4 år...

Anonym skriver:

Tak for dit svar. Som jo er yderst relevant, en anden vinkel end forældrenes er så velkommen. ❤️ Faktisk var de første par år helt ok. Fordi vi egentlig gerne ville have en okay lang aldersforskel. Men når der slet ikke sker noget i flere år og ens første er lavet i første forsøg, så bliver man sgu lidt bekymret for om der er noget galt og om det aldrig sker? Det bliver en sjov samtale med fertilitetsklinikken når jeg skal ringe i morgen og sige at vi ikke får brug for deres hjælp alligevel 

Ja, når man ikke aner hvornår og om det overhovedet lykkes, så virker fremtiden uoverskueligt lang. Men tror egentlig det er ret almindeligt, at det så pludselig lykkes på naturlig vis, når man ændrer planer - lidt ligesom når folk adopterer og derefter selv bliver gravide. Når man giver slip på drømmen om at "klare det selv", så sker der ofte ét eller andet. Og jeg er sikker på, at fertilitetsklinikken bliver glade for at høre, at I ikke har brug for deres hjælp alligevel 

Anonym skriver:

Tak og mega meget tillykke til jer også. ❤️Jeg tror vi var i terminsgruppe sammen herinde tilbage i 2011.. �� sjovt at vi har fulgtes sådan. 

Og ja, det føles så uvirkeligt, har fortalt det til en veninde og de nærmeste kammerater bare for at gøre det mere “rigtigt”.

jeg håber på at tro mere på det når vi når til scanninger osv. Men må indrømme jeg er super bange for at miste den her lille blopper.. så det ligger lidt en dæmper på glæden. �� desværre..

Kan sagtens være :) ja det er da lidt sjovt at det lige passer sammen igen 

og ja kender det godt.. 2 veninder fik som de første besked da jeg sad med positiv test for jeg havde joket overfor dem om at skulle tage den for sjov...

og ja vi sidder også og er nervøs for om vi kan beholde baby.. hvis baby har downs kan vi ikke beholde... vi har bare ikke ressourcerne til det... så denne uge er meget kritisk for skulle gerne få svar på det hele om baby...