Eksperthjælp: Bestemme hvem der skal putte

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6.600 visninger
0 svar
1 synes godt om
4. januar 2018

Gitte Sander

Hej Gitte tusind tak for dit hurtige svar. Det hjalp meget at få af vide at det ikke er helt unormalt. Jeg skriver til dig igen, fordi jeg ikke helt forstår alt du skriver. Du skriver at min søn ekserimtererer om han kan kontrollere hvem der skal putte ham? Skal jeg lade ham bestemme hvem han vil puttes af? Eller skal jeg tage kampen og selv putte ham. For du skriver senere at jeg ikke skal gøre en konflikt ud af det, og der kommer jo en konflikt hvis jeg bestemmer at han skal putte af mig, og ikke hans far når han er hjemme. For jeg har ingen problemer med at putte ham når vi er alene.
Tusind tak på forhånd



Gittes svar

Hej igen,

Jeg ville gøre det på den måde, at jeg sagde til ham: "Nu går vi ind og putter", hvis jeg havde aftalt med min mand at jeg skulle putte. Og siger sønnike så: "Det skal være faaaar", så ville jeg ikke begynde at kæmpe om det, hvis det var muligt at far kunne putte i stedet for, men bare lade far putte og imødekomme hans behov.

Er der så imidlertid noget andet far skal, ja så ville jeg bare med rolig og myndig stemme sige; 'Det kan far ikke i dag, far skal... så i dag putter mor dig' - og så ville jeg gennemføre det.

Virkelighedens verden er at nogle gange får man opfyldt sine behov, andre gange gør man ikke. Børn skal gerne have fornemmelsen af at forældre har styr på det og leder foran dem til alles fælles bedste.

Det er godt at vise barnet at man forstår dets behov, det kan du også gøre ved at spejle barnet inden du kommer med et svar, fx: "Jeg kan høre at du gerne vil have at det er far, der putter dig" ... "Lad os se om han har tid til det?".

Men det er ikke det samme som at behovet altid kan eller skal opfyldes, hvis det passer dårligt. Så svaret kan jo også være: "Far skal se fodbold, så det kan han ikke, men nu skal du høre, jeg tænkte vi kunne læse...", og der er det vigtigt at vise konsekvens og stå fast, hvis man først har besluttet at barnets umiddelbare behov desværre ikke kan imødekommes her og nu. Det er jo ikke meningen af jeres søn skal bestemme alt i familien, men blot at han skal have sine behov opfyldt, når det er muligt.

I nogle perioder kan børn være meget 'på' den ene forældre, men vent og se, det kan skifte som vinden blæser, lige pludselig er det måske dig han er 'på'.

Men ja, hvis din mand er hjemme og gerne vil putte, kan I jo bare aftale det, når nu han har et ekstra behov for ham i øjeblikket, tænker jeg.

Kh.

Gitte

 



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.