Ked af det

Skriver som anonym da det er et følsomt emne for mig..

Har på det seneste været meget ked af det. Er træt af smerter og af at være gravid. Er ked af at have ondt hele tiden og det føles som om det ingen ende vil tage. Er ked af det fordi jeg ikke kan være der mere for mit barn. Er ked af at have ondt og at have haft det så længe - kan ikke overskue flere smerter. Er ked af at hade at være gravid. Er ked af at mit barn taler om “ondt i maven” fordi mor gør det og har det. Er ked af at ømme mig konstant og være til besvær. Er ked af at fødslen bare ikke går i gang når kroppen hele tiden fortæller mig at det snart sker. Er simpelthen så ked af at være gravid og vil virkelig gerne slippe nu! 

Er bange for at jeg ikke har overskud og kræfter til en fødsel som jeg med spænding har afventet fordi jeg nu bare er så langt nede i kulkælderen. Graviditeten har jo en ende og enden er nær. Men hver dag føles som mindst 10 og udsigterne til en fødsel virker så langt væk at tanken om at leve længe endnu med smerter ikke vil forsvinde. 

Jeg ved at jeg højst går 3 ugers tid endnu og er gravid.. men smerterne overbeviser mig om at det er det samme som en evighed. Jeg har holdt ud så længe nu og håbet at i dag kom der veer - i det mindste betød den smerte at helvedet snart var ovre.. men lige skuffet er jeg blevet.

Er bare så ked af det og havde brug for luft.

Sender dig et kram 

For 4 mdr siden havde jeg det præcis ligesom dig. Aldrig har jeg tudet så meget og følt det hele så opgivende. Men jeg havde kræfter til fødslen, og det skal du nok også have. 

Jeg kan ikke sige noget der gør det bedre eller give dig nogen råd, for jeg ved ikke selv hvordan jeg klarede det fra dag til dag. Men alt bliver bedre om ganske kort tid. Som du selv siger er der max 3 uger igen.

Anonym skriver:

Skriver som anonym da det er et følsomt emne for mig..

Har på det seneste været meget ked af det. Er træt af smerter og af at være gravid. Er ked af at have ondt hele tiden og det føles som om det ingen ende vil tage. Er ked af det fordi jeg ikke kan være der mere for mit barn. Er ked af at have ondt og at have haft det så længe - kan ikke overskue flere smerter. Er ked af at hade at være gravid. Er ked af at mit barn taler om “ondt i maven” fordi mor gør det og har det. Er ked af at ømme mig konstant og være til besvær. Er ked af at fødslen bare ikke går i gang når kroppen hele tiden fortæller mig at det snart sker. Er simpelthen så ked af at være gravid og vil virkelig gerne slippe nu! 

Er bange for at jeg ikke har overskud og kræfter til en fødsel som jeg med spænding har afventet fordi jeg nu bare er så langt nede i kulkælderen. Graviditeten har jo en ende og enden er nær. Men hver dag føles som mindst 10 og udsigterne til en fødsel virker så langt væk at tanken om at leve længe endnu med smerter ikke vil forsvinde. 

Jeg ved at jeg højst går 3 ugers tid endnu og er gravid.. men smerterne overbeviser mig om at det er det samme som en evighed. Jeg har holdt ud så længe nu og håbet at i dag kom der veer - i det mindste betød den smerte at helvedet snart var ovre.. men lige skuffet er jeg blevet.

Er bare så ked af det og havde brug for luft.

Hej du. 

Nu ved jeg ikke hvor langt du er henne, men hvis du virkelig har det så skidt, du næsten ikke kan hænge sammen for smerter, så snak da med din jordemoder om muligheden for en igangsættelse. Jeg skulle have været igangsat i 37+1 på grund af ssf, så jeg ved det kan lade sig gøre med en tidlig igangsættelse.

Ellers vil jeg blot give dig et kram og sige, at jeg føler med dig!  Jeg var indlagt de sidste knap 3 uger af min graviditet, så jeg kunne slet ikke være der for min store pige. Det var noget af det hårdeste jeg nogensinde har gjort...  

Det er okay at være ked af det! Jeg græd os de sidste 2 mdr af smerte hver eneste dag og fortrød jeg overhovedet var blevet til haha. Men det får en ende. Du skal holde ud. Du er stærk. Du har bygget et lille menneske i maven. Sender dig et stort kram!!