At holde pause fra hinandenM

Vores forhold hænger i en meget, meget tynd tråd desværre. Vi har været sammen i 12 år og har 2 børn sammen. Det er ham der næsten ikke kan se en anden udvej end at vi går fra hinanden men jeg nægter at opgive. 

Så jeg overvejer at tage børnene med mig hjem til min mor i en uges tid ca hvor min kæreste kan få hele hjemmet for ham selv og få ro på samt en tænkepause og så må han se og føle om han virkelig vil gå hver til sit og få en fornemmelse på  hvordan det vil være for ham at være selv. 

Men er det en god ide?? Hvad er jeres erfaringer men pause i et forhold?? 

Anonym skriver:

Vores forhold hænger i en meget, meget tynd tråd desværre. Vi har været sammen i 12 år og har 2 børn sammen. Det er ham der næsten ikke kan se en anden udvej end at vi går fra hinanden men jeg nægter at opgive. 

Så jeg overvejer at tage børnene med mig hjem til min mor i en uges tid ca hvor min kæreste kan få hele hjemmet for ham selv og få ro på samt en tænkepause og så må han se og føle om han virkelig vil gå hver til sit og få en fornemmelse på  hvordan det vil være for ham at være selv. 

Men er det en god ide?? Hvad er jeres erfaringer men pause i et forhold?? 

Med pause mener du så den ene uge? Det er da en god ide. Det kan være nødvendigt med en pause i hverdagen til at tænke over livet engang imellem.

En pause i et forhold er for mig nogle måneder, hvor man ophører med at være kærester/ægtefæller og flytter hver til sit og lever som singler. Det har jeg sjældent hørt om går godt.

L-mor skriver:

Med pause mener du så den ene uge? Det er da en god ide. Det kan være nødvendigt med en pause i hverdagen til at tænke over livet engang imellem.

En pause i et forhold er for mig nogle måneder, hvor man ophører med at være kærester/ægtefæller og flytter hver til sit og lever som singler. Det har jeg sjældent hørt om går godt.

Ja, den ene uge hvor vi intet kontakt vil have med hinanden så vidt som muligt.... børnene skal selvfølgelig snakke med deres far men det er bare så vi kan se om vi kan undvære hinanden.

Anonym skriver:

Vores forhold hænger i en meget, meget tynd tråd desværre. Vi har været sammen i 12 år og har 2 børn sammen. Det er ham der næsten ikke kan se en anden udvej end at vi går fra hinanden men jeg nægter at opgive. 

Så jeg overvejer at tage børnene med mig hjem til min mor i en uges tid ca hvor min kæreste kan få hele hjemmet for ham selv og få ro på samt en tænkepause og så må han se og føle om han virkelig vil gå hver til sit og få en fornemmelse på  hvordan det vil være for ham at være selv. 

Men er det en god ide?? Hvad er jeres erfaringer men pause i et forhold?? 

Det lyder som en rigtig god ide. Og kram til jer. Det lyder som en hård situation, I står i. . Hvor gamle er jeres børn?

Morogbarn skriver:

Det lyder som en rigtig god ide. Og kram til jer. Det lyder som en hård situation, I står i. . Hvor gamle er jeres børn?

De er 3 og 6 år. De har allerede nu oplevet alt for mange skænderier imellem os 

Når jeres unger er så store som de er, tænker jeg måske der skal to uger til? En, hvor han er sig selv og får ro, og en, hvor han har begge børn alene (svarende til 7-7 deleordning). Så får han et mere realistisk bud på, hvordan hans liv bliver, både med roen, men også med presset som alenefar uden nogen at dele tankerne med.

Jeg håber det kan give ham tid til at mærke efter om der virkelig slet ikke er flere følelser at kæmpe for, og om det virkelig er så galt, at han er villig til at give afkald på halvdelen af tiden med sine børn. 

Uanset, vil jeg på det kraftigste opfordre Jer til at få professionel hjælp hos en parterapeut, hvis I ikke allerede har været igennem sådan et forløb. Hvis der ikke er noget at redde som par, så om ikke andet så I kan få talt ud og bevare det gode forældreskab og samarbejde om børnene. Det bliver jo heller ikke lettere at enes om med to hjem, to regelsæt og på sigt nye partnere på begge sider.

Jeg håber I finder frem til den bedste løsning for Jer. 

Stivdie skriver:

Når jeres unger er så store som de er, tænker jeg måske der skal to uger til? En, hvor han er sig selv og får ro, og en, hvor han har begge børn alene (svarende til 7-7 deleordning). Så får han et mere realistisk bud på, hvordan hans liv bliver, både med roen, men også med presset som alenefar uden nogen at dele tankerne med.

Jeg håber det kan give ham tid til at mærke efter om der virkelig slet ikke er flere følelser at kæmpe for, og om det virkelig er så galt, at han er villig til at give afkald på halvdelen af tiden med sine børn. 

Uanset, vil jeg på det kraftigste opfordre Jer til at få professionel hjælp hos en parterapeut, hvis I ikke allerede har været igennem sådan et forløb. Hvis der ikke er noget at redde som par, så om ikke andet så I kan få talt ud og bevare det gode forældreskab og samarbejde om børnene. Det bliver jo heller ikke lettere at enes om med to hjem, to regelsæt og på sigt nye partnere på begge sider.

Jeg håber I finder frem til den bedste løsning for Jer. 

Syntes faktisk det er en god ide du kommer med hvor han har ungerne den anden uge men det kan “sjovt nok” ikke lade sig gøre da han møder kl. 6 hver morgen og der har han ingen mulighed for at aflevere børnene inden han tager afsted på arbejde. Det er faktisk mig der ordner alt herhjemme. Også med børnene så det vil blive hårdt for ham lige pludselig at stå selv. Derfor syntes jeg din ide var rigtig god. 

Hvad er det for problemer I har, hvis jeg må spørge? Og har I prøvet parterapi, som en anden også foreslår. Det er hårdt for parforholdet med små børn, men når I har holdt sammen i 12 år, så er det måske bare en hårdt periode, I er inde i...

Anonym skriver:

Syntes faktisk det er en god ide du kommer med hvor han har ungerne den anden uge men det kan “sjovt nok” ikke lade sig gøre da han møder kl. 6 hver morgen og der har han ingen mulighed for at aflevere børnene inden han tager afsted på arbejde. Det er faktisk mig der ordner alt herhjemme. Også med børnene så det vil blive hårdt for ham lige pludselig at stå selv. Derfor syntes jeg din ide var rigtig god. 

Det lyder måske lidt hårdt, men altså hvis uheldet skulle ske at I går hver til sit, så vil han jo skulle finde en løsning på hans mødetidspunkt så børnene kan komm afsted. 

Jeg tænker at han den ene uge må alliere sig med hans forældre/søster eller lignende og som børnene kan føle sig ok med. Eller tale med sit arbejde om at møde en time senere. For synes det er et godt forslag om at prøve en uge hver med børn 

Anonym skriver:

Det lyder måske lidt hårdt, men altså hvis uheldet skulle ske at I går hver til sit, så vil han jo skulle finde en løsning på hans mødetidspunkt så børnene kan komm afsted. 

Jeg tænker at han den ene uge må alliere sig med hans forældre/søster eller lignende og som børnene kan føle sig ok med. Eller tale med sit arbejde om at møde en time senere. For synes det er et godt forslag om at prøve en uge hver med børn 

eller bror  Altså hvis han har nogle af delene