Min egen læge har en scanner, så hun var sød at give mig en scanning omkring det tidspunkt, hvor fosteret var dødt sidst. Det hjalp dog ikke meget for mig, jeg kunne stadig slet ikke glæde mig. Til NF lukkede jeg bare øjnene of forberedte mig på det værste indtil man den klemte min hånd. Så havde jeg lige et kort, lykkeligt øjeblik under scanningen indtil vi fik risikovurderingen, som var ret dårlig. Herefter måtte jeg igennem endnu 2 ugers nervepirrende ventetid inden jeg endelig fik svar om, at lillesøster var sund og rask 
Tror jeg havde svært ved at være rigtig lykkelig for den graviditet overhovedet, men den var også præget af komplikationer (døgnkvalme i 3,5 måned, sygemeldt med højt blodtryk fra uge 30, indlagt med SSF i uge 34), men heldigvis har det ikke påvirket min kærlighed til hende nu, hvor hun er her 
Anmeld
Citér