget efter mig og kørte meget på mig psykisk. Det bundede i, at da jeg var færdig med gymnasiet og startede på universitetet, fik jeg en krise omkring, hvad jeg egentlig ville med mit liv. Derfor droppede jeg ud og havde så en periode, hvor jeg kun havde et fritidsarbejde, da jeg ikke kunne finde noget på fuld tid, selvom jeg forsøgte. Samtidig var min far lige gået på pension, så vi gik meget op og ned ad hinanden, og han kunne slet ikke have, at jeg "stod stille" med mit liv.

Han blev meget adfærdsregulerende over for mig, bl.a. opstillede han regler for mig, fx at jeg skulle stå op og støvsuge hele huset kl 8 hver morgen, og at vi skulle spise frokost sammen hver dag (da jeg var yngre havde jeg rigtig svært ved at spise sammen med andre, hvilket han godt vidste). Derudover rettede han meget på mig, og han fik mig til at føle, at jeg hele tiden blev kigget over skulderen.

Efterhånden fik jeg følelsen af ikke at kunne gøre noget rigtigt, og jeg turde nærmest ikke foretage mig noget i hans nærvær af frygt for at lave fejl. Når jeg af og til fik nok og svarede ham igen, endte det i skænderier, hvor han altid fik det sidste ord, og det lykkedes ham altid at kaste skylden over på mig (og faktisk også at få mig til at påtage mig skylden, fordi han intet angrede og aldrig sagde "det var min fejl, undskyld"). Jeg nåede faktisk derud, hvor jeg sagde til mig selv, at når jeg flyttede hjemmefra, ville jeg kun komme på besøg hos mine forældre, når min far ikke var hjemme. Og jeg kan huske meget tydeligt, hvor sikker jeg var på, at jeg ikke ønskede at se noget som helst til ham fremover. 

Min far var kun sådan, når vi var alene sammen. Så snart min mor og bror var hjemme, var det anderledes. Når jeg forsøgte at fortælle min mor, hvordan jeg havde det med min far, kunne hun derfor ikke forstå mig, for hun havde jo ikke været vidne til, hvordan han opførte sig over for mig, når hun ikke var der.

Når alt dette er sagt, giver mine drømme jo fin mening, for de afspejler tilsyneladende det magtforhold og den frustration, jeg forbinder med min far i den periode af mit liv. 

Men det, der undrer mig lidt, er, at ovenstående skete for 5 år siden. Da jeg flyttede hjemmefra og kom i gang med en ny uddannelse, blev forholdet mellem min far og mig bedre. Jeg hygger mig rigtig meget i mine forældres selskab den dag i dag. 

Dog bryder jeg mig stadig ikke om at være alene med min far. Når det sker, trækker jeg mig og forsøger at undgå ham, indtil der igen er andre i vores selskab. Men jeg føler ikke længere, at jeg bærer nag eller er vred på ham over det, han gjorde dengang. Heller ikke selvom jeg ikke er i tvivl om, at det, jeg i dag kæmper med rent psykisk, kan føres tilbage til den periode (bl.a. social angst og dårligt selvværd). 

Alligevel tænker jeg, at drømmene måske er tegn på, at jeg undertrykker noget - at jeg i virkeligheden ikke er kommet helt så meget videre, som jeg tror og håber på. Måske har det også lidt at gøre med, at jeg skal være mor om 4 måneder, hvor han jo så bliver morfar til mit barn? For drømmene er lidt mere hyppige her i min graviditet.

Jeg har ikke lyst til at konfrontere ham og bebrejde ham en hel masse, som skete for flere år siden, for jeg er bange for at rippe unødvendigt op i et sår. Vil egentlig hellere bare tilgive ham og komme videre.

Efter at have skrevet det her indlæg, kan jeg godt se, at jeg måske selv har svaret lidt på mit spørgsmål om drømmenes betydning. Men jeg hører meget gerne fra jer, hvis der er nogen, der har været ude i noget lignende - at have haft et anstrengt forhold til jeres forældre og alligevel være kommet godt videre ind i voksen- og forældrelivet 

frkchili skriver:

Er der mon nogen herinde, der er skarpe på drømmetydning?

Jeg drømmer jævnligt, at min far gør mig fortræd, og at min mor er vidne til det, men ikke gør noget. Har blandt andet drømt, at han sætter en pistol mod min pande eller tager kvælertag på mig, og ofte handler det om, at jeg siger til ham, at jeg ikke vil finde mig i, at han fx taler grimt til mig eller et andet familiemedlem, hvorefter han truer mig med vold, og for at undgå at han så fx skyder/kvæler mig, tier jeg stille og finder mig i hans opførsel. Så drømmene handler meget om, at han har rigtig meget magt, og når nogen (/jeg) så siger fra eller forsøger at sætte en grænse, så demonstrerer han sin magt, hvorefter jeg/andre omkring ham underkaster sig.

Drømmene gør mig rigtig ked af det, og ofte vågner jeg grædende fra dem. I drømmene har min far ofte et meget vildt og nærmest psykopatisk udtryk i øjnene/ansigtet. Det skræmmer mig helt vildt.

Da jeg var yngre, havde jeg en periode på 8-9 måneder, hvor min far var meget efter mig og kørte meget på mig psykisk. Det bundede i, at da jeg var færdig med gymnasiet og startede på universitetet, fik jeg en krise omkring, hvad jeg egentlig ville med mit liv. Derfor droppede jeg ud og havde så en periode, hvor jeg kun havde et fritidsarbejde, da jeg ikke kunne finde noget på fuld tid, selvom jeg forsøgte. Samtidig var min far lige gået på pension, så vi gik meget op og ned ad hinanden, og han kunne slet ikke have, at jeg "stod stille" med mit liv.

Han blev meget adfærdsregulerende over for mig, bl.a. opstillede han regler for mig, fx at jeg skulle stå op og støvsuge hele huset kl 8 hver morgen, og at vi skulle spise frokost sammen hver dag (da jeg var yngre havde jeg rigtig svært ved at spise sammen med andre, hvilket han godt vidste). Derudover rettede han meget på mig, og han fik mig til at føle, at jeg hele tiden blev kigget over skulderen.

Efterhånden fik jeg følelsen af ikke at kunne gøre noget rigtigt, og jeg turde nærmest ikke foretage mig noget i hans nærvær af frygt for at lave fejl. Når jeg af og til fik nok og svarede ham igen, endte det i skænderier, hvor han altid fik det sidste ord, og det lykkedes ham altid at kaste skylden over på mig (og faktisk også at få mig til at påtage mig skylden, fordi han intet angrede og aldrig sagde "det var min fejl, undskyld"). Jeg nåede faktisk derud, hvor jeg sagde til mig selv, at når jeg flyttede hjemmefra, ville jeg kun komme på besøg hos mine forældre, når min far ikke var hjemme. Og jeg kan huske meget tydeligt, hvor sikker jeg var på, at jeg ikke ønskede at se noget som helst til ham fremover. 

Min far var kun sådan, når vi var alene sammen. Så snart min mor og bror var hjemme, var det anderledes. Når jeg forsøgte at fortælle min mor, hvordan jeg havde det med min far, kunne hun derfor ikke forstå mig, for hun havde jo ikke været vidne til, hvordan han opførte sig over for mig, når hun ikke var der.

Når alt dette er sagt, giver mine drømme jo fin mening, for de afspejler tilsyneladende det magtforhold og den frustration, jeg forbinder med min far i den periode af mit liv. 

Men det, der undrer mig lidt, er, at ovenstående skete for 5 år siden. Da jeg flyttede hjemmefra og kom i gang med en ny uddannelse, blev forholdet mellem min far og mig bedre. Jeg hygger mig rigtig meget i mine forældres selskab den dag i dag. 

Dog bryder jeg mig stadig ikke om at være alene med min far. Når det sker, trækker jeg mig og forsøger at undgå ham, indtil der igen er andre i vores selskab. Men jeg føler ikke længere, at jeg bærer nag eller er vred på ham over det, han gjorde dengang. Heller ikke selvom jeg ikke er i tvivl om, at det, jeg i dag kæmper med rent psykisk, kan føres tilbage til den periode (bl.a. social angst og dårligt selvværd). 

Alligevel tænker jeg, at drømmene måske er tegn på, at jeg undertrykker noget - at jeg i virkeligheden ikke er kommet helt så meget videre, som jeg tror og håber på. Måske har det også lidt at gøre med, at jeg skal være mor om 4 måneder, hvor han jo så bliver morfar til mit barn? For drømmene er lidt mere hyppige her i min graviditet.

Jeg har ikke lyst til at konfrontere ham og bebrejde ham en hel masse, som skete for flere år siden, for jeg er bange for at rippe unødvendigt op i et sår. Vil egentlig hellere bare tilgive ham og komme videre.

Efter at have skrevet det her indlæg, kan jeg godt se, at jeg måske selv har svaret lidt på mit spørgsmål om drømmenes betydning. Men jeg hører meget gerne fra jer, hvis der er nogen, der har været ude i noget lignende - at have haft et anstrengt forhold til jeres forældre og alligevel være kommet godt videre ind i voksen- og forældrelivet 

Jeg er ikke den store drømmetyder, men ville blot dele en tanke med dig efter at have læst dit indlæg. Du skriver en del om at tilgive din far og komme videre. Men for mig synes problemet at være, at du ikke længere stoler på din far. Du har ikke tillid til ham og ser ham ikke som en omsorgsperson - en beskyttende forældre.

Det kan jeg sagtens forstå, ud fra det du skriver. Både pga af hans adfærd overfor dig, men også fordi han skjulte den adfærd overfor din mor og din bror og dermed adskilte dig fra dem - du kunne ikke dele din frygt og ubehag med dem og møde genkendelse.

Jeg tænker ikke, at tilgivelse nødvendigvis vil medføre mere tillid eller tryghed ved at være sammen med din far.

frkchili skriver:

Er der mon nogen herinde, der er skarpe på drømmetydning?

Jeg drømmer jævnligt, at min far gør mig fortræd, og at min mor er vidne til det, men ikke gør noget. Har blandt andet drømt, at han sætter en pistol mod min pande eller tager kvælertag på mig, og ofte handler det om, at jeg siger til ham, at jeg ikke vil finde mig i, at han fx taler grimt til mig eller et andet familiemedlem, hvorefter han truer mig med vold, og for at undgå at han så fx skyder/kvæler mig, tier jeg stille og finder mig i hans opførsel. Så drømmene handler meget om, at han har rigtig meget magt, og når nogen (/jeg) så siger fra eller forsøger at sætte en grænse, så demonstrerer han sin magt, hvorefter jeg/andre omkring ham underkaster sig.

Drømmene gør mig rigtig ked af det, og ofte vågner jeg grædende fra dem. I drømmene har min far ofte et meget vildt og nærmest psykopatisk udtryk i øjnene/ansigtet. Det skræmmer mig helt vildt.

Da jeg var yngre, havde jeg en periode på 8-9 måneder, hvor min far var meget efter mig og kørte meget på mig psykisk. Det bundede i, at da jeg var færdig med gymnasiet og startede på universitetet, fik jeg en krise omkring, hvad jeg egentlig ville med mit liv. Derfor droppede jeg ud og havde så en periode, hvor jeg kun havde et fritidsarbejde, da jeg ikke kunne finde noget på fuld tid, selvom jeg forsøgte. Samtidig var min far lige gået på pension, så vi gik meget op og ned ad hinanden, og han kunne slet ikke have, at jeg "stod stille" med mit liv.

Han blev meget adfærdsregulerende over for mig, bl.a. opstillede han regler for mig, fx at jeg skulle stå op og støvsuge hele huset kl 8 hver morgen, og at vi skulle spise frokost sammen hver dag (da jeg var yngre havde jeg rigtig svært ved at spise sammen med andre, hvilket han godt vidste). Derudover rettede han meget på mig, og han fik mig til at føle, at jeg hele tiden blev kigget over skulderen.

Efterhånden fik jeg følelsen af ikke at kunne gøre noget rigtigt, og jeg turde nærmest ikke foretage mig noget i hans nærvær af frygt for at lave fejl. Når jeg af og til fik nok og svarede ham igen, endte det i skænderier, hvor han altid fik det sidste ord, og det lykkedes ham altid at kaste skylden over på mig (og faktisk også at få mig til at påtage mig skylden, fordi han intet angrede og aldrig sagde "det var min fejl, undskyld"). Jeg nåede faktisk derud, hvor jeg sagde til mig selv, at når jeg flyttede hjemmefra, ville jeg kun komme på besøg hos mine forældre, når min far ikke var hjemme. Og jeg kan huske meget tydeligt, hvor sikker jeg var på, at jeg ikke ønskede at se noget som helst til ham fremover. 

Min far var kun sådan, når vi var alene sammen. Så snart min mor og bror var hjemme, var det anderledes. Når jeg forsøgte at fortælle min mor, hvordan jeg havde det med min far, kunne hun derfor ikke forstå mig, for hun havde jo ikke været vidne til, hvordan han opførte sig over for mig, når hun ikke var der.

Når alt dette er sagt, giver mine drømme jo fin mening, for de afspejler tilsyneladende det magtforhold og den frustration, jeg forbinder med min far i den periode af mit liv. 

Men det, der undrer mig lidt, er, at ovenstående skete for 5 år siden. Da jeg flyttede hjemmefra og kom i gang med en ny uddannelse, blev forholdet mellem min far og mig bedre. Jeg hygger mig rigtig meget i mine forældres selskab den dag i dag. 

Dog bryder jeg mig stadig ikke om at være alene med min far. Når det sker, trækker jeg mig og forsøger at undgå ham, indtil der igen er andre i vores selskab. Men jeg føler ikke længere, at jeg bærer nag eller er vred på ham over det, han gjorde dengang. Heller ikke selvom jeg ikke er i tvivl om, at det, jeg i dag kæmper med rent psykisk, kan føres tilbage til den periode (bl.a. social angst og dårligt selvværd). 

Alligevel tænker jeg, at drømmene måske er tegn på, at jeg undertrykker noget - at jeg i virkeligheden ikke er kommet helt så meget videre, som jeg tror og håber på. Måske har det også lidt at gøre med, at jeg skal være mor om 4 måneder, hvor han jo så bliver morfar til mit barn? For drømmene er lidt mere hyppige her i min graviditet.

Jeg har ikke lyst til at konfrontere ham og bebrejde ham en hel masse, som skete for flere år siden, for jeg er bange for at rippe unødvendigt op i et sår. Vil egentlig hellere bare tilgive ham og komme videre.

Efter at have skrevet det her indlæg, kan jeg godt se, at jeg måske selv har svaret lidt på mit spørgsmål om drømmenes betydning. Men jeg hører meget gerne fra jer, hvis der er nogen, der har været ude i noget lignende - at have haft et anstrengt forhold til jeres forældre og alligevel være kommet godt videre ind i voksen- og forældrelivet 

Jeg er ikke drømmetyder og har aldrig fundet ud af hvad mine drømme betyder.

Jeg har også en far der har kørt meget psykisk på mig, vi havde et rigtigt dårligt forhold til hinanden fra jeg var 10-14 år, herefter stoppede jeg med at se ham.

Jeg har i perioder mange drømme om at han dør, på mange forskellige måder, men drømmene ender ALTID på samme måde - jeg er til hans begravelse og jeg føler intet, jeg græder ikke, er ikke nedtrykt eller lignende, jeg står bare med iskoldt udtryk hvis man kan sige det sådan.

Jeg har dog også haft nogen psykiske problemer efterfølgende og er nu henvist til psykiatrien.

frkchili skriver:

Er der mon nogen herinde, der er skarpe på drømmetydning?

Jeg drømmer jævnligt, at min far gør mig fortræd, og at min mor er vidne til det, men ikke gør noget. Har blandt andet drømt, at han sætter en pistol mod min pande eller tager kvælertag på mig, og ofte handler det om, at jeg siger til ham, at jeg ikke vil finde mig i, at han fx taler grimt til mig eller et andet familiemedlem, hvorefter han truer mig med vold, og for at undgå at han så fx skyder/kvæler mig, tier jeg stille og finder mig i hans opførsel. Så drømmene handler meget om, at han har rigtig meget magt, og når nogen (/jeg) så siger fra eller forsøger at sætte en grænse, så demonstrerer han sin magt, hvorefter jeg/andre omkring ham underkaster sig.

Drømmene gør mig rigtig ked af det, og ofte vågner jeg grædende fra dem. I drømmene har min far ofte et meget vildt og nærmest psykopatisk udtryk i øjnene/ansigtet. Det skræmmer mig helt vildt.

Da jeg var yngre, havde jeg en periode på 8-9 måneder, hvor min far var meget efter mig og kørte meget på mig psykisk. Det bundede i, at da jeg var færdig med gymnasiet og startede på universitetet, fik jeg en krise omkring, hvad jeg egentlig ville med mit liv. Derfor droppede jeg ud og havde så en periode, hvor jeg kun havde et fritidsarbejde, da jeg ikke kunne finde noget på fuld tid, selvom jeg forsøgte. Samtidig var min far lige gået på pension, så vi gik meget op og ned ad hinanden, og han kunne slet ikke have, at jeg "stod stille" med mit liv.

Han blev meget adfærdsregulerende over for mig, bl.a. opstillede han regler for mig, fx at jeg skulle stå op og støvsuge hele huset kl 8 hver morgen, og at vi skulle spise frokost sammen hver dag (da jeg var yngre havde jeg rigtig svært ved at spise sammen med andre, hvilket han godt vidste). Derudover rettede han meget på mig, og han fik mig til at føle, at jeg hele tiden blev kigget over skulderen.

Efterhånden fik jeg følelsen af ikke at kunne gøre noget rigtigt, og jeg turde nærmest ikke foretage mig noget i hans nærvær af frygt for at lave fejl. Når jeg af og til fik nok og svarede ham igen, endte det i skænderier, hvor han altid fik det sidste ord, og det lykkedes ham altid at kaste skylden over på mig (og faktisk også at få mig til at påtage mig skylden, fordi han intet angrede og aldrig sagde "det var min fejl, undskyld"). Jeg nåede faktisk derud, hvor jeg sagde til mig selv, at når jeg flyttede hjemmefra, ville jeg kun komme på besøg hos mine forældre, når min far ikke var hjemme. Og jeg kan huske meget tydeligt, hvor sikker jeg var på, at jeg ikke ønskede at se noget som helst til ham fremover. 

Min far var kun sådan, når vi var alene sammen. Så snart min mor og bror var hjemme, var det anderledes. Når jeg forsøgte at fortælle min mor, hvordan jeg havde det med min far, kunne hun derfor ikke forstå mig, for hun havde jo ikke været vidne til, hvordan han opførte sig over for mig, når hun ikke var der.

Når alt dette er sagt, giver mine drømme jo fin mening, for de afspejler tilsyneladende det magtforhold og den frustration, jeg forbinder med min far i den periode af mit liv. 

Men det, der undrer mig lidt, er, at ovenstående skete for 5 år siden. Da jeg flyttede hjemmefra og kom i gang med en ny uddannelse, blev forholdet mellem min far og mig bedre. Jeg hygger mig rigtig meget i mine forældres selskab den dag i dag. 

Dog bryder jeg mig stadig ikke om at være alene med min far. Når det sker, trækker jeg mig og forsøger at undgå ham, indtil der igen er andre i vores selskab. Men jeg føler ikke længere, at jeg bærer nag eller er vred på ham over det, han gjorde dengang. Heller ikke selvom jeg ikke er i tvivl om, at det, jeg i dag kæmper med rent psykisk, kan føres tilbage til den periode (bl.a. social angst og dårligt selvværd). 

Alligevel tænker jeg, at drømmene måske er tegn på, at jeg undertrykker noget - at jeg i virkeligheden ikke er kommet helt så meget videre, som jeg tror og håber på. Måske har det også lidt at gøre med, at jeg skal være mor om 4 måneder, hvor han jo så bliver morfar til mit barn? For drømmene er lidt mere hyppige her i min graviditet.

Jeg har ikke lyst til at konfrontere ham og bebrejde ham en hel masse, som skete for flere år siden, for jeg er bange for at rippe unødvendigt op i et sår. Vil egentlig hellere bare tilgive ham og komme videre.

Efter at have skrevet det her indlæg, kan jeg godt se, at jeg måske selv har svaret lidt på mit spørgsmål om drømmenes betydning. Men jeg hører meget gerne fra jer, hvis der er nogen, der har været ude i noget lignende - at have haft et anstrengt forhold til jeres forældre og alligevel være kommet godt videre ind i voksen- og forældrelivet 

Jeg er ikke nogen drømmetyder, men det lyder til at du undertrykker noget som du ikke har fået bearbejdet. Det bearbejder du så om natten, ved at drømme om at din far gør dig ondt. For han har jo gjort dig ondt førhen selvom det ikke er i nærheden af det som du drømmer om, om natten. 

Jeg ville hvis jeg var dig opsøge en psykolog, for at få klarlagt nogle forskellige ting fra din fortid med en far som jeg læser det, har været meget kontrollerende og styrende. Det kan være sundt at få talt med en som ikke har aktier i noget og som har forstand på mennesker på en dybere måde. Det er vigtigt at du får bearbejdet de måneder af dit liv, hvor du følte dig ekstra på vagt overfor din far. Det virker også som et unaturligt forhold du har til ham i dag. 

Når det er sagt er det helt naturligt at man drømmer meget og specielt meget livagtige drømme. Har gjort det i begge mine graviditeter  

- Selvom man kan lægge ting bag sig og ikke bærer nag, så husker kroppen traumatiske oplevelser. Det lyder jo voldsomt at kalde det traumatisk, men jeg håber du forstår min pointe. 

frkchili skriver:

Er der mon nogen herinde, der er skarpe på drømmetydning?

Jeg drømmer jævnligt, at min far gør mig fortræd, og at min mor er vidne til det, men ikke gør noget. Har blandt andet drømt, at han sætter en pistol mod min pande eller tager kvælertag på mig, og ofte handler det om, at jeg siger til ham, at jeg ikke vil finde mig i, at han fx taler grimt til mig eller et andet familiemedlem, hvorefter han truer mig med vold, og for at undgå at han så fx skyder/kvæler mig, tier jeg stille og finder mig i hans opførsel. Så drømmene handler meget om, at han har rigtig meget magt, og når nogen (/jeg) så siger fra eller forsøger at sætte en grænse, så demonstrerer han sin magt, hvorefter jeg/andre omkring ham underkaster sig.

Drømmene gør mig rigtig ked af det, og ofte vågner jeg grædende fra dem. I drømmene har min far ofte et meget vildt og nærmest psykopatisk udtryk i øjnene/ansigtet. Det skræmmer mig helt vildt.

Da jeg var yngre, havde jeg en periode på 8-9 måneder, hvor min far var meget efter mig og kørte meget på mig psykisk. Det bundede i, at da jeg var færdig med gymnasiet og startede på universitetet, fik jeg en krise omkring, hvad jeg egentlig ville med mit liv. Derfor droppede jeg ud og havde så en periode, hvor jeg kun havde et fritidsarbejde, da jeg ikke kunne finde noget på fuld tid, selvom jeg forsøgte. Samtidig var min far lige gået på pension, så vi gik meget op og ned ad hinanden, og han kunne slet ikke have, at jeg "stod stille" med mit liv.

Han blev meget adfærdsregulerende over for mig, bl.a. opstillede han regler for mig, fx at jeg skulle stå op og støvsuge hele huset kl 8 hver morgen, og at vi skulle spise frokost sammen hver dag (da jeg var yngre havde jeg rigtig svært ved at spise sammen med andre, hvilket han godt vidste). Derudover rettede han meget på mig, og han fik mig til at føle, at jeg hele tiden blev kigget over skulderen.

Efterhånden fik jeg følelsen af ikke at kunne gøre noget rigtigt, og jeg turde nærmest ikke foretage mig noget i hans nærvær af frygt for at lave fejl. Når jeg af og til fik nok og svarede ham igen, endte det i skænderier, hvor han altid fik det sidste ord, og det lykkedes ham altid at kaste skylden over på mig (og faktisk også at få mig til at påtage mig skylden, fordi han intet angrede og aldrig sagde "det var min fejl, undskyld"). Jeg nåede faktisk derud, hvor jeg sagde til mig selv, at når jeg flyttede hjemmefra, ville jeg kun komme på besøg hos mine forældre, når min far ikke var hjemme. Og jeg kan huske meget tydeligt, hvor sikker jeg var på, at jeg ikke ønskede at se noget som helst til ham fremover. 

Min far var kun sådan, når vi var alene sammen. Så snart min mor og bror var hjemme, var det anderledes. Når jeg forsøgte at fortælle min mor, hvordan jeg havde det med min far, kunne hun derfor ikke forstå mig, for hun havde jo ikke været vidne til, hvordan han opførte sig over for mig, når hun ikke var der.

Når alt dette er sagt, giver mine drømme jo fin mening, for de afspejler tilsyneladende det magtforhold og den frustration, jeg forbinder med min far i den periode af mit liv. 

Men det, der undrer mig lidt, er, at ovenstående skete for 5 år siden. Da jeg flyttede hjemmefra og kom i gang med en ny uddannelse, blev forholdet mellem min far og mig bedre. Jeg hygger mig rigtig meget i mine forældres selskab den dag i dag. 

Dog bryder jeg mig stadig ikke om at være alene med min far. Når det sker, trækker jeg mig og forsøger at undgå ham, indtil der igen er andre i vores selskab. Men jeg føler ikke længere, at jeg bærer nag eller er vred på ham over det, han gjorde dengang. Heller ikke selvom jeg ikke er i tvivl om, at det, jeg i dag kæmper med rent psykisk, kan føres tilbage til den periode (bl.a. social angst og dårligt selvværd). 

Alligevel tænker jeg, at drømmene måske er tegn på, at jeg undertrykker noget - at jeg i virkeligheden ikke er kommet helt så meget videre, som jeg tror og håber på. Måske har det også lidt at gøre med, at jeg skal være mor om 4 måneder, hvor han jo så bliver morfar til mit barn? For drømmene er lidt mere hyppige her i min graviditet.

Jeg har ikke lyst til at konfrontere ham og bebrejde ham en hel masse, som skete for flere år siden, for jeg er bange for at rippe unødvendigt op i et sår. Vil egentlig hellere bare tilgive ham og komme videre.

Efter at have skrevet det her indlæg, kan jeg godt se, at jeg måske selv har svaret lidt på mit spørgsmål om drømmenes betydning. Men jeg hører meget gerne fra jer, hvis der er nogen, der har været ude i noget lignende - at have haft et anstrengt forhold til jeres forældre og alligevel være kommet godt videre ind i voksen- og forældrelivet 

som jeg læser din tråd er. 

At for det første selvom du har det store hjerte af dig, at du ikke længere bære den nag og har tilgivet din far. Betyder det ikke at du dybest inde har glemt det han har gjort. Og dine drømme og at du ikke længere vil være i samme rum med ham alene mere, er et bevis på at du ikke stoler på ham mere og frygter ham. 

Uanset hvor meget man prøver og ønsker at glemme de tider. Vil det desværre altid side i dig. 

Men forhåbenligt at du snart slipper af med de drømme. 

Jeg havde også mange livlige drømme da jeg var gravid. Og flere af dem var om frygt for alt hvad der kunne ske barnet. Tror det er helt normalt, men kan godt forstå at du bliver bange. Husk at det er drømme, ikke virkelighed. Tror du at de her drømme vil ske? Hvis ikke, er du nødt til at fortælle dig selv at det er frygt, ikke en reel trussel.