Gave eller ej?

Synes det er lidt svært nu når det er søskende. Ellers ville jeg vælge festen og gaven fra, da jeg ikke synes man kan holde fest og forvente gaver pga noget man IKKE vælger. Der er jo så mange ting i livet man vælger mere eller mindre aktivt fra. Jeg kunne heller aldrig finde på at give gave eller komme til en IKKE-bryllupsfest. Hvis det var mine søskende ville jeg nok give dem en lille ting - fx invitere dem med til et eller andet sammen med mig. Koncert, ud og spise eller lign.

solskinsliv skriver:

Wauw det er helt vildt, de må have haft nok at se til, jeg bliver helt træt ved tanken 

Ja, det er lidt vildt. Og de er lavet helt naturligt, da det var længe før, der var noget, der hed fertilitetsbehandling.

I forhold til spørgsmålet, så ville jeg tage en gave med, hvis jeg var inviteret til fest.

Mom skriver:

Jeg tænker, at jeg syntes de skal have en gave. Hvorfor ikke hylde at de har taget et aktivt valg, om ikke at stå i kirken og sige de tror på gud, hvis de i virkeligheden ikke gør det?

Min store søn fravalgte konfirmationen, da han ikke tror på gud, og vi har valgt at bliver man ikke konfirmeret, får man ikke en stor fest, men man kan holde en middag for den nærmeste familie, og man kan få en lille rejse istedet. De som kom med til middagen, havde lige så store gaver med, som var han blevet konfirmeret, da de gerne ville anerkende at han havde truffet et voksent valg

Jeg tror, mange unge i dag reflekterer mere over det, end vi gjorde.

Min niece var i tvivl om hun ville konfirmeres, og hun besluttede sammen med sine forældre, at hun ville begynde at gå til præst og så se, hvad hun tænkte om det. Hun er kommet frem til, at hun vil konfirmeres, og jeg tænker, at det er et lige så aktivt og voksent valg som at beslutte, at man ikke vil konfirmeres. 

Der er sikkert mange, som kun bliver konfirmeret p.gr.a. fest og gaver, men jeg tror faktisk, at mange af dem, der bliver konfirmeret gør de, fordi de er troende (eller fordi "tror halvt" som min niece siger)

Når det så er sagt så ville jeg komme med en gave uanset hvad.

300515 skriver:

Synes det er lidt svært nu når det er søskende. Ellers ville jeg vælge festen og gaven fra, da jeg ikke synes man kan holde fest og forvente gaver pga noget man IKKE vælger. Der er jo så mange ting i livet man vælger mere eller mindre aktivt fra. Jeg kunne heller aldrig finde på at give gave eller komme til en IKKE-bryllupsfest. Hvis det var mine søskende ville jeg nok give dem en lille ting - fx invitere dem med til et eller andet sammen med mig. Koncert, ud og spise eller lign.

Ville du oprigtigt vælge et ungt menneskes fest fra af principielle årsager? Et ungt menneske, der holdt af dig, og som du måske havde kendt hele livet - en venindes barn, en nevø/niece? 

Overgangsritualer fra barn til voksen findes i alle kulturer. Jeg bryder mig ikke om betegnelsen nonfirmation, men ideen om at fejre den unge på dét tidspunkt i livet giver rigtigt god mening for mig. Alle gifter sig ikke på et bestemt tidspunkt, fx som 25-årige, men stort set alle børn i 7. klasse markerer iovergangen med en fejring, og når nu kirken og troen spiller så lille en rolle i vores tid, er det vel meget naturligt, at nye rammer for fejringen er kommet til. 

Uanset, så synes jeg, man skal være meget hårdhjertet for at sige til en 13-årig, at man af princip takker nej til hans/hendes ønske om at have én som gæst på en - for den unge - stor dag. 

Tommelise skriver:

Jeg tror, mange unge i dag reflekterer mere over det, end vi gjorde.

Min niece var i tvivl om hun ville konfirmeres, og hun besluttede sammen med sine forældre, at hun ville begynde at gå til præst og så se, hvad hun tænkte om det. Hun er kommet frem til, at hun vil konfirmeres, og jeg tænker, at det er et lige så aktivt og voksent valg som at beslutte, at man ikke vil konfirmeres. 

Der er sikkert mange, som kun bliver konfirmeret p.gr.a. fest og gaver, men jeg tror faktisk, at mange af dem, der bliver konfirmeret gør de, fordi de er troende (eller fordi "tror halvt" som min niece siger)

Når det så er sagt så ville jeg komme med en gave uanset hvad.

Jamen jeg er helt enig. Tror flere nu end dengang jeg stod overfor konfirmationen, rent faktisk foretager et valg - og uagtet om man vælger det ene eller det andet, så syntes jeg at man skal/bør hylde/fejre og støtte op, om deres beslutning 

Mor og meget mere skriver:

Ville du oprigtigt vælge et ungt menneskes fest fra af principielle årsager? Et ungt menneske, der holdt af dig, og som du måske havde kendt hele livet - en venindes barn, en nevø/niece? 

Overgangsritualer fra barn til voksen findes i alle kulturer. Jeg bryder mig ikke om betegnelsen nonfirmation, men ideen om at fejre den unge på dét tidspunkt i livet giver rigtigt god mening for mig. Alle gifter sig ikke på et bestemt tidspunkt, fx som 25-årige, men stort set alle børn i 7. klasse markerer iovergangen med en fejring, og når nu kirken og troen spiller så lille en rolle i vores tid, er det vel meget naturligt, at nye rammer for fejringen er kommet til. 

Uanset, så synes jeg, man skal være meget hårdhjertet for at sige til en 13-årig, at man af princip takker nej til hans/hendes ønske om at have én som gæst på en - for den unge - stor dag. 

Jeg har ikke valgt festen fra, nej. Selvfølgelig kommer jeg da, selvom de ikke skal konfirmeres. 

Jeg ved godt jeg skrev det lidt dumt med om de skal have gave eller ej, havde mere tænkt, skal jeg give dem en gave-gave, eller en lille ting som man normalt giver som 'værtinde-gave'. 

Men jeg er da blevet klogere af at høre andres tanker og holdninger, og kan godt se at jeg er vokset op med nogle sjove holdninger, og synes de i  tråden her, er langt mere fornuftig. Så selvfølgelig vil jeg ønske tillykke og give dem en gave! 

Tak for svar alle sammen, jeg må nok indrømme jeg har ændret mit syn på det med non/konfirmation, og de skal klart have en ordentlig gave for at være fornuftige at tage den beslutning om, at de ikke bliver konfirmeret på nu de ikke er troende. 

solskinsliv skriver:

Hold da op, 2 sæt tvillinger i en søskende flok, det er vist ikke tit det sker.

Jeg ville se det som en fest for at fejre de unge mennesker og ikke tænke så meget på konfirmations aspektet i det, og jeg ville bestemt give en gave. Størrelsen af gaven synes jeg er helt op til dig, man skal ikke give større gave end man synes man har råd til og har det godt med 

Ja det er meget sjovt, 'heldigvis' ikke med samme kvinde, for så havde det været noget værre, for vi er en del søskende udover. 

Og vi var nogle sataner, så det har ikke været sjovt.. 

Bombo skriver:

Jeg har ikke valgt festen fra, nej. Selvfølgelig kommer jeg da, selvom de ikke skal konfirmeres. 

Jeg ved godt jeg skrev det lidt dumt med om de skal have gave eller ej, havde mere tænkt, skal jeg give dem en gave-gave, eller en lille ting som man normalt giver som 'værtinde-gave'. 

Men jeg er da blevet klogere af at høre andres tanker og holdninger, og kan godt se at jeg er vokset op med nogle sjove holdninger, og synes de i  tråden her, er langt mere fornuftig. Så selvfølgelig vil jeg ønske tillykke og give dem en gave! 

Mit spørgsmål var heller ikke til dig men til hende, jeg citerede. 

gave til dem begge