Jeg er så flov

Har været sammen med min kæreste i snart 5 år. Venter vores første barn og er halvvejs. Han valgte så lige at få tilbsgefald og spille/drikke alle pengene væk. Hele Børne opsparingen, de penge jeg lige havde overført i god tro da jeg stolede på ham og så naturlighvis mad kontoen og sind egne penge. 

Jeg er så flov og synes det er så pinligt at få barn med sådan en mand. Jeg går i alanon Fordi han jo er faldet i før og jeg får hjælp til at takle det. Men lige nu er jeg så godt som knust og ved ikke hvilket ben jeg skal stå på. Han har virket så stabil i over et halvt år og igen før det. Men lige nu føles alt bare håbløst. Havde jeg ikke haft vores fælles barn i maven, så ved jeg ikke om jeg var blevet. Men jeg er jo følelsesmæssigt ude af balance og ved at om et par dage så tænker jeg anderledes. Men fuck det er svært lige nu. Barnevognen er lige købt og det er hans skyld at det blev en model jeg egentlig ikke ønskede helt, da han ikke synes vi burde bruge så mange penge på det. Nu fortryder jeg bare så meget og kan ikke returnere, da det var lagersalg. Må blive glad for den og tænke at den er lige så god som den anden. 

Føler mig så alene for han kan jo bare skride og gøre hvad det passer ham. Jeg har baby i maven, så jeg er tvunget til at blive og fuldføre. Fandme ikke fair. 

Undskyld det lange indlæg men nøj hvor er jeg ked af det og ensom. Det er en sygdom men kunne banke ham til plukfisk hvis jeg måtte. 

Det ka godt være at det er en sygdom, men aldrig om jeg havde fundet mig i det!

Jeg var smuttet, hurtiger end han ku nå at undskylde.

Hva ska i leve af resten af måneden?

Hvordan vil han betale alt det tilbage han har stjålet??

Hvordan ka han nogensinde gøre sig fortjent, til at du ka stole på ham igen???

Ka han på nogen måde gøre det, ska han ha hjælp lige nu. I morgen er for sent at gå i gang.

Her ville kravet være, at han tog extra, extra arbejde, hvor alle penge, sku sættes ind på en spæret konto, og at han ik havde adgang til hævekort, koder eller andet. 

Han ka være heldig at få lidt kontanter og en indkøbs sedel. Veksel penge/kontanter ville være låst inde, så han ik tømmer ungens sparegris også ville han blive politianmeldt! 

Skynd dig ud af det forhold, og spær alt han kender koder til. Vh Stine 

Hvad er DU flov over, det er vel ham der bør være flov...???

Og har du overvejet at han måske fortsætter på den måde fremover? Altså at dit barn skal vokse op med det? Det var da nok en god ide at komme væk fra ham NU inden barnet bliver født, bagefter bliver det da kun sværere. 

Jeg forstår så meget jeres reaktion, for har haft det på præcis samme måde når jeg har hørt om andre i den situation. Nu fik jeg vist ikke skrevet at han går til møder hver uge og har en sponsor som skal hjælpe ham. Desværre så slappede han lidt for meget af med at holde fast i rutinerne hver dag. Han har allerede nu givet mig hans kort og jeg skal stå for alt. Han vil ikke have noget med det at gøre mere. Han vil have lommepenge og Thats it. 

Jeg kunne slå ham ihjel i dag hvis ikke det var fordi han er mit barns far. Han er allerede startet med sin sponsor i dag og skal læse i sin bog omkring det at tage 12 trin. Ved ikke hvor meget i kender til det, men det skal alle misbrugere igennem. 

Lyder måske mere rolig nu end før, og i ryster nok på hovedet, men det er en svær balance at være i og kun dem der lever i det kan sætte sig ind i det. Jeg går til mine møder, som giver mig styrken til at ville mig selv det bedste. Derfor får han på ingen måder lov til at lade det her køre psykisk på mig i længere tid. 

Anonym skriver:

Jeg forstår så meget jeres reaktion, for har haft det på præcis samme måde når jeg har hørt om andre i den situation. Nu fik jeg vist ikke skrevet at han går til møder hver uge og har en sponsor som skal hjælpe ham. Desværre så slappede han lidt for meget af med at holde fast i rutinerne hver dag. Han har allerede nu givet mig hans kort og jeg skal stå for alt. Han vil ikke have noget med det at gøre mere. Han vil have lommepenge og Thats it. 

Jeg kunne slå ham ihjel i dag hvis ikke det var fordi han er mit barns far. Han er allerede startet med sin sponsor i dag og skal læse i sin bog omkring det at tage 12 trin. Ved ikke hvor meget i kender til det, men det skal alle misbrugere igennem. 

Lyder måske mere rolig nu end før, og i ryster nok på hovedet, men det er en svær balance at være i og kun dem der lever i det kan sætte sig ind i det. Jeg går til mine møder, som giver mig styrken til at ville mig selv det bedste. Derfor får han på ingen måder lov til at lade det her køre psykisk på mig i længere tid. 

Jeg har fuld forståelse for at din kæreste er syg, men du venter et lille barn som må komme i første række og derfor er du også nødt til at tænke primært på dig selv, da barnets far lige nu er nødt til st hjælpe sig selv først inden han kan blive en fantastisk og stærk far der kan hjælpe sit barn. 

Det bliver kun sværere at gå når baby er født, så hvis jeg var dig ville jeg gå fra kæresten nu og sikre mit eget liv mens du stadig er gravid og skabe dig et hjem og liv for dig og baby. Det betyder ikke at du skal droppe din kæreste eller han ikke skal være barnets far og være der, men du skal skabe nogle rammer der fungerer uanset din kæreste. 

Held og lykke med fremtiden 

Anonym skriver:

Jeg forstår så meget jeres reaktion, for har haft det på præcis samme måde når jeg har hørt om andre i den situation. Nu fik jeg vist ikke skrevet at han går til møder hver uge og har en sponsor som skal hjælpe ham. Desværre så slappede han lidt for meget af med at holde fast i rutinerne hver dag. Han har allerede nu givet mig hans kort og jeg skal stå for alt. Han vil ikke have noget med det at gøre mere. Han vil have lommepenge og Thats it. 

Jeg kunne slå ham ihjel i dag hvis ikke det var fordi han er mit barns far. Han er allerede startet med sin sponsor i dag og skal læse i sin bog omkring det at tage 12 trin. Ved ikke hvor meget i kender til det, men det skal alle misbrugere igennem. 

Lyder måske mere rolig nu end før, og i ryster nok på hovedet, men det er en svær balance at være i og kun dem der lever i det kan sætte sig ind i det. Jeg går til mine møder, som giver mig styrken til at ville mig selv det bedste. Derfor får han på ingen måder lov til at lade det her køre psykisk på mig i længere tid. 

Jeg synes, der lyder til, at der er støtte om jer begge, og jeg tror ikke, at nogen kan forestille sig, hvordan det er, at være i jeres og din situation, med mindre man selv har prøvet det. 

Jeg tror dog ikke, at jeg ville kunne holde til det. Med de tillidsbrud der har været, og nu endnu et, der jo unægteligt griber voldsomt ind i jeres hverdag, ville jeg nok ikke formå at kunne genopbygge tilliden til ham igen. Jeg ville ende med at være konstant på vagt, og overvåge ham hele tiden. Vende hvert ord og hver handling, og måske endda se spøgelser hele tiden. Og det ville hverken jeg eller han være tjent med. Så jeg havde nok sagt fra nu.

Men det er jo - heldigvis - ikke ensbetydende med, at du skal gøre det samme. Du lyder som en stærk kvinde, der også får og tager imod støtte, og trods frustrationen, som er både fair og naturlig, kan se bag om hans sygdom - som det reelt er. Så du skal jo egentlig “bare” finde ud af, om du kan leve det liv, med risiko for tilbagefald. Hvis du kan det, har du min fulde respekt - og det samme, hvis du ikke kan. 

Jeg håber på det bedste for både sig og din kæreste ����

Matsør skriver:

Jeg synes, der lyder til, at der er støtte om jer begge, og jeg tror ikke, at nogen kan forestille sig, hvordan det er, at være i jeres og din situation, med mindre man selv har prøvet det. 

Jeg tror dog ikke, at jeg ville kunne holde til det. Med de tillidsbrud der har været, og nu endnu et, der jo unægteligt griber voldsomt ind i jeres hverdag, ville jeg nok ikke formå at kunne genopbygge tilliden til ham igen. Jeg ville ende med at være konstant på vagt, og overvåge ham hele tiden. Vende hvert ord og hver handling, og måske endda se spøgelser hele tiden. Og det ville hverken jeg eller han være tjent med. Så jeg havde nok sagt fra nu.

Men det er jo - heldigvis - ikke ensbetydende med, at du skal gøre det samme. Du lyder som en stærk kvinde, der også får og tager imod støtte, og trods frustrationen, som er både fair og naturlig, kan se bag om hans sygdom - som det reelt er. Så du skal jo egentlig “bare” finde ud af, om du kan leve det liv, med risiko for tilbagefald. Hvis du kan det, har du min fulde respekt - og det samme, hvis du ikke kan. 

Jeg håber på det bedste for både sig og din kæreste ����

 

Sikke et dejligt svar. Virkelig! Jeg hopper med på de her ord :-)

Matsør skriver:

Jeg synes, der lyder til, at der er støtte om jer begge, og jeg tror ikke, at nogen kan forestille sig, hvordan det er, at være i jeres og din situation, med mindre man selv har prøvet det. 

Jeg tror dog ikke, at jeg ville kunne holde til det. Med de tillidsbrud der har været, og nu endnu et, der jo unægteligt griber voldsomt ind i jeres hverdag, ville jeg nok ikke formå at kunne genopbygge tilliden til ham igen. Jeg ville ende med at være konstant på vagt, og overvåge ham hele tiden. Vende hvert ord og hver handling, og måske endda se spøgelser hele tiden. Og det ville hverken jeg eller han være tjent med. Så jeg havde nok sagt fra nu.

Men det er jo - heldigvis - ikke ensbetydende med, at du skal gøre det samme. Du lyder som en stærk kvinde, der også får og tager imod støtte, og trods frustrationen, som er både fair og naturlig, kan se bag om hans sygdom - som det reelt er. Så du skal jo egentlig “bare” finde ud af, om du kan leve det liv, med risiko for tilbagefald. Hvis du kan det, har du min fulde respekt - og det samme, hvis du ikke kan. 

Jeg håber på det bedste for både sig og din kæreste ����

 

Tusind tak. Så dejligt at læse dit svar. Jeg står naturligvis midt i fortvivlelse og siden igår har vi slet ikke talt sammen. Været i hvert vores rum og han har sovet rigtig meget for at komme sig over hans natte roderi. Ingen tvivl om at jeg frygter flere tilbagefald og de skal nok komme. Men det er også svært at tænke på at vi har haft så meget tid sammen uden problemer. Jeg tvivler ikke på hans faderskab. Men den del af hjernen der fucker op i ham, skal lægges på hylden. Det kan han kun ved intensivt at arbejde med sig selv hver dag, resten af livet. Jeg er hård og finder mig ikke i alt. Jeg finder min egen lykke selvom det er under samme tag lige nu. Baby kommer først og jeg kan ikke gå og være ked af det og have ondt i maven.