Hund er begyndt at gø

Godaften allesammen!

Jeg søger simpelthen et tip. Vi har en dejlig tæve på 2.5 år, som vi har haft fra hvalp. Hun er halvt papillon og halvt shih tzu, men har helt klart papillonens kloge milde sind. Hun har aldrig været en gøende hund. Hun er sød og kærlig (kan en hund selvfølgelig godt være selvom den gør), og har altid været mega nem at opdrage. Vi har ikke været på hvalpekursus eller noget, har praktiseret gør det selv, da hun simpelthen er så lynende intelligent, at det har været super nemt selv  at træne og socialisere hende.

Anyway. Da vi fik hende, var vores børn 2 og 3.5. Så hun har været vant til børn i hjemmet. Nu har vi så fået os en baby, og der er åbenbart gået beskytter i den søde vovse i forlængelse heraf, for hun er begyndt at gø i vilden sky, når der er nogen, der banker/ringer på, og når hun hører nogen udenfor, knurrer hun og er på vagt. Hvilket er lidt småirriterende, for vi bor i rækkehus i et område med mange børn.

Det er ikke sådan hun er truende, for lige så snart vi går hen for at åbne døren logrer hun helt vildt og vil gerne hilse på, uanset hvem det er, så jeg ser mere hendes gøen som en slags varsel, eller? Er faktisk i tvivl om, hvordan det skal forstås.

Men vil egentlig gerne vænne hen af med det igen, fordi hun kommer til at vække babyen af det. Hvordan ville i gribe det an? Jeg tænker det er nogle naturlige instinkter hos hende, nu hvor der er kommet baby. Hun er meget opmærksom på og passer på den lille.

Kan det være det slet ikke skyldes babyen, men at der er noget galt med hunden?

De hunde jeg kender der pludselig er begyndt at gø, har skyldtes hunden selv. Den ene blev døv og reagerede på alt den så, hellere en gang for meget end en gang for lidt. Den anden havde vand på lungerne og var konstant i forsvarsposition, fordi den ikke følte sig så stærk som den plejede og derfor skulle sikre sig at der var nogen til stede der kunne have vagten. 

Det kan selvfølgelig også skyldes et beskytterinstinkt som den egentlig ikke føler den kan leve op til. Så når den vurderer der er en fare, kalder den på hjælp mens den forsøger at advare "fjenden" om ikke at komme nærmere.

Hvordan I skal løse det afhænger af problemet. Er det sygdom vil I formegentlig kunne fornemme om der er andet der er anderledes og er der grundlag for mistanke må dyrlægen ind over. Er det et voldsomt beskyttertrang, skal I finde en måde at tage ansvaret fra hunden på. Hvordan det så gøres ved jeg ikke. En hund der ikke kan overskue at passe på et stort hus, kan hjælpes ved at afskærme dele af huset så området bliver mindre. Om man kan afhjælpe beskyttertrangen ved at adskille hund og baby skal jeg ikke kunne sige. Måske man kan kontakte en hundeadfærds ekspert og få hjælp?

Og så hold øje. Da jeg var baby havde mine forældre en hund med voldsomt beskytter trang. Det endte med at blive så slemt at den knurrede af alle der nærmede sig mig, til sidst også mine forældre.