Hvordan kommer man videre

Jeg kan godt se, at der er en del debatter omkring dårlige forhold pt.

Men det korte af det lange er, at jeg er nået der til, hvor jeg ikke tror, at der er mere at komme efter. Men jeg aner ikke, hvordan man kommer videre her fra. 

Vi har to børn, er gift, har to biler og har et hus.. Hvordan gør man her fra, hvis man et fast besluttet på, at det var det? Og hvad hvis vi ikke er enige om at det er det. 

Tja.. tag tyren ved hornene og få det sagt. Og så må i tage snakken derfra. Hvem vil bo i huset, kan nogen af jer overhovedet sidde i det selv.? Hvem skal have hvilken bil, hvordan med børnene osv osv.

Der er desværre ingen nem og hurtig løsning.. kram! Det er et stort og hårdt skridt, ikke mindst hvis man ikke er enige. 

Mor11 skriver:

Tja.. tag tyren ved hornene og få det sagt. Og så må i tage snakken derfra. Hvem vil bo i huset, kan nogen af jer overhovedet sidde i det selv.? Hvem skal have hvilken bil, hvordan med børnene osv osv.

Der er desværre ingen nem og hurtig løsning.. kram! Det er et stort og hårdt skridt, ikke mindst hvis man ikke er enige. 

Tak for dit svar.

Problemet er nok at vi et par gange har sagt, at nu ville vi gå fra hinanden. Men det var sådan mere uden at mene det.

Men jeg har tænkt over det længe denne gang. Nok faktisk 2-3  måneder. Og kan bare mærke at jeg trækker mig mere og mere ind i mig selv og væk fra ham..

Jeg har sagt det til ham her til aften. Men jeg kan mærke, at han ikke tror på det.. Og han er på ingen måde enig.

Så jeg søger lidt råd i forhold til, hvordan man kommer videre her fra.

Huset skal sælges. Vi sælger den ene bil, og han beholder den anden. Det bliver nok 10/4 med børnene.

Men hvordan gør man i forhold til bolig. Hvis den skal sælges kan ser jo gå år inden det bliver solgt. Vi kan ikke bo her begge to. 

Anonym skriver:

Tak for dit svar.

Problemet er nok at vi et par gange har sagt, at nu ville vi gå fra hinanden. Men det var sådan mere uden at mene det.

Men jeg har tænkt over det længe denne gang. Nok faktisk 2-3  måneder. Og kan bare mærke at jeg trækker mig mere og mere ind i mig selv og væk fra ham..

Jeg har sagt det til ham her til aften. Men jeg kan mærke, at han ikke tror på det.. Og han er på ingen måde enig.

Så jeg søger lidt råd i forhold til, hvordan man kommer videre her fra.

Huset skal sælges. Vi sælger den ene bil, og han beholder den anden. Det bliver nok 10/4 med børnene.

Men hvordan gør man i forhold til bolig. Hvis den skal sælges kan ser jo gå år inden det bliver solgt. Vi kan ikke bo her begge to. 

Har ingen af jer råd til at sidde i huset? Altså ikke ift bankens råd men ift hvad i selv ser realistisk at leve for? 

Hvis det var muligt ville jeg flytte den ene af jer ud i en lejebolig og så kunne den anden være i huset og stå for udgifterne alene i den tid det tager at sælge. Sådan at man ikke køber nogen ud, men bare afventer at det bliver solgt. Men det kommer jo også an på hvor dyrt et hus det er osv for at det kan lade sig gøre. Mit eget er ikke meget dyrere end en lejlighed at bo i, så det kunne sagtens gå på den måde.

Jeg kender også nogen hvor de deler huset. Manden bor ovenpå og eks konen nedenunder imens de finder en løsning. 

Og så er der nogen der skiftes til at bo hos venner/familie/hotel, og i huset.

men først og fremmest må du hellere forklare din mand at du rent faktisk mener det. Og at i skal have kigget på jeres økonomier særskilt så i kan få et overblik over hvad der kan lade sig gøre. 

Jeg tog skridtet i oktober måned sidste år, og sagde at det var slut, efter vi i halvanden måned havde forsøgt at give det en chance mere. Jeg havde bare intet at give af. Inden det havde jeg også gået og opvejet for og imod skilsmissen i flere måneder, og ærligt talt har der også været en periode inden da, hvor jeg har holdt mig selv fra at indse at det var slut.

Min pointe er, at når man er nået dertil hvor du også er, har man været mange overvejelser igennem, som modparten måske ikke har.

Prøv at forklar ham tidsperspektivet i det (hvis du ikke allerede har gjort det). Og hvis følelserne ikke er der mere, er den jo ikke længere!

Hos os var vi ikke enige om at blive skilt (og er det stadig ikke). Det er vildt hårdt at gå op ad en, som er såret og som gerne vil, og måske endda prøver. Vi har også hus sammen, som ingen af os har råd til alene. Løsningen er blevet at vi bor hos vores søn i huset en uge på skift. Jeg har lejet et værelse i en kælder, hvor jeg bor når jeg ikke er i huset, og han har et andet sted når han er væk. Vi har lidt overlap indimellem for vores søns skyld, men jeg tror ikke det er godt for min eks. Han håber hele tiden på at jeg skifter mening.

Har I fortalt det til familie/venner? Det kan måske hjælpe ham med at forstå alvoren i din beslutning.

Ønsker dig det bedste, men det kan godt blive en hård tid. Til gengæld er der lys på den anden side!

Da min kæreste blev skilt fra hans eks, delte de hus og bil 8/6 ordning,da jeg kom ind i billedet. 

Han lejede et sommerhus og hun et værelse hos familie. - bilerne delte de som var mest fair. Da jeg kom ind i billedet og vi vidste at jeg skulle flytte ind hos min kæreste overtog han huset fuld tid. Senere er det blevet solgt og alle er kommet godt videre. 

Der har aldrig været nogle praktiske uenigheder, og eksen har ofte været forbi med børn/aflevere/hente/hente glemte ting. 

Det er en kæmpe kamel at sluge, men det kan lade sig gøre..