Kunne godt bruge lidt råd udefra. Det er en meget ømt emne for mig så håber i vil være overbærende. Konstruktiv kritik er selvfølgelig velkommen.
Nå men sagen er den at jeg for 15 år siden blev udsat for et overgreb i en brandert. Jeg var blevet lagt i seng pga alt for meget alkohol og der kom der så en fyr ind til mig og tog sig nogle friheder jeg bestemt ikke brød mig om.
Jeg anmeldte det aldrig da min daværende kæreste gav ham et par på hovedet så turde ikk anmelde det da jeg var bange for evt voldsdom bagefter.
Jeg fortrængte det derefter og kom videre. For nogle år siden bliver jeg så overfaldet på Rådhuspladsen af en gruppe fyrer sammen med min veninde. Der slår jeg fra mig, så hårdt at jeg brækker næsen på den ene og de flygter. Igen anmelder jeg det ikke, igen fordi jeg ikke vil have en voldsdom.
Jeg er kommet videre og det er ikke noget der påvirker min hverdag mere - troede jeg.
Min har min bedste veninde så drukket sig fra sans og samling. Hun kan intet husket andet end glimt og er sikker på hun er blevet udsat for et overgreb. Jeg vil jo rigtig gerne være der for hende. Men kan virkelig mærke at min egne oplevelser de kommer frem hver gang hun siger noget og jeg bliver gal og får det rigtig dårligt indeni. Jeg har altså ikk fået bearbejdet mit eget som jeg troede jeg havde.
Har fortalt hende jeg ikke er den bedste at tale med når det kommer til sådan noget her fordi det påvirker mig rigtig meget. Men det respekterer hun ikke. Hun er derimod rasende på mig nu og mener jeg er en dårlig veninde (hun kender godt til mine overgreb)
hvad kan jeg gøre? Vil jo gerne være der for hende. Men kan mærke at jeg ikke kan pga mig selv.
Undskyld det blev så langt
Anmeld
Citér
