Jeg kan desværre ikke hjælpe med følelserne, selvom jeg godt forstår, at du har det sådan. Jeg håber, at du bliver glad for det.
Men jeg har flyttet mange gange, og har en metode jeg plejer at bruge.
1. Har I kælder, loftsrum eller lign. så start med at få ryddet ud og pakket de ting, I rent faktisk vil have med, ned. At flytte er ofte en god lejlighed til at få ryddet ud.
2. Start med alle de ting, du helt sikkert ikke kommer til at bruge eller som du ikke vil mangle. Pyntegenstande, CD'er, bøger, DVD'er, kontor, tøj som ikke passer årstiden, tæpper, meget legetøj, spil, hylder skrues af, billeder pilles ned osv. Jeg starter gerne med at rydde et stort hjørne i stuen, hvor man kan stille alle de nedpakkede ting.
3. Eftehånden som tiden nærmer sig, kan man gå grovere til værks. Alt hvad du ikke har/får akut behov for, pakkes ned. Dvs. det meste toiletgrej, de meste i køkkenet, møbler der ikke er nødvendige, sengetøj, de mange ekstra håndklæder osv.osv. Det gælder om, kun at have de ting, som er absolut nødvendige.
4. I de sidste dage må man leve lidt underligt. Spise af paptallerkener og klare sig med en enkelt gryde, en enkelt parfume osv. Jeg synes det hjælper meget, at man på selve flyttedagen kun skal koncentrere sig om at få flytningen til at glide. Det duer ikke, at man da skal til at pakke ned.
5. Husk at have sørget for masser af drikke og mad - især hvis I får hjælp. Man kan ikke være bekendt at folk, der hjælper, sulter eller tørster.