Hjælp til ung stofmisbruger

Jeg har brug for råd og vejledning, til hvor man kan gå hen og få hjælp og vejledning, til min bror.

Min lillebror er i starten af 20erne. Vi har ikke haft en nem barndom og har begge haft voldsomme traumer heraf. Jeg er kommet ud på den anden side, for snart mange år siden og har idag et godt liv, med uddannelse, eget hus, mand, barn og godt job. Desværre er det ikke sket for min elskede bror. Han er hash misbruger + diverse narkotika engang imellem tror jeg. Han har aldrig gennemført en uddannelse, og har været ind og ud af kontanthjælps systemet siden han blev 18 år. Han har diagnosen social angst og et par andre angst diagnoser. Jeg og resten af den nære familie har igennem hele hans ungdom og nu tidlige voksenliv forsøgt at hjælpe ham gentagne gange med at få hjælp,overskud og bare lidt medvind her i livet. Dog falder han altid tilbage til det samme, nemlig indelukketheden, vrede og hash. 

Lige nu er situationen den at han ikke længere får kontanthjælp,fordi han ikke vil i aktivering... min familie har betalt hans husleje og faktisk alt (ink. Mad og div.) De sidste par måneder. Nu kan og vil de ikke mere. Min mor har tilbudt at han skal komme hjem til dem og bo, hvilket jeg håber at han kommer til inden længe. De har også flere gange betalt hans narko gæld fordi han er kommet grædende og bedt om hjælp og penge. 

Det som jeg helt konrekt søger råd omkring er, HVOR kan man gå hen og få hjælp til ham? 

Han har været tilknyttet psykiatrien, senest med samtaler, som han så til sidst er udeblevet fra. De havde også ordineret benzodizapiner til ham, men den har han ikke ville tage. Er ret sikker på at han stedet har solgt dem.. Jeg er samtidigt også ret overbevist om at han er fejldiagnosiret, eller ihvertfald skulle have et par andre diagnoser oveni.. 

Jeg vil så gerne hjælpe ham ud af sit misbrug først og fremmest! Men også med at bearbejde vores barndom. Men det er som om at han bare er tabt af systemet og ingen gør noget eller vil hjælpe.

Jeg er så bange for at miste ham, og det gør jeg en dag hvis ikke han kan få den rette hjælp..

Jeg undskylder hvis mit indlæg er langt og rodet, men det er mine tanker omkring dette altså også.

Det her kommer til at lyde som en kæmpe kliché!

Men - du kan ikke hjælpe ham, hvis han ikke vil hjælpes.. har i forsøgt at snakke med ham, høre ham hvad han gerne vil?. Vil han fortsætte denne livsstil eller har han faktisk også et ønske om at komme ud på den anden side? 

Enig i at i ikke kan hjælpe ham, hvis han ikke ønsker at ændre på situationen og komme ud af sit misbrug selv. 

Dét, at han ryger hash, er i sig selv ikke problemet - men at han ikke kan føre et normalt liv er selvfølgelig problematisk, og tror på at terapi i en eller anden art, er en mulig løsning. 

Jeg har selv stået i den situation at jeg bare gik hjemme på kontanthjælp og røg hash med angst og depression i en periode på nogle år, hvor kommunen simpelthen glemte mig. Til sidst kom jeg i misbrugsbehandling - en ugentlig samtale med en behandler, som bare gav mig så sindssygt meget, og gav mig mod på at rykke mig væk fra den trygge hverdag jeg havde opbygget. Jeg stoppede ikke i første omgang med at ryge hash, for det var seriøst min eneste klippe og min medicin i et stykke tid efterfølgende - og jeg holder stadig på, at jeg ikke havde været her i dag, hvis det ikke var for den. Men da jeg først havde lært at stå på egne ben, kom det helt automatisk med tiden, at jeg ikke havde brug for at ryge mere. 

Så hvis misbrugsbehandling ikke allerede er forsøgt, så er det måske værd at høre kommunen om, om det kunne være en mulighed. Det burde i sig selv også være en form for “aktivering” - det var det for min eks som kom der hver dag i samme periode. 

Anonym skriver:

Jeg har brug for råd og vejledning, til hvor man kan gå hen og få hjælp og vejledning, til min bror.

Min lillebror er i starten af 20erne. Vi har ikke haft en nem barndom og har begge haft voldsomme traumer heraf. Jeg er kommet ud på den anden side, for snart mange år siden og har idag et godt liv, med uddannelse, eget hus, mand, barn og godt job. Desværre er det ikke sket for min elskede bror. Han er hash misbruger + diverse narkotika engang imellem tror jeg. Han har aldrig gennemført en uddannelse, og har været ind og ud af kontanthjælps systemet siden han blev 18 år. Han har diagnosen social angst og et par andre angst diagnoser. Jeg og resten af den nære familie har igennem hele hans ungdom og nu tidlige voksenliv forsøgt at hjælpe ham gentagne gange med at få hjælp,overskud og bare lidt medvind her i livet. Dog falder han altid tilbage til det samme, nemlig indelukketheden, vrede og hash. 

Lige nu er situationen den at han ikke længere får kontanthjælp,fordi han ikke vil i aktivering... min familie har betalt hans husleje og faktisk alt (ink. Mad og div.) De sidste par måneder. Nu kan og vil de ikke mere. Min mor har tilbudt at han skal komme hjem til dem og bo, hvilket jeg håber at han kommer til inden længe. De har også flere gange betalt hans narko gæld fordi han er kommet grædende og bedt om hjælp og penge. 

Det som jeg helt konrekt søger råd omkring er, HVOR kan man gå hen og få hjælp til ham? 

Han har været tilknyttet psykiatrien, senest med samtaler, som han så til sidst er udeblevet fra. De havde også ordineret benzodizapiner til ham, men den har han ikke ville tage. Er ret sikker på at han stedet har solgt dem.. Jeg er samtidigt også ret overbevist om at han er fejldiagnosiret, eller ihvertfald skulle have et par andre diagnoser oveni.. 

Jeg vil så gerne hjælpe ham ud af sit misbrug først og fremmest! Men også med at bearbejde vores barndom. Men det er som om at han bare er tabt af systemet og ingen gør noget eller vil hjælpe.

Jeg er så bange for at miste ham, og det gør jeg en dag hvis ikke han kan få den rette hjælp..

Jeg undskylder hvis mit indlæg er langt og rodet, men det er mine tanker omkring dette altså også.

Hvad med at prøve og kontakte tv2, de har jo det program med misbrugere og giver god gratis behandling for stofmisbrugere ... Det var bare en tanke.. 

TykkePutte skriver:

Det her kommer til at lyde som en kæmpe kliché!

Men - du kan ikke hjælpe ham, hvis han ikke vil hjælpes.. har i forsøgt at snakke med ham, høre ham hvad han gerne vil?. Vil han fortsætte denne livsstil eller har han faktisk også et ønske om at komme ud på den anden side? 

Ja, det har vi.. 

Han siger at han gerne vil have et normalt liv, han vil rigtig gerne bare have et arbejde og noget at stå op til siger han. Han har prøvet at tage flere forskellige erhvervs uddannelser men bliver smidt pga fravær.. 

Jeg har for et par år siden taget med ham til både egen læge og samtaler i psykiatrien, indtil at han ikke ville have mig med mere. Dengang var hans misbrug bare ikke så massivt som det er idag. 

Jeg tror at han stadig drømmer om at få det godt og leve godt. Han kan bare ikke selv finde vejen, han behøver hjælp, mere hjælp end hans familie kan give ham. Vi kan kun støtte ham og være der for ham. 

Anonym skriver:

Enig i at i ikke kan hjælpe ham, hvis han ikke ønsker at ændre på situationen og komme ud af sit misbrug selv. 

Dét, at han ryger hash, er i sig selv ikke problemet - men at han ikke kan føre et normalt liv er selvfølgelig problematisk, og tror på at terapi i en eller anden art, er en mulig løsning. 

Jeg har selv stået i den situation at jeg bare gik hjemme på kontanthjælp og røg hash med angst og depression i en periode på nogle år, hvor kommunen simpelthen glemte mig. Til sidst kom jeg i misbrugsbehandling - en ugentlig samtale med en behandler, som bare gav mig så sindssygt meget, og gav mig mod på at rykke mig væk fra den trygge hverdag jeg havde opbygget. Jeg stoppede ikke i første omgang med at ryge hash, for det var seriøst min eneste klippe og min medicin i et stykke tid efterfølgende - og jeg holder stadig på, at jeg ikke havde været her i dag, hvis det ikke var for den. Men da jeg først havde lært at stå på egne ben, kom det helt automatisk med tiden, at jeg ikke havde brug for at ryge mere. 

Så hvis misbrugsbehandling ikke allerede er forsøgt, så er det måske værd at høre kommunen om, om det kunne være en mulighed. Det burde i sig selv også være en form for “aktivering” - det var det for min eks som kom der hver dag i samme periode. 

Jeg tror at hans hash misbrug er startet som lidt selv medicinering, men det har taget overhånd for længe siden. 

Jeg mener nu at det at han ryger hash er et kæmpe problem. For den måde han finansiere det på, er ved at videresælge og lave små kriminalitet. 

Jeg tror bare ikke en ugentlig samtale vil gøre meget for ham, desværre. Resten af ugen ville han fortsætte som vanligt.. 

Anonym skriver:

Jeg har brug for råd og vejledning, til hvor man kan gå hen og få hjælp og vejledning, til min bror.

Min lillebror er i starten af 20erne. Vi har ikke haft en nem barndom og har begge haft voldsomme traumer heraf. Jeg er kommet ud på den anden side, for snart mange år siden og har idag et godt liv, med uddannelse, eget hus, mand, barn og godt job. Desværre er det ikke sket for min elskede bror. Han er hash misbruger + diverse narkotika engang imellem tror jeg. Han har aldrig gennemført en uddannelse, og har været ind og ud af kontanthjælps systemet siden han blev 18 år. Han har diagnosen social angst og et par andre angst diagnoser. Jeg og resten af den nære familie har igennem hele hans ungdom og nu tidlige voksenliv forsøgt at hjælpe ham gentagne gange med at få hjælp,overskud og bare lidt medvind her i livet. Dog falder han altid tilbage til det samme, nemlig indelukketheden, vrede og hash. 

Lige nu er situationen den at han ikke længere får kontanthjælp,fordi han ikke vil i aktivering... min familie har betalt hans husleje og faktisk alt (ink. Mad og div.) De sidste par måneder. Nu kan og vil de ikke mere. Min mor har tilbudt at han skal komme hjem til dem og bo, hvilket jeg håber at han kommer til inden længe. De har også flere gange betalt hans narko gæld fordi han er kommet grædende og bedt om hjælp og penge. 

Det som jeg helt konrekt søger råd omkring er, HVOR kan man gå hen og få hjælp til ham? 

Han har været tilknyttet psykiatrien, senest med samtaler, som han så til sidst er udeblevet fra. De havde også ordineret benzodizapiner til ham, men den har han ikke ville tage. Er ret sikker på at han stedet har solgt dem.. Jeg er samtidigt også ret overbevist om at han er fejldiagnosiret, eller ihvertfald skulle have et par andre diagnoser oveni.. 

Jeg vil så gerne hjælpe ham ud af sit misbrug først og fremmest! Men også med at bearbejde vores barndom. Men det er som om at han bare er tabt af systemet og ingen gør noget eller vil hjælpe.

Jeg er så bange for at miste ham, og det gør jeg en dag hvis ikke han kan få den rette hjælp..

Jeg undskylder hvis mit indlæg er langt og rodet, men det er mine tanker omkring dette altså også.

Jeg får en klump i halsen af at læse dit indlæg fordi det kunne have været mit eget indlæg. 

Min storebror er dog 29 år, men er i nøjagtig samme situation som din bror. Mine forældre har betalt hans husleje 5 gange det seneste år og de hjælper ham pt. med mad, frisør mm. Han er den dejligste fyr, men ikke når han misbruger. Min bror drikker også øl. Selv er jeg som dig, godt gift, eget hus, i gang med drømmeuddanelsen og har to børn. 

Vores barndom har været overvejende god, men vores forældre blev skilt og dette var en turbulent tid. Faktisk flere år. 

Jeg har ikke mange råd, fordi min bror har været tilknyttet misbrugscenter af flere omgange men han føler ikke de tager ham alvorligt. Egen læge har han også gået ved et stykke tid, men lige pt er han ikke motiveret for at skabe et bedre liv. Mine forældre er så kede af det og jeg ligeså. 

Hvad stiller man lige op? 

Pointen er at du er ikke alene om dine tanker