hvordan får jeg talt om det på en god måde

Pyyyh jeg kan nœsten ikke holde det ud mere. Jeg har nogle utroligt søde svigerforældre som er på besøg. De er søde ved min søn, de er søde ved mig, vil hjælpe med alt, laver mad og køber ind når de er på besøg, laver kaffe om morgen, og hvis vi ikke havde rengøringshjælp ville min svigermor også gøre rent. Problemet er at de er der alt for ofte/længe. Og jeg har brug for mit eget.
Vi bor ikke i samme by som svigerfamilien - og vi bor ikke i Danmark. De bor ca. 5 timer væk i tog/bil.
Når de kommer, bliver de i ugevis, og jeg ved ikke hvornår de tager hjem. De sidste 6 måneder har jeg været sammen med dem over 2.5 måneder. Siden medio november har jeg været sammen med dem 5 uger (2x to ugers besøg samt en uge til jul hos dem). Og have det stået til min svigermor var det blevet mere hver gang (vi har kunne afslutte deres besøg fordi jeg skulle rejse eller med en lille løgn om at vi skal have besøg af en af mine veninder ) 
Jeg vil dem i princippet meget gerne - ikke mindst for min søn. Jeg har ikke selv forældre og mine søskende ser vi ikke meget. Så jeg syntes det er vigtigt og jeg er glad for at de har et godt forhold til min dreng. Men det er for meget for mig og de fylder (de er højrøstede, er altid hjemme og i stuen når de er på besøg, TV kører osv.). indrømmer også gerne at jeg indimellem syntes at svigermor vil min dreng lidt for meget, på en måde der gør mig jaloux.
Jeg skal også sige at jeg faktisk var med til at invitere dem denne gang - fordi jeg havde noget rejse som jeg ikke kunne undgå. Det var selvfølgelig en fejl - det havde været bedre at tage meget lange (12 timer rejse/per dag) ud og hjem rejser over et par dage end at invitere dem.
Jeg har selvfølgelig brug for at tale med min mand om det. Men hvordan får jeg gjort det på en god måde? Han ved jeg ikke kan holde det ud. Jeg tror han syntes jeg er utaknemlig, hvilket jeg godt kan forstå (for de er søde ved mig, hjælper og alligevel er jeg ved at gå ud af mit gode skin - og det kan de sikkert mærke).
han har allerede sagt at det er ikke muligt bare at sige tingene som de er. Min mands familie er tæt, og man ville ikke kunne forstå at jeg syntes besøg på "kun" en uge ville være passende. Derfor har vi brug for en anden løsning. For hvis de skal komme 2 til 3 uger vil jeg max have dem på besøg et par gange om året.
Så jeg tænker lidt i om jeg måske kunne sende min mand og dreng (på 1.5 år) på weekend/ophold regelmæssigt hos svigerforældrene (og/eller på ferie sammen). Er der nogen der har prøvet at gøre det? Jeg er ikke top glad for den løsning (mor boblen er ikke rigtig gået i stykker) - men det er måske en model. Hvis nogen har prøvet det: hvor længe syntes i så at min dreng kan blive væk fra mig. Han er meget glad for sin far men er mere bundet til mig - og jeg er også mere sammen med ham. Jeg var væk 3 dage i sidste uge - på 3 dagen, var han ked af det, spiste lidt, og gik rundt i lejligheden og kiggede der hvor jeg plejer at være. Så jeg tænker 2/3 dage er max, men det er måske bare noget pjat? Andre gode råd og forslag er meget velkomne
Tak fordi du ville læse med

Hilsen fra den sure og utaknemlige svigerdatter

Anonym skriver:

Pyyyh jeg kan nœsten ikke holde det ud mere. Jeg har nogle utroligt søde svigerforældre som er på besøg. De er søde ved min søn, de er søde ved mig, vil hjælpe med alt, laver mad og køber ind når de er på besøg, laver kaffe om morgen, og hvis vi ikke havde rengøringshjælp ville min svigermor også gøre rent. Problemet er at de er der alt for ofte/længe. Og jeg har brug for mit eget.
Vi bor ikke i samme by som svigerfamilien - og vi bor ikke i Danmark. De bor ca. 5 timer væk i tog/bil.
Når de kommer, bliver de i ugevis, og jeg ved ikke hvornår de tager hjem. De sidste 6 måneder har jeg været sammen med dem over 2.5 måneder. Siden medio november har jeg været sammen med dem 5 uger (2x to ugers besøg samt en uge til jul hos dem). Og have det stået til min svigermor var det blevet mere hver gang (vi har kunne afslutte deres besøg fordi jeg skulle rejse eller med en lille løgn om at vi skal have besøg af en af mine veninder ) 
Jeg vil dem i princippet meget gerne - ikke mindst for min søn. Jeg har ikke selv forældre og mine søskende ser vi ikke meget. Så jeg syntes det er vigtigt og jeg er glad for at de har et godt forhold til min dreng. Men det er for meget for mig og de fylder (de er højrøstede, er altid hjemme og i stuen når de er på besøg, TV kører osv.). indrømmer også gerne at jeg indimellem syntes at svigermor vil min dreng lidt for meget, på en måde der gør mig jaloux.
Jeg skal også sige at jeg faktisk var med til at invitere dem denne gang - fordi jeg havde noget rejse som jeg ikke kunne undgå. Det var selvfølgelig en fejl - det havde været bedre at tage meget lange (12 timer rejse/per dag) ud og hjem rejser over et par dage end at invitere dem.
Jeg har selvfølgelig brug for at tale med min mand om det. Men hvordan får jeg gjort det på en god måde? Han ved jeg ikke kan holde det ud. Jeg tror han syntes jeg er utaknemlig, hvilket jeg godt kan forstå (for de er søde ved mig, hjælper og alligevel er jeg ved at gå ud af mit gode skin - og det kan de sikkert mærke).
han har allerede sagt at det er ikke muligt bare at sige tingene som de er. Min mands familie er tæt, og man ville ikke kunne forstå at jeg syntes besøg på "kun" en uge ville være passende. Derfor har vi brug for en anden løsning. For hvis de skal komme 2 til 3 uger vil jeg max have dem på besøg et par gange om året.
Så jeg tænker lidt i om jeg måske kunne sende min mand og dreng (på 1.5 år) på weekend/ophold regelmæssigt hos svigerforældrene (og/eller på ferie sammen). Er der nogen der har prøvet at gøre det? Jeg er ikke top glad for den løsning (mor boblen er ikke rigtig gået i stykker) - men det er måske en model. Hvis nogen har prøvet det: hvor længe syntes i så at min dreng kan blive væk fra mig. Han er meget glad for sin far men er mere bundet til mig - og jeg er også mere sammen med ham. Jeg var væk 3 dage i sidste uge - på 3 dagen, var han ked af det, spiste lidt, og gik rundt i lejligheden og kiggede der hvor jeg plejer at være. Så jeg tænker 2/3 dage er max, men det er måske bare noget pjat? Andre gode råd og forslag er meget velkomne
Tak fordi du ville læse med

Hilsen fra den sure og utaknemlige svigerdatter

 

Hvor gammel er jeres søn? 

17 måneder 

Ja den er godt nok svær, især fordi i jo endelig er glade for hinanden alle sammen.

Jeg tænker også at jeg ville føle at det var lang tid af gangen, når det strækker sig over flere uger, flere gange om året.

Måske i ku planlægge deres besøg, udfra de rejser du ska på? På den måde ka du stadig være sammen med dem, noget af tiden. Og de ka så hjælpe med hygge omkring sønne og alt det huslige, når du ik er der.

Fortæl din mand at du elsker at ha dem på besøg og også meget gerne vil besøge dem, men at 2-3 uger i træk er for meget. Så må han tage snakken med familien! Vh Stine 

Jeg synes nu ikke, du er hverken sur eller utaknemmelig. Eller du bare skal sluge kameler. Det er en svær balancegang mellem at glæde andre, hjælpe din søn med en stærk relation og så være tro mod sig selv.

Min maxgrænse for, hvad jeg kan overskue af sammenvær, både med min svigerfamilie og min egen familie, er 5 dage. Og det kræver et par timers mig-tid midtvejs. Så vi har netop indrettet det sådan, at jeg får mig-tid midtvejs i samværet. Hvor jeg er alene. Om jeg ligger på min seng og ser Netflix, sidder på én café eller er hos en veninde, er min sag. 

Og så er vores søn alene på weekend hos mormor og morfar cirka hver 6. / 8. uge efter behov og lyst. Det har han været, fra han var små 2 år. Han ser dem så også mindst 1 gang ugen til hygge og aftensmad. Så han er helt tryg. Det lyder ikke til, at det er muligt hos jer? Men så ville jeg da sende får og søn på tur sammen. Far er jo også primær omsorgsperson, så det kan de sagtens.

Jeg tror, din indgangsvinkel til din mand netop skal være, at du gerne vil svigerfamilien og det er vigtigt, din søn får et bånd til dem men han må respektere, at du også skal trives i det. Så 1) faste,  aftalte tidspunkter for ankomst og rejse 2) I aftaler sammen længden på besøg 3) "åndehuller" indlagt til dig 4) skiftevis får og søn på weekend hos familien og dem på besøg hos jer.

Vh.

Er der ingen mulighed for at I kan leje et sted til dem i nærheden? 

Lje skriver:

Jeg synes nu ikke, du er hverken sur eller utaknemmelig. Eller du bare skal sluge kameler. Det er en svær balancegang mellem at glæde andre, hjælpe din søn med en stærk relation og så være tro mod sig selv.

 

Min maxgrænse for, hvad jeg kan overskue af sammenvær, både med min svigerfamilie og min egen familie, er 5 dage. Og det kræver et par timers mig-tid midtvejs. Så vi har netop indrettet det sådan, at jeg får mig-tid midtvejs i samværet. Hvor jeg er alene. Om jeg ligger på min seng og ser Netflix, sidder på én café eller er hos en veninde, er min sag. 

 

Og så er vores søn alene på weekend hos mormor og morfar cirka hver 6. / 8. uge efter behov og lyst. Det har han været, fra han var små 2 år. Han ser dem så også mindst 1 gang ugen til hygge og aftensmad. Så han er helt tryg. Det lyder ikke til, at det er muligt hos jer? Men så ville jeg da sende får og søn på tur sammen. Far er jo også primær omsorgsperson, så det kan de sagtens.

Jeg tror, din indgangsvinkel til din mand netop skal være, at du gerne vil svigerfamilien og det er vigtigt, din søn får et bånd til dem men han må respektere, at du også skal trives i det. Så 1) faste,  aftalte tidspunkter for ankomst og rejse 2) I aftaler sammen længden på besøg 3) "åndehuller" indlagt til dig 4) skiftevis får og søn på weekend hos familien og dem på besøg hos jer.

 

Vh.

Tak for svar og gode råd  Det er også godt at høre at jeg ikke er den eneste der syntes at mere end en uge er lang tid ...

Nu skriver du at I ikke bor i Danmark, men er din mand og hans forældre fra Danmark?

Newsence skriver:

Er der ingen mulighed for at I kan leje et sted til dem i nærheden? 

Nej det er desværre udelukket. Det er værre end at sige de ikke må komme. Min svigermor elsker at varte op, og hun kan ikke side stille (på trods af at hun er 80). Og så vil hun jo gerne se/passe drengen hele tiden. Hvis hun kunne vælge blev han hjemme fra vuggestue når hun er her (og han er endda kun i halvdagsvuggestue). 

Anonym skriver:

Pyyyh jeg kan nœsten ikke holde det ud mere. Jeg har nogle utroligt søde svigerforældre som er på besøg. De er søde ved min søn, de er søde ved mig, vil hjælpe med alt, laver mad og køber ind når de er på besøg, laver kaffe om morgen, og hvis vi ikke havde rengøringshjælp ville min svigermor også gøre rent. Problemet er at de er der alt for ofte/længe. Og jeg har brug for mit eget.
Vi bor ikke i samme by som svigerfamilien - og vi bor ikke i Danmark. De bor ca. 5 timer væk i tog/bil.
Når de kommer, bliver de i ugevis, og jeg ved ikke hvornår de tager hjem. De sidste 6 måneder har jeg været sammen med dem over 2.5 måneder. Siden medio november har jeg været sammen med dem 5 uger (2x to ugers besøg samt en uge til jul hos dem). Og have det stået til min svigermor var det blevet mere hver gang (vi har kunne afslutte deres besøg fordi jeg skulle rejse eller med en lille løgn om at vi skal have besøg af en af mine veninder ) 
Jeg vil dem i princippet meget gerne - ikke mindst for min søn. Jeg har ikke selv forældre og mine søskende ser vi ikke meget. Så jeg syntes det er vigtigt og jeg er glad for at de har et godt forhold til min dreng. Men det er for meget for mig og de fylder (de er højrøstede, er altid hjemme og i stuen når de er på besøg, TV kører osv.). indrømmer også gerne at jeg indimellem syntes at svigermor vil min dreng lidt for meget, på en måde der gør mig jaloux.
Jeg skal også sige at jeg faktisk var med til at invitere dem denne gang - fordi jeg havde noget rejse som jeg ikke kunne undgå. Det var selvfølgelig en fejl - det havde været bedre at tage meget lange (12 timer rejse/per dag) ud og hjem rejser over et par dage end at invitere dem.
Jeg har selvfølgelig brug for at tale med min mand om det. Men hvordan får jeg gjort det på en god måde? Han ved jeg ikke kan holde det ud. Jeg tror han syntes jeg er utaknemlig, hvilket jeg godt kan forstå (for de er søde ved mig, hjælper og alligevel er jeg ved at gå ud af mit gode skin - og det kan de sikkert mærke).
han har allerede sagt at det er ikke muligt bare at sige tingene som de er. Min mands familie er tæt, og man ville ikke kunne forstå at jeg syntes besøg på "kun" en uge ville være passende. Derfor har vi brug for en anden løsning. For hvis de skal komme 2 til 3 uger vil jeg max have dem på besøg et par gange om året.
Så jeg tænker lidt i om jeg måske kunne sende min mand og dreng (på 1.5 år) på weekend/ophold regelmæssigt hos svigerforældrene (og/eller på ferie sammen). Er der nogen der har prøvet at gøre det? Jeg er ikke top glad for den løsning (mor boblen er ikke rigtig gået i stykker) - men det er måske en model. Hvis nogen har prøvet det: hvor længe syntes i så at min dreng kan blive væk fra mig. Han er meget glad for sin far men er mere bundet til mig - og jeg er også mere sammen med ham. Jeg var væk 3 dage i sidste uge - på 3 dagen, var han ked af det, spiste lidt, og gik rundt i lejligheden og kiggede der hvor jeg plejer at være. Så jeg tænker 2/3 dage er max, men det er måske bare noget pjat? Andre gode råd og forslag er meget velkomne
Tak fordi du ville læse med

Hilsen fra den sure og utaknemlige svigerdatter

 

Jeg kan sagtens se problemet for dig

Jeg tænker, at du i en snak med din mand skal skille tingene ad og holde dig til en ting.

Du har et issue med manglende privatliv og alenetid, når de er der. Prøv at overveje, hvad der kan hjælpe på det (kan de bo et andet sted, kan I få en bolig med en separat afdeling, kan du indrette et værelse i huset som en alternativ stue, når de er der, cafebesøg, partid væk med din mand, osv.) og tal med din mand om det. 

Du har et issue med nogle elementer i dine svigerforældres adfærd. Det vil være sværere at ændre på. Hvilke dele af det, kan du leve med? Hvad pisser dig mest af? Er der noget, der kan ændres?

Har du overvejet at sige til din mand, at du ville ønske, at de kom oftere, men at du ikke orker det, når besøgene er så lange? Altså: hvordan får vi dine forældre til at komme oftere og blive kortere? Kan turen blive lettere? Kan de flyve? Er tog lettere end bil? Kan I bidrage økonomisk, hvis rejseomkostningerne er et issue?