Hvordan får jeg min søster til at forstå

Er jeg unormal  fordi jeg har en lille  vennekreds som kun består af en person ( min veninde ) spøgmålet er opstå efter min søster som jeg ikke ser så tit gund den lang afstand de sidste 2-3 gang vi har set hendeandre har kørte  på det hun mener ikke at jeg har noget socal liv jeg har prøve at forklar hende at jeg aldrig har haft det bedre end for jeg valgt min stor vennekreds fra som jeg ikke viste hvor jeg havde men det er lige som om min søster ikke vil forstå det og jeg er begrynd at blev en smule ked af at vi hvergang vi er sammen skal brug tid og kæfter på af  diskuterer mit socal liv eller   Mangel på sammen hvis man spøg min søster jeg kunne godt ønske at brug tiden på noget andre 

Altså hvor gamle er I?.. Det lyder lidt som noget tøsefnidder at tale om hihi.. 

Du behøver skam ikke få din søster til at forstå noget. Det er bare at slå fast at det er nu gang det du har valgt og det er du heldigvis tilfreds med. Punktum. 

Folk er forskellige. Nogle trives i store vennegrupper, andre foretrækker få tætte veninder. Jeg er selv den sidste. 

Jeg har 3 rigtig tætte veninder, og jeg trives ved at have de tre som jeg ved jeg kan tale med alt om. De kender ikke hinanden og jeg ses kun med den enkeltvis. 

Men andre forestrækker store grupper med mange mennesker, hvor enkelte måske er tætte og andre relationer er overfladiske. 

Det ene er ikke mere rigtigt end det andet eller ensbetydende med at man er forkert eller ikke social eller noget. 

Find I jer noget vigtigere at tale om, for der er intet rigtigt eller forkert svar her. Det handler om hvem man som person er. 

Oddi skriver:

Altså hvor gamle er I?.. Det lyder lidt som noget tøsefnidder at tale om hihi.. 

Du behøver skam ikke få din søster til at forstå noget. Det er bare at slå fast at det er nu gang det du har valgt og det er du heldigvis tilfreds med. Punktum. 

Folk er forskellige. Nogle trives i store vennegrupper, andre foretrækker få tætte veninder. Jeg er selv den sidste. 

Jeg har 3 rigtig tætte veninder, og jeg trives ved at have de tre som jeg ved jeg kan tale med alt om. De kender ikke hinanden og jeg ses kun med den enkeltvis. 

Men andre forestrækker store grupper med mange mennesker, hvor enkelte måske er tætte og andre relationer er overfladiske. 

Det ene er ikke mere rigtigt end det andet eller ensbetydende med at man er forkert eller ikke social eller noget. 

Find I jer noget vigtigere at tale om, for der er intet rigtigt eller forkert svar her. Det handler om hvem man som person er. 

Min søster er 36 og jeg er 30 jeg har prøve med en del andre emne men hun vendte tilbage til det sammen så jeg nu kommet itvil om det var mig der var forkendt så jeg er nu glad for det du skrive 

Jeg har en flok rigtig tætte veninder, som jeg endten ser sammen eller hver for sig.

Da jeg var yngre, havde jeg kun 1 rigtig tæt veninde og vi var sammen 5-6 gange i ugen.

Nogle vil måske argumentere at man er mere sårbar, hvis man kun har den ene tætte veninde, og at man måske risikere at blive mere ensom.

Jeg tænker at så længe man har nogen, man ka snakke med "alt" om, hva endten det er familie, veninder eller andet så er antallet ligegyldig.

Måske hun er bange for du blir isoleret og ensom, men så forklar hende, at du sætter pris på hendes bekymring, men at du er tilfreds med dit liv. Luk den ned med at du ik gider snakke om det og skift emne. Blir hun ved, beder du hende gå for sig selv og bruge 5 minutter på at finde et andet emne, eller gå selv fra et øjeblik og kom smilende tilbage med et nyt emne. Vh Stine 

1. Altså din søster skal ikke blande sig i om du har 1 eller 1000 venner og måden at sige fra på er kort og koldt at sige når hun begynder” det emne har vi vidst vendt nok og jeg ønsker ikke diskutere det igen. Lad os snakke om noget hyggeligt” og den bliver du bare ved med uanset hvor meget hun presser på. Uanset hvilke sårende ting hun siger, så bare hold fast. Emnet skal ikke engang åbnes. Du skal ikke få hende til at forstå. Du skal lukke af. 

2. Kan det tænkes at hun gør det af bekymring. Dit netværk er meget sårbart når der kun er en veninde. Skulle du have brug for støtte så bor søster langt væk og så er det sårbart med kun en. Ved godt du self kan regne med hende 1000% men hun kan være forhindret. Rejst til den anden ende af jorden på ferie, indlagt osv. 

Jeg tror din søster er bekymret. Ingen siger du skal have 1000 venner men måske kunne jeres duo blive til en trio. Om ikke andet skal du måske være åben for muligheden for at møde en veninde mere.  For er man låst på at en er det, så kan den perfekte veninde stå lige ved siden af dig og du vil aldrig tillade det sker. 

Altså jeg har ingen venner/veninder, jeg har min familie og jeg har det fantastisk, det betyder ikke at jeg ikke ser andre mennesker, men så kalder jeg det min kærestes venner eller nogle bekendte, for mig er folk ikke bare sådan lige "venner" eller "veninder"

min kæreste derimod er helt modsat, han betegner folk han ikke har haft kontakt til i flere måneder eller år som "venner" "veninder".

Jeg har ikke rigtig nogen veninder, og det er helt fint med mig - jeg har rigeligt socialt liv ifm mit job. Jeg har et par kolleger som jeg kan vende de dagligdags problemer med, og skulle der endelig en dag komme noget stort, så har jeg da også et par gamle veninder, jeg ville kunne gå til.

Alle er forskellige og har forskellige behov, nogle får energi af at være sammen med andre, jeg selv bliver drænet af socialt samvær, så når jeg har fri vil jeg gerne kunne slappe af med familien (og allerhelst få nogle timer HELT alene).

Hvis din søster selv er typen, der elsker socialt samvær, så fatter hun nok ikke rigtig at det modsatte KAN være tilfældet (har selv på et tidspunkt haft en veninde der blev ved med at arrangere surprise fest osv for mig, fuldstændig blind for at det var HENDES behov og ikke mit der blev opfyldt ved det). Det er meget muligt at hun blot er lidt bekymret for dig, men så må du jo forklare hende at du er som du er, og du har det bedst på den måde.