Hej
Jeg har fundet en rigtigt dejligt kæreste som jeg virkelig tænder på og hun tænder også på mig og hun får orgasme hver gang vi har sex men hun mangler at jeg også kommer oppe i hende
Min penis er ikke så stiv som den burde være
Men kan ikke få udløsning oppe i hende men kan godt få det ved onani
Har været igennem 3 hjerte brændninger
Sidste gang april 2016
Får ingen medicin
Er 56 og i god form
Hvad er der dog galt med mig er meget fortvivlet over det
Mvh John holm
Vivis svar
Kære John Holm
Umiddelbart kunne det lyde som præstationsangst, der driller dig.
Det ses hyppigt i din situation, netop hvor der er en ny kæreste på spil; En kæreste, som du har fået kærlige følelser for og hjertensgerne vil beholde i dit liv.
Dybest set handler det om, at du gerne vil præstere det bedste du kan for hendes skyld og derfor bevidst eller ubevidst lader bekymringstanker fylde for meget i dit hovedet.
Når det sker, kan kroppen ikke fungere optimalt i den seksuelle akt.
Du er sikkert også meget opmærksom på hendes nydelse og gør dig umage for, at hun skal have det dejligt - måske så meget at du "glemmer" at mærke din egen lyst.
Præstationsangst forsvinder ofte af sig selv, efterhånden som usikkerheden i det nye forhold erstattes af tryghed og jo bedre man er til at afproblematisere det, des hurtigere går det.
Af og til kan det dog ende i en ond cirkel, som man ikke selv kan få brudt, men så er der heldigvis hjælp at hente hos kompetente sexologer. Her kan du/I blive guidet gennem et øvelsesforløb, som stort set altid løser problemet.
Men som altid ved problemer, der involverer mangelfuld erektion, anbefaler jeg et lægebesøg for at udelukke fysiske årsager.
Ved den lejlighed kan du også få aflivet eventuelle bekymringer omkring dit hjerte.
Umiddelbart tænker jeg på atrieflimmer, når du nævner hjertebrændinger og det burde ikke umiddelbart have nogen indflydelse på dine seksualfunktioner, men det kan lægen fortælle dig mere om.
De bedste hilsner
Vivi
I Vivis brevkasse kan du få svar på alle spørgsmål, der vedrører din eller din partners seksualitet eller jeres fælles sexliv.
Se Vivis hjemmeside på: Bedresexliv.dk
Anmeld
Citér