hvordan bør jeg forholde mig?

min kæreste og jeg fik i går at vide, at hans morfar er blevet indlagt og at det er et spørgsmål om dage, hvis ikke timer, før han går bort. 

Jeg har prøvet at stå som den nære pårørende (barnebarn, niece) og jeg har prøvet at stå "udenfor" i form af at det var mine venner der havde mistet, men nu står jeg praktisk talt i mellem.

Jeg har både lyst til allerede nu at få styr på hvad det vil koste at komme hjem til begravelsen, hvad en bårebuket koster o.lign. praktiske ting, men samtidig har jeg lyst til at sætte mig ned og græde, for han var en skøn mand der virkelig elskede sine oldebørn, selvom den ældste ikke er hans biologisk.

nu er jeg så i tvivl; kan jeg godt "tillade" mig at finde ud af de forskellige pratiske ting? Jeg kan se at min kæreste allerede nu, hvor vi faktisk bare venter på opkaldet, praktisk talt kun er her rent fysisk og tænker det bliver værre når opkaldet endelig kommer.

Ms.Momo skriver:

min kæreste og jeg fik i går at vide, at hans morfar er blevet indlagt og at det er et spørgsmål om dage, hvis ikke timer, før han går bort. 

 

 

Jeg har prøvet at stå som den nære pårørende (barnebarn, niece) og jeg har prøvet at stå "udenfor" i form af at det var mine venner der havde mistet, men nu står jeg praktisk talt i mellem.

Jeg har både lyst til allerede nu at få styr på hvad det vil koste at komme hjem til begravelsen, hvad en bårebuket koster o.lign. praktiske ting, men samtidig har jeg lyst til at sætte mig ned og græde, for han var en skøn mand der virkelig elskede sine oldebørn, selvom den ældste ikke er hans biologisk.

nu er jeg så i tvivl; kan jeg godt "tillade" mig at finde ud af de forskellige pratiske ting? Jeg kan se at min kæreste allerede nu, hvor vi faktisk bare venter på opkaldet, praktisk talt kun er her rent fysisk og tænker det bliver værre når opkaldet endelig kommer.

Synes det er vigtigt at være der for din kæreste og give ham et kram når han har brug for det... Alt det praktiske synes Jeg hører til når hans morfar er gået bort. Har i ikke mulighed for at besøge ham så din kæreste kan være hos ham og tage afsked og du evt. Kan tage med og være en støtte ?. Det er helt okay du selv er rørt over dette det viser bare du er et menneske med følelser. Hvad med børnene skal de tage afsked? 

Camillos skriver:

Synes det er vigtigt at være der for din kæreste og give ham et kram når han har brug for det... Alt det praktiske synes Jeg hører til når hans morfar er gået bort. Har i ikke mulighed for at besøge ham så din kæreste kan være hos ham og tage afsked og du evt. Kan tage med og være en støtte ?. Det er helt okay du selv er rørt over dette det viser bare du er et menneske med følelser. Hvad med børnene skal de tage afsked? 

hans morfar bor på Bornholm mens vi bor i Herlev. Hans lillebror, der bor i Brønhøj, besluttede at tage fri fra arbejde og rejse derover og sige farvel.

Vores datter er kun 3½, så min kæreste besluttede at blive her og først rejse derover til begravelsen.

Ms.Momo skriver:

hans morfar bor på Bornholm mens vi bor i Herlev. Hans lillebror, der bor i Brønhøj, besluttede at tage fri fra arbejde og rejse derover og sige farvel.

Vores datter er kun 3½, så min kæreste besluttede at blive her og først rejse derover til begravelsen.

Okay puha.... Det er svært... Din kæreste vil ikke fortryde han ik får sagt farvel? 

Camillos skriver:

Okay puha.... Det er svært... Din kæreste vil ikke fortryde han ik får sagt farvel? 

det ved jeg ærligt talt ikke. Jeg er selv glad for at jeg var ved min mormors side i sin tid, men jeg vil ikke presse ham til noget.

Hvis han føler at det er bedst at blive her med vores datter, så skal han have lov til det.

min kæreste og jeg fik i går at vide, at hans morfar er blevet indlagt og at det er et spørgsmål om dage, hvis ikke timer, før han går bort. 

 

 

Jeg har prøvet at stå som den nære pårørende (barnebarn, niece) og jeg har prøvet at stå "udenfor" i form af at det var mine venner der havde mistet, men nu står jeg praktisk talt i mellem.

Jeg har både lyst til allerede nu at få styr på hvad det vil koste at komme hjem til begravelsen, hvad en bårebuket koster o.lign. praktiske ting, men samtidig har jeg lyst til at sætte mig ned og græde, for han var en skøn mand der virkelig elskede sine oldebørn, selvom den ældste ikke er hans biologisk.

nu er jeg så i tvivl; kan jeg godt "tillade" mig at finde ud af de forskellige pratiske ting? Jeg kan se at min kæreste allerede nu, hvor vi faktisk bare venter på opkaldet, praktisk talt kun er her rent fysisk og tænker det bliver værre når opkaldet endelig kommer.

Hvad med om din kæreste hoppede på et fly asap? Så får han sagt farvel. Så kan du og børnene komme, når han er død og I kender tidspunkt for begravelse mv. 

Jeg er lidt ligesom dig. Jeg bliver meget praktisk, når det er 'andres sorg mere end min' (forstå mig ret). Der er da intet til hinter for, at du lige tjekker flypriser, rejseplan, flytter eventuelle aftaler I har, så det ikke pludselig skal gøres fra en lufthavn mv. 

Vi har boet i udlandet, hvor det var dyrt at flyve hjem og der ikke var fly hver dag. Da min egen mormor blev syg, holdt jeg mig også orienteret om fly, ledige billetter og flyafgang. Og vi havde en aftale om, at hvis sygehuset ringede, så tog jeg den første den bedste billet hjem. Så måtte mand og barn følge efter. Det var 'min sorg' mere end min mands.

Alle reagerer forskelligt i sådanne situationer. Nogle har brug for bare at være i sorgen, nogen bliver praktiske, andre handlingslammet. Der ligger ligesom meget omsorg i at blive handlingsorienteret som i at græde sammen.

Vh. 

Ms.Momo skriver:

det ved jeg ærligt talt ikke. Jeg er selv glad for at jeg var ved min mormors side i sin tid, men jeg vil ikke presse ham til noget.

Hvis han føler at det er bedst at blive her med vores datter, så skal han have lov til det.

Selvfølgelig.  Det kan for nogle bare være svært at tænke rationelt eller på sig selv i den situation. Men en masse kram til ham og støtte er nok bedst nu og jeg ville vente med at tænke blomster osv. Når han er gået bort. Jeg er ked af jeres families snarlige tab. Kondolerer. 

Lje skriver:

Hvad med om din kæreste hoppede på et fly asap? Så får han sagt farvel. Så kan du og børnene komme, når han er død og I kender tidspunkt for begravelse mv. 

 

Jeg er lidt ligesom dig. Jeg bliver meget praktisk, når det er 'andres sorg mere end min' (forstå mig ret). Der er da intet til hinter for, at du lige tjekker flypriser, rejseplan, flytter eventuelle aftaler I har, så det ikke pludselig skal gøres fra en lufthavn mv. 

 

Vi har boet i udlandet, hvor det var dyrt at flyve hjem og der ikke var fly hver dag. Da min egen mormor blev syg, holdt jeg mig også orienteret om fly, ledige billetter og flyafgang. Og vi havde en aftale om, at hvis sygehuset ringede, så tog jeg den første den bedste billet hjem. Så måtte mand og barn følge efter. Det var 'min sorg' mere end min mands.

 

Alle reagerer forskelligt i sådanne situationer. Nogle har brug for bare at være i sorgen, nogen bliver praktiske, andre handlingslammet. Der ligger ligesom meget omsorg i at blive handlingsorienteret som i at græde sammen.

 

Vh. 

jeg foreslog ham at rejse hjem sammen med sin bror i går, men han takkede nej.

lige nu, hvor vi stadig ikke har hørt noget (andet end at han har perioder uden vejrtrækning) så er hans eneste ønske morfaren yndlingsmad.

Camillos skriver:

Selvfølgelig.  Det kan for nogle bare være svært at tænke rationelt eller på sig selv i den situation. Men en masse kram til ham og støtte er nok bedst nu og jeg ville vente med at tænke blomster osv. Når han er gået bort. Jeg er ked af jeres families snarlige tab. Kondolerer. 

tak.

Lige nu holder jeg mig også "over vande" via vores datter. Hun er kun 3½ og vil bare lege gemmeleg og tegne med os. 

Ms.Momo skriver:

jeg foreslog ham at rejse hjem sammen med sin bror i går, men han takkede nej.

 

lige nu, hvor vi stadig ikke har hørt noget (andet end at han har perioder uden vejrtrækning) så er hans eneste ønske morfaren yndlingsmad.

Så laver du bare yndlingsmaden og deltager på den måde, på fineste vis, i din kæreste sorg 

Vh.