Hej
Gad vide om jeg skal være bekymret.
Jeg har gennem hele graviditeten vejet mig ca en gang om ugen og har stødt taget på.
Jeg er høj og slank, normalvægt ca 63, højde 175.
Jeg har nu i uge 36 taget ca 10 kg på.Jeg er gravid for 3. Gang.Sidste gang endte jeg på 12 kg plus.
Jeg har lige opdaget at jeg overordnet set ikke har taget på de sidste 2 mdr. Vægten kan godt svinge ca et kg, men alt i alt vejer jeg altså det samme som for 8 uger siden.
Denne graviditet har været belastende på mange måder. Kastede op til uge 22-25, har døjet enormt med bøvsen og reflux, spist både alminox, omeorazol og gaviscon - og alt det naturlige. Min tunge har sviet i flere måneder. Jeg spiser og nok til jeg ikke er sulten, men ret ensidigt (dog fornuftig mad) da jeg sådan skal passe på hvad jeg spiser for ikke at få gener.
Skal jeg mon spise mere el andet for ikke at risikere noget for baby og mig selv når amningen jo også gerne skulle køre efter fødsel? Eller er det meget normalt mht til vægt?
Mvh
Karens svar
Hej med dig
Det er normalt at tage 10-15 kilo på i graviditeten, så det går jo meget fint for dig med det!
Og så er det sådan, at gravide som regel tager på i ryk. Så det sker absolut intet ved at vægtet står stille en gang i mellem.
Det, der er vigtig - så du er klar til fødsel og til en kommende ammeperiode - er, at du spiser sundt og varieret, at du får den søvn og hvile, du har brug for, at du får motion og at du undgår stress.
Det er også en god idé at følge dine graviditetskontroller, så din jordemoder kan holde øje med, at alt er, som det skal være!!
Sure opstød og halsbrand, har i sig selv ikke noget med vægtøgning at gøre.
Held og lykke med dine sidste graviditetsuger.
Venlig hilsen
Karen Bøhrnsen
Jordemoder, IBCLC og ammekonsulent
like facebook.com/jordemoder.net
Hvis du har brug for en mere uddybende dialog, har du mulighed for at ringe direkte til jordemoder Karen Bøhrnsen - en halv times telefonisk jordemoderkonsultation koster kun 245.- og kan faktureres via mobilpay - så tøv ikke - ring og få en personlig og fortrolig snak med jordemoderen. Ring på mobil 27216882.
Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.
Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net