Vil starte med at sige at jeg bestemt ikke regner med, at fødslen er lige på trapperne, da jeg er gået mindst en uge over med mine to andre (som dog har en anden far), studser bare over det der sker i min krop, og vil høre hvad i andre oplevede i tiden op til fødsel?
Med mine første oplevede jeg absolut nada før fødslerne gik i gang. Ingen forandringer, ingen tegn, intet før start af fødsel. Så det er HELT VILDT så anderledes det er anden gang!
Er 37+1 i dag og det hele startede lørdag. Fik et mega flip hvor jeg brugte to timer på at gøre badeværelset rent helt til bunds. Den trang til at holde styr på reden er ligesom fortsat med at ordne flere huslige projekter henover weekenden.
Slimproppen er gået af nogle gange, er slet ikke i tvivl. I nat lå jeg vågen i 40 minutter med regelmæssige kraftige plukveer med 4-5 min. Mellem. I dag har jeg også haft virkelig mange stride plukveer. Jeg har skulle mange gange på WC (altså.. I ved...) efter ellers at have været forstoppet længe.
Ja, og så tror jeg han har skruet sig helt ned i bækkenet, for for sådan det har gjort nas i dag. Det har skruet, stikket, føltes som knive nede i bækkenet/skambenet, jeg kunne næsten ikke gå, da jeg hentede børn, pga den skurren, og den er fortsat.
Så nu sidder jeg her og tænker hold da op, det var mange tegn på kroppen forbereder sig. Oplevede som sagt intet med de andre, og de stod ikke fast før under fødslen. Pt. Kan jeh faktisk blive ret stresset over hvis det her skal stå på i op til 4 uger mere 
Del jeres erfaringer! Lad mig gætte, nogen af jer oplevede det samme som jeg, og så gik der alligevel 4 uger?
Anmeld
Citér