Vælge abort fordi tidspunktet ikke er rigtigt

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

851 visninger
8 svar
5 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
12. februar 2018

Lf

Hej

Jeg vil gerne spørge om der er nogen herinde der på et tidspunkt har fået en abort fordi tidspunktet bare ikke var det rigtige? 

Mig og min kæreste har lige fundet ud af at jeg er gravid. Vi har i forvejen en søn på 2 år. 

Jeg ved det lyder underligt, men jeg føler bare ikke tidspunktet er rigtigt, jeg har p-stav så det burde slet ikke være sket. Jeg er lige begyndt på den uddannelse der skal skabe min fremtid og det kredser mine tanker meget om i forhold til at fortsætte graviditeten eller ej. Min kæreste vil ikke bestemme, han siger det er min krop og min fremtid jeg sætter på pause igen  - han vil støtte mig uanset hvad jeg vælger.

Er der andre der har stået her? 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

12. februar 2018

Mor11

Profilbillede for Mor11

Hmmm.. hvis i har tænkt jer at få flere børn og overskuddet egentlig er der. Ville jeg nok revurdere om tidspunktet virkelig er så skidt? Eller det måske mest er chokket og hele det uventede i det, der får dig til at sige "ej ikke nu!" Fordi det ikke lige var planen. 

Jeg er ikke imod abort! Jeg har selv fået en da jeg var teen! Bare lige for at få det på det rene

men kombien af børn og studie er bare slet ikke så tosset endda synes jeg. Ift fremtid kan du se det som en fordel ift at det måske er nemmere at få job når du har 2 børn fremfor 1. For så tænker arbejdsgiver ikke at der er en barsel lige rundt hjørnet  

du kan nok høre at jeg ville vælge til i dit tilfælde. Men jeg vil ikke dømme dig for at ende på et andet valg. Som sagt kommer det totalt an på hvordan overskuddet er i forvejen osv  

kram! Det er altid lidt en penibel situation når den slags uventede overraskelser kommer forbi❤️

Anmeld Citér

12. februar 2018

Anonym

Hej!

jeg stod selv i samme situation da min søn var 2 år. Vi var lige blevet gift (som i lige, kondomet sprang på bryllupsrejsen og det var en "sikker periode" som så slet ikke var sikker), jeg var helt nyuddannet og vi havde lige købt hus også... og jeg blev faktisk vildt overvældet og ked af det da jeg stod med en positiv test. Vi havde et svært forløb med min søn og jeg fik en efterfødselsreaktion... så vi havde egentligt set frem til en lidt "rolig tid", selvom vi hele tiden har vidst at vi gerne ville have et barn mere på et tidspunk...MEN jeg kunne ikke gennemføre en abort og var efter et par dage/uger ikke i tvivl, selvom timingen for vores vedkommende ikke var den bedste... og lige om lidt kommer lillebror til verden! Selvfølgelig er jeg nervøs for hvordan det hele kommer til at gå, men at vælge ham fra fordi han lige var et års tid tidligere på den end vi havde planlagt, det ville også have haft konsekvenser. Og der er egentlig også noget lidt rart ved at tænke på at der var en lille sjæl der tog beslutningen for os... ellers havde vi nok haft svært ved at tage den endelige beslutning om hvornår vi "turde" prøve igen. 

Men det er min historie, og du kan kun selv mærke hvad der er mest rigtigt for dig. 

Anmeld Citér

12. februar 2018

Soonmom

Altså jeg ville ikke kunne få en abort, fordi tidspunktet var dårligt, tror faktisk slet ikke jeg ville kunne få en abort.

jeg er lige kommet tilbage til studiet efter 2 års barsel og er meget opsat på at nu skal jeg være færdig (mangler 1.5 år), jeg er på p-piller og skal ikke være gravid pt, fordi det ville passe super dårligt.

MEN hvis uheldet skulle være ude, ville jeg stadig ikke kunne få en abort, det er trodsalt et levende væsen jeg slår ihjel (ved nogen ikke ser det sådan, men sådan ser jeg det nu engang) jeg kan heller ikke lade være med at tænke, hvis jeg nu havde fået en abort ved en af mine to børn, havde jeg aldrig lært dem at kende, jeg kan seriøst slet ikke klare tanken 

Anmeld Citér

12. februar 2018

Anonym

Hejsa 

jeg har selv stået i lignende situation. Vi havde to børn i forvejen - en på 5 og en på 2. Jeg havde lige (som i et par uger) forinden fået fast job efter uddannelse. Vi overvejede meget en abort.  Havde sågar en tid til abort. Jeg meldte fra på dagen, og vi valgte at beholde. Det har været sindssygt hårdt med de to helt små, men nu er den yngste næsten 1,5 og den mellemste bliver 4 til maj. Der er kommet noget mere ro på nu, selvom det stadig kan være lidt tumulsk - og selvfølgelig er det det hele værd. 

For mig var det nok chokket over den pludselige uplanlagte graviditet. Vi havde snakket om måske at få en mere, men bare et eller to år senere end det egentlig skete. 

Held og lykke med jeres beslutning - mærk efter hvad i føler er det bedste for jer! Knus

Anmeld Citér

12. februar 2018

Anonym

Jeg fik en abort i en alder af 34 og har ikke fortrudt. Mine to unger var 5,5 og 2 da jeg meget uplanlagte blev gravid. Jeg havde stadig store ryg/bækkenproblemer efter den mindstes graviditet samt igang med udredning af en dårlig skulder som senere blev opereret for anden gang på kort tid. Efter operationen gik der godt et år før min arm var fuldt funktions dygtig . Det var aldrig gået med med en baby. Havde arnen spændt fast til kroppen i knap 10 uger dag og nat. Så pga mit helbred var valget ikke så svært. Var meget besværet af bækkenløsning allerede fra uge 15 og kunne næsten ikke gå eller sidde til sidst. Ville heller ikke byde mine to unger en mor der intet kunne i så lang tid. Desuden havde vi ikke plads i hverken hus eller bil til en baby og ja heller ikke overskud pga mit helbred så enden blev en abort. Jeg synes det var vildt pinligt at få en abort i min alder og specielt fordi min bedste veninde har kæmpet en kamp for at få børn. Du skal mærke efter k maven og gøre det i føler er er det rigtige for jer

Anmeld Citér

12. februar 2018

Mor og meget mere

Profilbillede for Mor og meget mere

Jeg blev uplanlagt gravid trods prævention, da vores børn var hhv. fire år og bare fem måneder. Jeg var på barselsdagpenge og så meget frem til at komme på arbejdsmarkedet igen, få en god indtægt osv. Så umiddelbart var det et chok og helt uden for planen, og vi talte om abort. 

For mig gjorde det udslaget, at vi hele tiden havde vidst, vi ville have et tredje barn - det var kun tidspunktet, der var “forkert”. På det grundlag kunne jeg ikke få mig selv til at få en abort. Og selvfølgelig har vi ikke et øjeblik fortrudt. 

Jeg er ikke imod abort og ville ikke dømme andre for at vælge anderledes, end jeg gjorde. Men jeg synes, man bør have med i sine overvejelser, at intet er sikkert, og at det kan vise sig at være svært eller umuligt at opnå en graviditet senere, når tidspunktet er bedre. Også selvom det hidtil har været let. 

Anmeld Citér

13. februar 2018

AnoMom

Lf skriver:

Hej

Jeg vil gerne spørge om der er nogen herinde der på et tidspunkt har fået en abort fordi tidspunktet bare ikke var det rigtige? 

Mig og min kæreste har lige fundet ud af at jeg er gravid. Vi har i forvejen en søn på 2 år. 

Jeg ved det lyder underligt, men jeg føler bare ikke tidspunktet er rigtigt, jeg har p-stav så det burde slet ikke være sket. Jeg er lige begyndt på den uddannelse der skal skabe min fremtid og det kredser mine tanker meget om i forhold til at fortsætte graviditeten eller ej. Min kæreste vil ikke bestemme, han siger det er min krop og min fremtid jeg sætter på pause igen  - han vil støtte mig uanset hvad jeg vælger.

Er der andre der har stået her? 



Ja. Jeg fik en abort i 2013 fordi tidspunktet ikke var rigtigt. Havde kun kendt min kæreste i få måneder og risikoen for det kunne være en andens var meget stor. 

Så valget var nemt og har aldrig fortrudt eller været ked af det. 

Anmeld Citér

13. februar 2018

Carina:-)

Ja jeg overvejede det især med den yngste der er kommet på trods af sterilliastion. 

Men jeg har det i forvejen svært med abort -"bare fordi" 

Ikke at andre får det- for det må folk selv styre .

Men mig selv- mine værdier går ikke hånd i hånd med abort,så vidste at hvis jeg gjorde det ville det højst sandsynligt få lige så store konsekvenser for mit liv - som et uplanlagt barn.

Så han blev valgt til- og det har ingen af os fortrudt.

Du må gøre op med dig selv,hvad der vægter højest for dig selv.

Ikke spekulere i hvad andre ville eller har gjort- for det er dit liv og dig der skal leve videre med dit valg. 

Det  er ikke let.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.