Anonym skriver:
Jeg har været gift i nogle år og ser pludselig sider af min mand, som skuffer mig. Jeg er meget i tvivl om hvordan jeg håndterer dette.
Det drejer sig dels og fundamentale hverdagsting, mørke sider af ham som er kommet frem, at have ”udgivet” sig for noget rent holdningsmæssig og gør nu det modsatte og seksuelle ting. Jeg havde måske set en snert af det i starten af vores forhold, men det forsvandt og så har jeg lykkeligt glemt alt om det siden da og nu er det blusset fuldstændig op igen. Og det er ikke gradvist den ene eller den anden ting som har sneget sig ind i vores samliv, det er ALTING på en weekend, så jeg er helt rundt på gulvet. Jeg har ærligt tænkt her i weekenden ”Hvem er du”?. Det er hårdt og ja måske lidt selvforskyldt forblændet af kærlighed…. :’(
Jeg er lige kommet på arbejde hvor jeg endelig kan tænke efter en meget hård weekend – en weekend som jeg havde glædet mig til, men som sluttede i et følelsesmæssigt helvede. Jeg føler min mand har opbygget et luftkastel omkring vores samliv og nu er der….. ingenting, han er en fremmed.
Er der nogle af Jer, som har oplevet noget i samme stil og hvad gjorde I?
Er du skuffet over din mand eller skræmmer hans adfærd dig? Jeg synes, det er to forskellige ting.
Skuffelse af den art handler om at se et andet menneske som det lille, fejlbarlige og måske skræmte/usle/dobbeltmoralske/løgnagtige/svage, osv. menneske, de fleste af os har noget af nogle gange i nogle situationer sammen med nogle mennesker. Det er smertefuldt, når det er er menneske, man elsker. Men det betyder også, at man har set noget reelt og ærligt ved den anden. Noget som også er en del afviser menneske og hele tiden har været der. Du kan vælge at udforske det, du har set og blive klogere på manden, du er gift med. Måske har han langt om længe fået modet til at fortælle dig, hvad han også tænder på i sengen.
hvis han skræmmer dig, har overskredet dine grænser eller du pludselig mistænker, at han bevidst har løjet og manipuleret, så er det jo en helt anden sag. Så kan det været farligt for dig at blive sammen med ham.
Kan du give nogle eksempler?