Fra 2 til 3 børn, er det hårdt? :)

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

262 visninger
6 svar
0 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
15. januar 2018

Minifis

Jeg har hørt lidt blandet omkring det, så nu vil jeg gerne høre meninger fra jer forældre herinde med 3 eller flere børn.

Er det meget hårdere at gå fra 2 til 3 børn, end det var at gå fra 1 til 2 børn? 

 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

15. januar 2018

Mom

Profilbillede for Mom
Minifis skriver:

Jeg har hørt lidt blandet omkring det, så nu vil jeg gerne høre meninger fra jer forældre herinde med 3 eller flere børn.

Er det meget hårdere at gå fra 2 til 3 børn, end det var at gå fra 1 til 2 børn? 

 



Hej,

Jeg syntes ikke, at det var meget hårdere - der var nogle praktiske udfordringer, men det var også alt

Anmeld Citér

15. januar 2018

Bentemor

Nej overhovedet ikke, men her var børnene også 12 og 10 år da lillebror kom til verden. 

Anmeld Citér

15. januar 2018

Minifis

Mom skriver:



Hej,

Jeg syntes ikke, at det var meget hårdere - der var nogle praktiske udfordringer, men det var også alt



Det var også lidt det jeg forestillede mig, der er pludselig tre der skal hjælpes klar om morgenen istedet for 2 osv.

Tak for svar 

Anmeld Citér

15. januar 2018

lineog4

Hmm jeg synes det var lettere at gå fra 1-2 end fra 2-3. Det kan der være mange grunde til, men en af dem var at storebror endnu ikke var 3, og stadig havde brug for mig og jeg fik en baby der helst lå i arm 24 timer i døgnet (og stadig som 7 årlig helst vil have mor hele tiden). 

Jeg følte vi var en voksen for lidt hele tiden, og brugte mange tanker på midterbarnet. Storesøster var 7 år og havde sine behov, og dem opfyldte en af os (hun er rimelig insisterende), lillebror havde sin behov og de blev opfyldt som man nu gør med en baby. Og midter barnet, han er sådan en der har nok i sig selv, kan gå og lege for sig selv en hel dag, og man kan næsten glemme ham - men han havde jo behov, havde behov for omsorgen og opmærksomheden, men ble tit glemt. 

Den ældste og den yngste minder om hinanden, de er hurtige, leger, er sammen med osv. Hvor midterbarnet er en tænker, han skal se tingene til ende og de andre er allerede løbet afsted før han synes han er kommet halvvejs til bunds i det - han har brug for at vi voksne  husker ham - fx havde jeg en dag sagt; i morgen skal vi spille magic card. Halvdelen af dagen gik, og jeg spurgte: ville du ikke spille? Jo jeg har bare ventet på dig....

Jeg er møg hamrende stolt af min børneflok (lille en), elsker at være mor til dem alle sammen og er glad for vi ikke stoppede ved de to - men det kræver noget. 

Anmeld Citér

15. januar 2018

Minifis

Bentemor skriver:

Nej overhovedet ikke, men her var børnene også 12 og 10 år da lillebror kom til verden. 



Så er de to første selvfølgelig også meget selvstændige i forhold til mange ting så det er lidt nemmere 

Mine er 7 og 4, den store kan meget selv men den mindste skal stadig have en del hjælp til mange ting synes jeg. Men jeg håber da det kun lige bliver lidt hårdt i starten hvor man lige skal vænne sig til at der er tre 

Anmeld Citér

15. januar 2018

Minifis

lineog4 skriver:

Hmm jeg synes det var lettere at gå fra 1-2 end fra 2-3. Det kan der være mange grunde til, men en af dem var at storebror endnu ikke var 3, og stadig havde brug for mig og jeg fik en baby der helst lå i arm 24 timer i døgnet (og stadig som 7 årlig helst vil have mor hele tiden). 

Jeg følte vi var en voksen for lidt hele tiden, og brugte mange tanker på midterbarnet. Storesøster var 7 år og havde sine behov, og dem opfyldte en af os (hun er rimelig insisterende), lillebror havde sin behov og de blev opfyldt som man nu gør med en baby. Og midter barnet, han er sådan en der har nok i sig selv, kan gå og lege for sig selv en hel dag, og man kan næsten glemme ham - men han havde jo behov, havde behov for omsorgen og opmærksomheden, men ble tit glemt. 

Den ældste og den yngste minder om hinanden, de er hurtige, leger, er sammen med osv. Hvor midterbarnet er en tænker, han skal se tingene til ende og de andre er allerede løbet afsted før han synes han er kommet halvvejs til bunds i det - han har brug for at vi voksne  husker ham - fx havde jeg en dag sagt; i morgen skal vi spille magic card. Halvdelen af dagen gik, og jeg spurgte: ville du ikke spille? Jo jeg har bare ventet på dig....

Jeg er møg hamrende stolt af min børneflok (lille en), elsker at være mor til dem alle sammen og er glad for vi ikke stoppede ved de to - men det kræver noget. 



Det kommmer helt sikkert også an på børnene hvor hårdt det kan være med tilvænningen fra 2 til 3 børn  altså både i forhold til alder og deres behov osv.

Tak for svar 

 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.