Hejsa piger ��
Ja som overskriften siger, så er jeg simpelthen så frustreret...
Jeg kan lige understrege, jeg ELSKER min svigerfamili og ønsker dem kun alt godt..
Men, min kæreste jeg jeg har prøvet at få baby i 3 år, vi fandt ud af i sommers at jeg har en pco ligende tilstand og derfor afventer behandling, derfor åbnede vi op for familien omkring dette.. alle var virkelig søde og forstår at vi skal igennem denne kamp, men knap en måneds efter valgte min svigerinde at fortælle mig at hun og hendes kæreste også vil begynde at prøve at PB, hun har et barn på 4 år. Min første tanke var ej hvor dejligt, men så begyndte hun at spørge mig til råds omkring ægløsning osv det nærede mig lidt (hendes barn var en upser) og derfor aner hun intet omkring dette. Jeg gav hende selvfølgelig råd hvad hun skulle gøre, men nu får jeg ikke fred, hun ringer konstant omkring hendes udflåd og at hun tester konstant, jeg har min egen kamp omkring fertilitet og føler lidt det er som at hovere overfor mig at hun er fertil, men ikke nok med det så skulle vi hen til dem og spise og om hun ikke ringer og spørger om vi kan købe nogle graviditets teste med... Min hjerte sank.. kunne hun allerede blive gravid? Jeg købte dem selvfølgelig men der vi kom fortalte hun at hun havde fået sin mens så de skulle først bruges næste test dag.... Jeg stod lidt og kiggede så på min kæreste, han kunne virkelig se på mig hvordan den påvirkede mig, hvorfor skulle VI som aldrg har fået en positiv test så købe dem, det kunne hun da selv..
Jeg ved at hun er meget uvidende omkring sådan nogle ting, og jeg ved også hvor meget hun ønsker at vi får vores drøm udfyldt, men føler også lidt at hun tvære i fjæset på os at hun faktisk kan få børn.. Jeg ved hun er et meget opmærksomhedssøgende menneske, så tænker lidt det er en slags måde at få opmærksomheden over på hende.. ikke at vi ønsker opmærksomhed omkring vores vanskeligheder omkring gravidiet, men håber i forstår hvad jeg mener..
Jeg holder meget af hende og er virkelig også sød og betænksom, elsker hendes barn og ville aldrig undvære dem, men nøj hvor kan det også være belastende. Hvis vi ikke havde vanskeligheder, havde det nok ikke gået mig på..
Hvad tænker i, tænker jeg for meget over Det, og skal det måske lade det gå forbi, eller skal jeg tage snakken med hende omkring at jeg ikke ønsker alt den viden og købe teste osv for hende, selvfølgelig vil jeg være glad på deres vejen når de står med en positiv test, men behøver jeg at være en del af processn.
