Regnbuebarn

Jeg har brug for at lufte nogle tanker.

Håber at i vil læse med.

Sagen er at jeg er 28år. Lettere overvægtig. Til jeg var 24ønskede jeg ikke børn. Ville faktisk steriliseres. Det ville min læge dog ikke, og tak for det.

Jeg er single og nyder friheden i fuldedrag.  Dog er drømmen om et barn stort. Det fylder dagligt i mine tanker. Jeg er studerende, har egen lejlighed. Har tiden og kærligheden til et barn. Jeg savner nogen jeg kan kaste al min kærlighed på. 

Sagen er at jeg har overvejet et regnbuebarn. Har sågar mødtes med en, som jeg matchede ret godt med. Han ønsker dog ikke at deltage, men bare følge på sidelinjen. 

Jeg føler mig egoistisk, men samtidig også afklaret med at det er dette jeg vil. 

Jeg ved det bliver hårdt, men har et godt bagland bag mig, som i starten nok vil synes det er dumt at jeg får et barn som single mor, men som vil støtte mig.

Min far er nok den som får det sværest med det, og samtidig er han en af dem som presser på mig til at få et barn. Min veninde synes at 30er for gammel til at få sit første barn. Selv  frygter jeg at min krop pga lav kvindeligtkønshormon på et tidspunkt snart ikke vil mere. Jeg har laange laange menstruationer og pauserne imellem er lange, det er svært at finde ægløsning s tidspunktet.

Så er oogså bange for at gør jeg det ikke nu, så får jeg måske aldrig et barn?

Hvad er jeres tanker?har i nogle råd?

Mvh.

Jeg har en kammerat der fik et regnbuebarn. Han er homoseksuel, men har altid vidst at han gerne ville have er barn. Han fandt en kvinde i samme situation som dig. De brugte lang tid på at udarbejde en plan for hvordan det hele skulle forløbe, hvordan samarbejdet skulle være osv.

Deres søn er nu 6 år og lever som var han dele barn. 7 dage hos mor og 7 dage hos far. Han har to kærlige forældre der begge ønskede ham fra starten og som formår at samarbejde, fordi der aldrig har været indebrændte følelser mellem dem. De er faktisk begyndt at snakke om at få endnu et barn sammen, da hun netop er blevet single igen.

Var jeg selv i samme situation, kunne jeg sagtens finde på det samme. Jeg ville dog vælge en far der ville være far, og ikke blot se til fra sidelinjen. For så kan du jo lige så godt blive enlig mor med anonym donor, så der slet ikke er en far i billedet. Brug tid på at se hinanden an og se om det er et samarbejde der ville kunne fungere.

Og nej, 30 år er ikke for gammel at få sit første barn i.