Virkelig træt af at være gravid!

Pyha! Jeg er virkelig træt af at være gravid.. er 35+0 og orker virkelig ikke at være gravid mere. Har selvfølgelig ikke noget valg og kan kun håbe at hun kommer lidt før, men hold nu op hvor er jeg træt. Har ondt som bare pokker alle steder (mit bækken er virkelig udfordret!) og får smertefulde jag i underlivet hver gang hun lige borer sig nedad igen. Vil virkelig gerne have den baby ud nu!

Tror ikke min mand forstår hvor meget jeg mener det og hvor skidt jeg har det fysisk for tiden.. så føler mig nok lidt alene med den her følelse og havde lige brug for at dele den med nogen.

Min sidste graviditet gik bare som smurt og elskede det men denne gang er det bare et helvede og har svært ved at holde tanken ud at jeg kan risikere at gå 7 uger endnu..! 

Ja, undskyld det sure opstød - gætter på at mange er trætte her sidst i graviditeten. Men havde lige brug for at få det ud! 

Ellers en glædelig jul til jer alle 

Michfich skriver:

Pyha! Jeg er virkelig træt af at være gravid.. er 35+0 og orker virkelig ikke at være gravid mere. Har selvfølgelig ikke noget valg og kan kun håbe at hun kommer lidt før, men hold nu op hvor er jeg træt. Har ondt som bare pokker alle steder (mit bækken er virkelig udfordret!) og får smertefulde jag i underlivet hver gang hun lige borer sig nedad igen. Vil virkelig gerne have den baby ud nu!

Tror ikke min mand forstår hvor meget jeg mener det og hvor skidt jeg har det fysisk for tiden.. så føler mig nok lidt alene med den her følelse og havde lige brug for at dele den med nogen.

Min sidste graviditet gik bare som smurt og elskede det men denne gang er det bare et helvede og har svært ved at holde tanken ud at jeg kan risikere at gå 7 uger endnu..! 

Ja, undskyld det sure opstød - gætter på at mange er trætte her sidst i graviditeten. Men havde lige brug for at få det ud! 

Ellers en glædelig jul til jer alle 

Jeg føler med dig! 

Min første graviditet var skøn, og da jeg i 35+1 fik konstateret ssf med udsigt til igangsættelse i 38+0 blev jeg helt trist, for var slet ikke færdig med at være gravid. Jeg fødte 37+5.

Min anden graviditet var træls med døgnkvalme i 3,5 måned, dum NF-scanning, forhøjet blodtryk fra uge 25 og sygemelding i uge 29. Da jeg blev indlagt med ssf igen i 34+1 med udsigt til igangsættelse i 37+1, var jeg bare SÅ klar til at få hende ud, og jeg talte dagene. Jeg fødte i 36+6. 

Stivdie skriver:

Jeg føler med dig! 

Min første graviditet var skøn, og da jeg i 35+1 fik konstateret ssf med udsigt til igangsættelse i 38+0 blev jeg helt trist, for var slet ikke færdig med at være gravid. Jeg fødte 37+5.

Min anden graviditet var træls med døgnkvalme i 3,5 måned, dum NF-scanning, forhøjet blodtryk fra uge 25 og sygemelding i uge 29. Da jeg blev indlagt med ssf igen i 34+1 med udsigt til igangsættelse i 37+1, var jeg bare SÅ klar til at få hende ud, og jeg talte dagene. Jeg fødte i 36+6. 

Det var lige præcis sådan jeg havde det sidst - var slet ikke færdig med at være gravid. Men tæller virkelig også dagene denne gang og håber på en tidlig fødsel 

Jeg forstår godt nok også din frustration med sådan en anden graviditet!  Pyha.. 

Michfich skriver:

Pyha! Jeg er virkelig træt af at være gravid.. er 35+0 og orker virkelig ikke at være gravid mere. Har selvfølgelig ikke noget valg og kan kun håbe at hun kommer lidt før, men hold nu op hvor er jeg træt. Har ondt som bare pokker alle steder (mit bækken er virkelig udfordret!) og får smertefulde jag i underlivet hver gang hun lige borer sig nedad igen. Vil virkelig gerne have den baby ud nu!

Tror ikke min mand forstår hvor meget jeg mener det og hvor skidt jeg har det fysisk for tiden.. så føler mig nok lidt alene med den her følelse og havde lige brug for at dele den med nogen.

Min sidste graviditet gik bare som smurt og elskede det men denne gang er det bare et helvede og har svært ved at holde tanken ud at jeg kan risikere at gå 7 uger endnu..! 

Ja, undskyld det sure opstød - gætter på at mange er trætte her sidst i graviditeten. Men havde lige brug for at få det ud! 

Ellers en glædelig jul til jer alle 

Jeg kunne have skrevet det her indlæg for 10 uger siden! Hold nu op hvor var jeg træt af at være gravid! Og havde konstant ondt det ene eller andet sted! 

Nu er baby 4 uger og jeg har ikke flere smerter 

Jeg sover nærmest mere nu end da jeg var gravid for der var jeg plaget af søvnløshed. For nu er jeg så træt at jeg sover nærmest jeg bare sidder stille, haha  baby sover heldigvis godt om natten, tilgengæld har hun nu i  2 uger skreget i 90% af hendes vågne tid og hun kan ikke trøstes. Maven driller. 

Der er håb forude, både for dig og mig (og baby), for det hele skal nok gå over, og så overtager andre bekymringer eller udfordringer hverdagen 

Held og lykke, håber din baby er med på at komme lidt  tidligt - min ventede til 41+4 

Michfich skriver:

Pyha! Jeg er virkelig træt af at være gravid.. er 35+0 og orker virkelig ikke at være gravid mere. Har selvfølgelig ikke noget valg og kan kun håbe at hun kommer lidt før, men hold nu op hvor er jeg træt. Har ondt som bare pokker alle steder (mit bækken er virkelig udfordret!) og får smertefulde jag i underlivet hver gang hun lige borer sig nedad igen. Vil virkelig gerne have den baby ud nu!

Tror ikke min mand forstår hvor meget jeg mener det og hvor skidt jeg har det fysisk for tiden.. så føler mig nok lidt alene med den her følelse og havde lige brug for at dele den med nogen.

Min sidste graviditet gik bare som smurt og elskede det men denne gang er det bare et helvede og har svært ved at holde tanken ud at jeg kan risikere at gå 7 uger endnu..! 

Ja, undskyld det sure opstød - gætter på at mange er trætte her sidst i graviditeten. Men havde lige brug for at få det ud! 

Ellers en glædelig jul til jer alle 

Jeg HADER også at være gravid denne gang. Jeg har været dødsyg hele vejen igennem - startede med opkast og invaliderende kvalme fra uge 4. Begyndende bækkensmerter ved uge 8-9. Har været fuldtidssygemeldt og sengeliggende fra uge 17 pga slem bækkenløsning. Døjer fortsat med morgenkvalme og kaster op på ugebasis. Er nu i uge 36. Går med krykker og bælte. Sover a H til, og har en baby i maven, som er ved at skrue sig ud af mit røvhul (sådan føles det!)

Mine første to graviditeter har været fantastiske. Fuldstændigt vidunderlige. Og den her har været det mest hæslige, jeg nogensinde har oplevet. Alt føles som et marathon. Jeg frygter fødslen og er så bange for, alt går galt.

Mest af alt har jeg lyst til at tage min krop af, smide den over i et hjørne og så stikke af på ferie.

Det stresser mig, jeg hverken kan støvsuge, gøre klar til baby eller noget som helst. Min mand tæsker rundt - men han kan ikke nå det hele. Så det meste babyudstyr står i en klump i et hjørne i  mit gamle kontor.

Og så har jeg pga sygemeldingen mistet mit job - så vores økonomi er også helt af helveds til. Og vi har haft både kæmpe vandskade, elskade og fået stjålet en iPhone i denne måned. Så hele 3 forsikringssager har vi kørende lige nu.

Nogle dage fortryder jeg inderligt, jeg ikke fik foretaget en abort. Graviditeten er ikke planlagt. Men jeg glæder mig også til at blive mor igen - selvom glæden og lykken føles spinkel og skrøbelig. 

Men ja. Fed jul og godt nytår! 

Michfich skriver:

Pyha! Jeg er virkelig træt af at være gravid.. er 35+0 og orker virkelig ikke at være gravid mere. Har selvfølgelig ikke noget valg og kan kun håbe at hun kommer lidt før, men hold nu op hvor er jeg træt. Har ondt som bare pokker alle steder (mit bækken er virkelig udfordret!) og får smertefulde jag i underlivet hver gang hun lige borer sig nedad igen. Vil virkelig gerne have den baby ud nu!

Tror ikke min mand forstår hvor meget jeg mener det og hvor skidt jeg har det fysisk for tiden.. så føler mig nok lidt alene med den her følelse og havde lige brug for at dele den med nogen.

Min sidste graviditet gik bare som smurt og elskede det men denne gang er det bare et helvede og har svært ved at holde tanken ud at jeg kan risikere at gå 7 uger endnu..! 

Ja, undskyld det sure opstød - gætter på at mange er trætte her sidst i graviditeten. Men havde lige brug for at få det ud! 

Ellers en glædelig jul til jer alle 

Åh føler med dig

Havde det på præcis samme måde fra omkring uge 34. Tror heller ikke min mand kunne sætte sig ind i det. Han kunne godt forstå jeg havde ondt og ikke kunne så meget, men ikke rigtig at det var så slemt som det alligevel var. Tror man skal prøve det for at vide hvor hårdt det egentlig er 

Min jm var så dum at sige til mig i uge 37 at hun ikke regnede med at se mig til næste aftale i uge 39 da jeg havde en masse tegn på snarlig fødsel. Da så jeg kom ind af døren 39+1 kunne jeg havde have "dræbt" hende og hun mente ikke der var grund til at lave hindeløsning for det gjorde man først efter termin.. Jeg var virkelig sur og ked af det for havde det så fysisk skidt og ondt.. Jeg måtte vente til 40+1 før hun kom ud.. 

Men hæng i. Lige pludselig sker det

Ih jeg føler med dig. I går var jeg og kæresten til nakkefoldsskanning. Den lille er sund og rask og risiko for downs er megetneget lille. Jeg er 13 uger og 4 dage  .jeget allerede vildt udmattet fysisk og med mange opkastninger men håber det bliver bedre med tiden

Bebsen skriver:

Jeg kunne have skrevet det her indlæg for 10 uger siden! Hold nu op hvor var jeg træt af at være gravid! Og havde konstant ondt det ene eller andet sted! 

Nu er baby 4 uger og jeg har ikke flere smerter 

Jeg sover nærmest mere nu end da jeg var gravid for der var jeg plaget af søvnløshed. For nu er jeg så træt at jeg sover nærmest jeg bare sidder stille, haha  baby sover heldigvis godt om natten, tilgengæld har hun nu i  2 uger skreget i 90% af hendes vågne tid og hun kan ikke trøstes. Maven driller. 

Der er håb forude, både for dig og mig (og baby), for det hele skal nok gå over, og så overtager andre bekymringer eller udfordringer hverdagen 

Held og lykke, håber din baby er med på at komme lidt  tidligt - min ventede til 41+4 

Tusind tak for det fine svar  man bliver på en måde mere rolig og taknemmelig når man ved at der er nogen som kan sætte sig i ens sko! Og når nogen kan minde os om at det har en ende 

Jeg håber din baby snart får det bedre med mavsen! 

Morigenigen skriver:

Jeg HADER også at være gravid denne gang. Jeg har været dødsyg hele vejen igennem - startede med opkast og invaliderende kvalme fra uge 4. Begyndende bækkensmerter ved uge 8-9. Har været fuldtidssygemeldt og sengeliggende fra uge 17 pga slem bækkenløsning. Døjer fortsat med morgenkvalme og kaster op på ugebasis. Er nu i uge 36. Går med krykker og bælte. Sover a H til, og har en baby i maven, som er ved at skrue sig ud af mit røvhul (sådan føles det!)

Mine første to graviditeter har været fantastiske. Fuldstændigt vidunderlige. Og den her har været det mest hæslige, jeg nogensinde har oplevet. Alt føles som et marathon. Jeg frygter fødslen og er så bange for, alt går galt.

Mest af alt har jeg lyst til at tage min krop af, smide den over i et hjørne og så stikke af på ferie.

Det stresser mig, jeg hverken kan støvsuge, gøre klar til baby eller noget som helst. Min mand tæsker rundt - men han kan ikke nå det hele. Så det meste babyudstyr står i en klump i et hjørne i  mit gamle kontor.

Og så har jeg pga sygemeldingen mistet mit job - så vores økonomi er også helt af helveds til. Og vi har haft både kæmpe vandskade, elskade og fået stjålet en iPhone i denne måned. Så hele 3 forsikringssager har vi kørende lige nu.

Nogle dage fortryder jeg inderligt, jeg ikke fik foretaget en abort. Graviditeten er ikke planlagt. Men jeg glæder mig også til at blive mor igen - selvom glæden og lykken føles spinkel og skrøbelig. 

Men ja. Fed jul og godt nytår! 

Fy føj for en omgang!  Du får lige et kram med på vejen det lyder virkelig frustrerende elg stressende. Kan godt forstå at du bare vil have en ende på graviditeten! Jeg håber baby gør det lidt nemmere for dig og kommer snart! 

Baby2017 skriver:

Åh føler med dig

Havde det på præcis samme måde fra omkring uge 34. Tror heller ikke min mand kunne sætte sig ind i det. Han kunne godt forstå jeg havde ondt og ikke kunne så meget, men ikke rigtig at det var så slemt som det alligevel var. Tror man skal prøve det for at vide hvor hårdt det egentlig er 

Min jm var så dum at sige til mig i uge 37 at hun ikke regnede med at se mig til næste aftale i uge 39 da jeg havde en masse tegn på snarlig fødsel. Da så jeg kom ind af døren 39+1 kunne jeg havde have "dræbt" hende og hun mente ikke der var grund til at lave hindeløsning for det gjorde man først efter termin.. Jeg var virkelig sur og ked af det for havde det så fysisk skidt og ondt.. Jeg måtte vente til 40+1 før hun kom ud.. 

Men hæng i. Lige pludselig sker det

Æj det er også tarveligt når man så får forhåbningerne op  og øv at du endte med at gå så længe i sidste ende! Men baby kom jo ud og det gør hun jo også her - selvom det kan føles som meget lang tid! 

Jeg tror desværre det er rigtigt - de kan ikke føle det og så er det svært at sætte sig ind i