At sidde ved bordet i sin stol til måltiderne

Hej

Jeg skriver herinde til Jer, da jeg håber, at nogen har nogle gode råd/erfaringer til vores problematik.

Vi har en datter på 18 måneder, som ikke vil sidde i sin stol og spise, og nu heller ikke rigtig sidde ved en af os ved bordet.

Lidt forhistorie: Vores datter har aldrig været vild med at spise. Det tog hende meget lang tid og da jeg skulle tilbage på arbejde faldt min mælkeproduktion så meget, at hun ikke længere kunne/ville amme, så her begyndte hun at spise "af nød", tror jeg nærmest. Hun er meget selektiv omkring, hvad hun vil spise, og hun smager sjældent på noget ud over de sædvanlige få ting. Der har dog været enkelte perioder på få dage, hvor hun så pludselig vil spise alt muligt. Hun spiser stort set aldrig aftensmad. Vi har prøvet at ligge aftensmaden både tidligere og senere. Hun får derfor altid en nr 2 aftensmad 30-60 minutter efter den rigtige. Vi har mange gange forsøgt ikke at give hende noget, men så vågner hun om natten og er jo, forståeligt nok, meget sulten og vil ikke sove videre, før hun har fået noget.

Alt det ovenstående kan vi egentlig godt acceptere. Vi har affundet os med hun ikke springer på mad, og det er også fint, hun ikke vil spise aftensmad - selvom hun da ikke skal høre noget for, hvis hun begynder på det  vores problem ligger i, at hun bare ikke vil sidde i bordet. Det er blevet meget værre på det sidste, og nu er det faktisk stort set umuligt nogensinde at få hende til at sidde. Der kan være enkelte gange i weekenderne, hvor man lige rammer der hvor alle stjernerne står rigtigt og det er vindruer, hun skal have, hvor hun så frivilligt kravler op og sætter sig og spiser. I dagplejen og når hun få gange bliver passet af andre, er der ingen problemer med at hun ikke vil sidde der. 

Jeg tror, vi har startet en dårlig vane. Da hun var mindre, var det jo et mirakel, når hun rent faktisk spiste noget, og der blev set stort på om det var ved bordet eller i sofaen. Men nu er det meget frustrerende, at hun ikke vil sidde ved bordet. Når vi fx skal spise aftensmad sætter vi hende i stolen og nærmest straks begynder hun at skrige og græde og kravler ud af stolen og over til mig. Vi har prøvet at lade hende sidde, men hun stopper ikke igen.

Til bonusinfo vil hun pludselig heller ikke spise selv. Hun vil mades, selvom hun spiser selv i dagplejen, og er rigtig god til det. Hun har også gjort det herhjemme - at hun ikke vil selv er det sidste nye. Derudover er det ikke fordi hun ikke kan lide sin stol. Hun kravler fint op og sætter sig og vil gerne sidde der, hvis hun skal tegne, lave puslespil og lignende.

Jeg føler ikke, hun har noget respekt, for det er jo tydeligvis os, den er gal med, da der ikke er problemer i dagpleje og lignende. Er der nogen, der har nogle gode råd til, hvordan vi skal gribe det her an?Jeg vil bare så gerne kunne finde mad frem og sætte på bordet ud så kunne vi sidde alle tre sammen, og så måske bare have 5 minutter til at spise min egen mad i.

På forhånd mange tak. 

Anonym skriver:

Hej

 

Jeg skriver herinde til Jer, da jeg håber, at nogen har nogle gode råd/erfaringer til vores problematik.

 

Vi har en datter på 18 måneder, som ikke vil sidde i sin stol og spise, og nu heller ikke rigtig sidde ved en af os ved bordet.

 

Lidt forhistorie: Vores datter har aldrig været vild med at spise. Det tog hende meget lang tid og da jeg skulle tilbage på arbejde faldt min mælkeproduktion så meget, at hun ikke længere kunne/ville amme, så her begyndte hun at spise "af nød", tror jeg nærmest. Hun er meget selektiv omkring, hvad hun vil spise, og hun smager sjældent på noget ud over de sædvanlige få ting. Der har dog været enkelte perioder på få dage, hvor hun så pludselig vil spise alt muligt. Hun spiser stort set aldrig aftensmad. Vi har prøvet at ligge aftensmaden både tidligere og senere. Hun får derfor altid en nr 2 aftensmad 30-60 minutter efter den rigtige. Vi har mange gange forsøgt ikke at give hende noget, men så vågner hun om natten og er jo, forståeligt nok, meget sulten og vil ikke sove videre, før hun har fået noget.

 

Alt det ovenstående kan vi egentlig godt acceptere. Vi har affundet os med hun ikke springer på mad, og det er også fint, hun ikke vil spise aftensmad - selvom hun da ikke skal høre noget for, hvis hun begynder på det  vores problem ligger i, at hun bare ikke vil sidde i bordet. Det er blevet meget værre på det sidste, og nu er det faktisk stort set umuligt nogensinde at få hende til at sidde. Der kan være enkelte gange i weekenderne, hvor man lige rammer der hvor alle stjernerne står rigtigt og det er vindruer, hun skal have, hvor hun så frivilligt kravler op og sætter sig og spiser. I dagplejen og når hun få gange bliver passet af andre, er der ingen problemer med at hun ikke vil sidde der. 

 

Jeg tror, vi har startet en dårlig vane. Da hun var mindre, var det jo et mirakel, når hun rent faktisk spiste noget, og der blev set stort på om det var ved bordet eller i sofaen. Men nu er det meget frustrerende, at hun ikke vil sidde ved bordet. Når vi fx skal spise aftensmad sætter vi hende i stolen og nærmest straks begynder hun at skrige og græde og kravler ud af stolen og over til mig. Vi har prøvet at lade hende sidde, men hun stopper ikke igen.

 

Til bonusinfo vil hun pludselig heller ikke spise selv. Hun vil mades, selvom hun spiser selv i dagplejen, og er rigtig god til det. Hun har også gjort det herhjemme - at hun ikke vil selv er det sidste nye. Derudover er det ikke fordi hun ikke kan lide sin stol. Hun kravler fint op og sætter sig og vil gerne sidde der, hvis hun skal tegne, lave puslespil og lignende.

 

Jeg føler ikke, hun har noget respekt, for det er jo tydeligvis os, den er gal med, da der ikke er problemer i dagpleje og lignende. Er der nogen, der har nogle gode råd til, hvordan vi skal gribe det her an?Jeg vil bare så gerne kunne finde mad frem og sætte på bordet ud så kunne vi sidde alle tre sammen, og så måske bare have 5 minutter til at spise min egen mad i.

 

På forhånd mange tak. 

Er der sket noget anderledes i hendes tilværelse som hun kan reagere på?

Husk at det er hjemme i de trygge rammer hos mor og far at børn reagere og prøver grænser af  

Nej, det vil jeg ikke mene der er. Det går rigtig godt med hende og herhjemme. Det skal heller ikke forstås som om det er et nyt problem, at hun ikke vil sidde i stolen. Det har altid været on/off om hun ville det, men nu er vi nået det punkt, hvor hun (nærmest) aldrig vil, og vi kan ikke lokke eller distrahere mere 

Anonym skriver:

Hej

 

Jeg skriver herinde til Jer, da jeg håber, at nogen har nogle gode råd/erfaringer til vores problematik.

 

Vi har en datter på 18 måneder, som ikke vil sidde i sin stol og spise, og nu heller ikke rigtig sidde ved en af os ved bordet.

 

Lidt forhistorie: Vores datter har aldrig været vild med at spise. Det tog hende meget lang tid og da jeg skulle tilbage på arbejde faldt min mælkeproduktion så meget, at hun ikke længere kunne/ville amme, så her begyndte hun at spise "af nød", tror jeg nærmest. Hun er meget selektiv omkring, hvad hun vil spise, og hun smager sjældent på noget ud over de sædvanlige få ting. Der har dog været enkelte perioder på få dage, hvor hun så pludselig vil spise alt muligt. Hun spiser stort set aldrig aftensmad. Vi har prøvet at ligge aftensmaden både tidligere og senere. Hun får derfor altid en nr 2 aftensmad 30-60 minutter efter den rigtige. Vi har mange gange forsøgt ikke at give hende noget, men så vågner hun om natten og er jo, forståeligt nok, meget sulten og vil ikke sove videre, før hun har fået noget.

 

Alt det ovenstående kan vi egentlig godt acceptere. Vi har affundet os med hun ikke springer på mad, og det er også fint, hun ikke vil spise aftensmad - selvom hun da ikke skal høre noget for, hvis hun begynder på det  vores problem ligger i, at hun bare ikke vil sidde i bordet. Det er blevet meget værre på det sidste, og nu er det faktisk stort set umuligt nogensinde at få hende til at sidde. Der kan være enkelte gange i weekenderne, hvor man lige rammer der hvor alle stjernerne står rigtigt og det er vindruer, hun skal have, hvor hun så frivilligt kravler op og sætter sig og spiser. I dagplejen og når hun få gange bliver passet af andre, er der ingen problemer med at hun ikke vil sidde der. 

 

Jeg tror, vi har startet en dårlig vane. Da hun var mindre, var det jo et mirakel, når hun rent faktisk spiste noget, og der blev set stort på om det var ved bordet eller i sofaen. Men nu er det meget frustrerende, at hun ikke vil sidde ved bordet. Når vi fx skal spise aftensmad sætter vi hende i stolen og nærmest straks begynder hun at skrige og græde og kravler ud af stolen og over til mig. Vi har prøvet at lade hende sidde, men hun stopper ikke igen.

 

Til bonusinfo vil hun pludselig heller ikke spise selv. Hun vil mades, selvom hun spiser selv i dagplejen, og er rigtig god til det. Hun har også gjort det herhjemme - at hun ikke vil selv er det sidste nye. Derudover er det ikke fordi hun ikke kan lide sin stol. Hun kravler fint op og sætter sig og vil gerne sidde der, hvis hun skal tegne, lave puslespil og lignende.

 

Jeg føler ikke, hun har noget respekt, for det er jo tydeligvis os, den er gal med, da der ikke er problemer i dagpleje og lignende. Er der nogen, der har nogle gode råd til, hvordan vi skal gribe det her an?Jeg vil bare så gerne kunne finde mad frem og sætte på bordet ud så kunne vi sidde alle tre sammen, og så måske bare have 5 minutter til at spise min egen mad i.

 

På forhånd mange tak. 

Som en anden siger- så er det der hjemme i trygge rammer at de reagerer.

Har selv haft 2 børn, der simpelthen ikke kunne overskue at deltage ved bordet. Der var alt for mange valg og krav til dem. For mange lugte og lyde.

Vi har aldrig gjort det vilde ud af det....For mine børn var det vigtigt, at de bare fik mad i en god og lettet stemning. Så jeg har lavet en tallerken mad til dem og serveret det Der, hvor de havde lyst. Oftest på deres værelser.

De seneste år er de begyndt selv at vælge samværet til igen - så jeg tænker ikke I skal gøre det til et større problem end som så. Slap helt af omkring mad situationen. Det er sådan det er lige nu. Jeg ville aldrig vælge det som en opdragelse/konflikt der bare skulle tages!

Bare sæt maden tilfældigt frem til hende, så tænker jeg at hun stille og roligt selv vælger det til på sigt.

Jeg har nok en anden holdning til det at skulle sidde ved bordet.. 

det er forældrene der skal skabe rammerne for stemningen og roen. Hvis i er på dupperne konstant, mærker jeres barn deres uro. 

Lad jeres barn være med til at dække bord, sætte glas, bestik og tallerkner på. Måske det lige kræver at i spiser af plastik de første dage.. ��

lad hende være med til at tilberede maden, min søn sad ofte på køkkenbordet og hjalp med at skære ud, smage og dufte. Væk hendes interesse med sanserne. Det er lige meget om det hele bliver anrettet pænt, eller om hvor store stykker agurkerne er. 

Italesæt hvad det er i laver.. “du skære agurk, mmmh den er god, prøv og smag..” 

Børn vil ofte have delt deres mad op og ikke noget der “roder” rundt som f.eks salat. 

For mig at se, så er i ude på et skråplan og ødelægger den gode nattesøvn at hun skal op og spise om natten. 

Tin skriver:

Som en anden siger- så er det der hjemme i trygge rammer at de reagerer.

Har selv haft 2 børn, der simpelthen ikke kunne overskue at deltage ved bordet. Der var alt for mange valg og krav til dem. For mange lugte og lyde.

Vi har aldrig gjort det vilde ud af det....For mine børn var det vigtigt, at de bare fik mad i en god og lettet stemning. Så jeg har lavet en tallerken mad til dem og serveret det Der, hvor de havde lyst. Oftest på deres værelser.

De seneste år er de begyndt selv at vælge samværet til igen - så jeg tænker ikke I skal gøre det til et større problem end som så. Slap helt af omkring mad situationen. Det er sådan det er lige nu. Jeg ville aldrig vælge det som en opdragelse/konflikt der bare skulle tages!

Bare sæt maden tilfældigt frem til hende, så tænker jeg at hun stille og roligt selv vælger det til på sigt.

Hvor gamle var de da de fik lov at spise på værelset?

Jeg har en på 41/2 og en på 81/2 og det er stadivæk ikke altid at de gider sider længe ved bordet. Og ærligt jeg gider ikke en stor kamp. 18 mnd er ikke særlig meget og du kan ikke forvente de store bordmanerer eller at de kan sider til bords i en halv time altid.

Smølfine123 skriver:

Jeg har en på 41/2 og en på 81/2 og det er stadivæk ikke altid at de gider sider længe ved bordet. Og ærligt jeg gider ikke en stor kamp. 18 mnd er ikke særlig meget og du kan ikke forvente de store bordmanerer eller at de kan sider til bords i en halv time altid.

Men vel også bare det at de sidder ved spisebordet mens de selv spiser, og så ned når de er færdige, hvis de ikke er så store.

Altså jeg tænker lidt, hvordan I ved at hun ikke vil spise selv og vil mades - så er det vel fordi I har føjet hende.

Det lyder som om hun får lov at styre showet, og at hun kun vil sidde der hvis hun får vindruer, så tænker jeg egentligt heller ikke det er så underligt, mine børn ville da også vælge frugt fremfor mad, hvis de havde valget, men det har de ikke og får i øvrigt heller ikke en masse "snacks" om eftermiddagen - det ved jeg nemlig mange af de børn der ikke vil have aftensmad gør, derfor jeg skriver det

Anonym skriver:

Hej

 

Jeg skriver herinde til Jer, da jeg håber, at nogen har nogle gode råd/erfaringer til vores problematik.

 

Vi har en datter på 18 måneder, som ikke vil sidde i sin stol og spise, og nu heller ikke rigtig sidde ved en af os ved bordet.

 

Lidt forhistorie: Vores datter har aldrig været vild med at spise. Det tog hende meget lang tid og da jeg skulle tilbage på arbejde faldt min mælkeproduktion så meget, at hun ikke længere kunne/ville amme, så her begyndte hun at spise "af nød", tror jeg nærmest. Hun er meget selektiv omkring, hvad hun vil spise, og hun smager sjældent på noget ud over de sædvanlige få ting. Der har dog været enkelte perioder på få dage, hvor hun så pludselig vil spise alt muligt. Hun spiser stort set aldrig aftensmad. Vi har prøvet at ligge aftensmaden både tidligere og senere. Hun får derfor altid en nr 2 aftensmad 30-60 minutter efter den rigtige. Vi har mange gange forsøgt ikke at give hende noget, men så vågner hun om natten og er jo, forståeligt nok, meget sulten og vil ikke sove videre, før hun har fået noget.

 

Alt det ovenstående kan vi egentlig godt acceptere. Vi har affundet os med hun ikke springer på mad, og det er også fint, hun ikke vil spise aftensmad - selvom hun da ikke skal høre noget for, hvis hun begynder på det  vores problem ligger i, at hun bare ikke vil sidde i bordet. Det er blevet meget værre på det sidste, og nu er det faktisk stort set umuligt nogensinde at få hende til at sidde. Der kan være enkelte gange i weekenderne, hvor man lige rammer der hvor alle stjernerne står rigtigt og det er vindruer, hun skal have, hvor hun så frivilligt kravler op og sætter sig og spiser. I dagplejen og når hun få gange bliver passet af andre, er der ingen problemer med at hun ikke vil sidde der. 

 

Jeg tror, vi har startet en dårlig vane. Da hun var mindre, var det jo et mirakel, når hun rent faktisk spiste noget, og der blev set stort på om det var ved bordet eller i sofaen. Men nu er det meget frustrerende, at hun ikke vil sidde ved bordet. Når vi fx skal spise aftensmad sætter vi hende i stolen og nærmest straks begynder hun at skrige og græde og kravler ud af stolen og over til mig. Vi har prøvet at lade hende sidde, men hun stopper ikke igen.

 

Til bonusinfo vil hun pludselig heller ikke spise selv. Hun vil mades, selvom hun spiser selv i dagplejen, og er rigtig god til det. Hun har også gjort det herhjemme - at hun ikke vil selv er det sidste nye. Derudover er det ikke fordi hun ikke kan lide sin stol. Hun kravler fint op og sætter sig og vil gerne sidde der, hvis hun skal tegne, lave puslespil og lignende.

 

Jeg føler ikke, hun har noget respekt, for det er jo tydeligvis os, den er gal med, da der ikke er problemer i dagpleje og lignende. Er der nogen, der har nogle gode råd til, hvordan vi skal gribe det her an?Jeg vil bare så gerne kunne finde mad frem og sætte på bordet ud så kunne vi sidde alle tre sammen, og så måske bare have 5 minutter til at spise min egen mad i.

 

På forhånd mange tak. 

Min umiddelbare tanker er.. at I må ind i kampen.. denne her situation minder mig om en bog jeg engang læste.. måske var det en tegneserie  Men det handler om et barn der spiser. Pludselig vil barnet kun spise hvis faren tager et forklæde på. Efter et par gange gør far det for at få barnet til at spise. Det går et par dage, så vil barnet have at faren udover at have forklæde på, skal tage hat på osv.. det ender med, at faren står udenfor vinduet og leger tarzan på en stige og moren ligger på reolen for at få barnet til at spise. Det er sat på spidsen, det ved jeg godt. 

Med dette mener jeg.. jeres datter er nu kommet så langt i sin udvikling, at hun har forstået at ved at hun gør ting, kan hun styre mennesker omkring sig. Her mor og far. Og det er klart, at hun gør det, det er meget normalt. Min datter på 5 vil nogle gange styre hvordan jeg skal sidde når vi skal lege. De fleste gange føjer jeg da, fordi det bare ikke er en kamp jeg vil tage. 

I skal gøre op med jer selv, hvad vil I?

Vil I tage kampen op?