Jeg forstår godt dine følelser da jeg har selv været igennem møllen.
Synes du skal prøve at se det som den vej I skal gå for at endelig få jeres baby. Tror det er værre at blive ved i årevis uden at blive gravid som nogle har gjort. Det er overhovedet ikke sikkert at I har noget som ikke kan afhjælpes.
Desuden gør indsprøjtninger ikke ondt. Nålene er meget tynde så man mærker dem ikke gå ind. Man skal selvfølgelig lige overvinde det der med at stikke sig selv men det er kun svært de første gange og så bliver det bare rutine. Insemineringer gør heller ikke rigtig ondt. Jeg mærkede næsten ikke noget og jeg var igennem 6 af dem (ingen endte i graviditet).
Ikke for at skræmme dig hvis det er men jeg synes kunstig befrugtning var værre, mest ægudtagningen men man bliver bedøvet og får morfin så smerterne er til at holde ud. Jeg var igennem 2 af dem. Fik 3 æg første gang som alle blev befrugtede, fik den bedste sat tilbage men det endte i en biokemisk desværre mens de 2 andre embryoner var uegnede til nedfrysning. Næste gang fik de kun 2 af de 3 æg ud, begge blev befrugtede men det ene var så fragmenteret at det måtte kasseres. Fik det eneste embryon vi havde så sat tilbage og blev gravid: det embryon er nu min 14 måneder gammel søn
Min mand og jeg forresten var uforklarlige barnløse 
Jeg krydser fingre for at I har en nem og kort tid med fertilitetsbehandling og at du meget snart bliver gravid 
Anmeld
Citér