Stakkels små

Hej,

Vil høre hvad i ville gøre ved denne situation.

Jeg har en søn som går i en rigtig god børnehave som vi generelt er glade for. Den er integreret med 3 børnehavestuer og 4 vuggestuer. Lillesøster går der også. Jeg synes lederen er top dollar  Jeg har dog et lidt ambivalent forhold til de 2 pædagoger på stuen. Den ene siger næsten aldrig noget og virker genert, som mange jo er, men i denne profession er det måske lidt svært. Nå, men det er nu mere den anden pædagog x som jeg er blevet ret meget i tvivl over, om hun er så pædagogisk som hun burde være.

En morgen vi kom, og stod i gangen for at tage overtøj af, hører vi en af drengene fra stuen der tudbrøler og kalder efter sin mor. Resten af børnene sidder og er stille da de skal til at holde samling. Denne pædagog siger så et par gange, med en meget hård tone at "Når du er færdig med det så kan du komme herind" og " Nu gider vi altså ikke høre på det der mere". Drengen sidder alene på deres anden stue. Jeg går så ind og afleverer min søn og hører praktikanten spørger x om drengen er ok, hvorpå x svarer at han er bare vant til at få sine vilje og at det udelukkende er derfor  

Anden episode sker så et par dage senere, igen en morgen ved aflevering hvor vi lige er trådt ind i garderoben og alle børnene sidder og skal i overtøjet og på legeplads. Her udbryder x så, højt og tydeligt så alle hører "Ej, (barnets navn) det er altså IKKE okay at du ikke siger du har tisset i bukserne. Det er da ulækkert!" Hvorpå det stakkels lille barn kigger ned i gulvet og stille begynder at trække bukserne ned. Igen står praktikanten på siden, ser lidt ubekvem ud og giver ham nogle tørre bukser og siger at han gerne må gå ud på toilettet.

Hold nu op jeg fik ondt i maven  og har i dagene efter ærget mig over jeg ikke sagde noget der kunne have dulmet det traume jeg forestiller mig det lille barn kan have fået. 

Hvad sker der lige? 

Bliver bekymret for om der dagligt er sådanne ubehagelige situationer. Jeg synes personligt at disse 2 episoder er håndteret meget forkert. Ved godt at der er mega pres på og normeringen nærmest er uacceptabel men stadigvæk 

Anonym skriver:

Hej,

Vil høre hvad i ville gøre ved denne situation.

Jeg har en søn som går i en rigtig god børnehave som vi generelt er glade for. Den er integreret med 3 børnehavestuer og 4 vuggestuer. Lillesøster går der også. Jeg synes lederen er top dollar  Jeg har dog et lidt ambivalent forhold til de 2 pædagoger på stuen. Den ene siger næsten aldrig noget og virker genert, som mange jo er, men i denne profession er det måske lidt svært. Nå, men det er nu mere den anden pædagog x som jeg er blevet ret meget i tvivl over, om hun er så pædagogisk som hun burde være.

En morgen vi kom, og stod i gangen for at tage overtøj af, hører vi en af drengene fra stuen der tudbrøler og kalder efter sin mor. Resten af børnene sidder og er stille da de skal til at holde samling. Denne pædagog siger så et par gange, med en meget hård tone at "Når du er færdig med det så kan du komme herind" og " Nu gider vi altså ikke høre på det der mere". Drengen sidder alene på deres anden stue. Jeg går så ind og afleverer min søn og hører praktikanten spørger x om drengen er ok, hvorpå x svarer at han er bare vant til at få sine vilje og at det udelukkende er derfor  

Anden episode sker så et par dage senere, igen en morgen ved aflevering hvor vi lige er trådt ind i garderoben og alle børnene sidder og skal i overtøjet og på legeplads. Her udbryder x så, højt og tydeligt så alle hører "Ej, (barnets navn) det er altså IKKE okay at du ikke siger du har tisset i bukserne. Det er da ulækkert!" Hvorpå det stakkels lille barn kigger ned i gulvet og stille begynder at trække bukserne ned. Igen står praktikanten på siden, ser lidt ubekvem ud og giver ham nogle tørre bukser og siger at han gerne må gå ud på toilettet.

Hold nu op jeg fik ondt i maven  og har i dagene efter ærget mig over jeg ikke sagde noget der kunne have dulmet det traume jeg forestiller mig det lille barn kan have fået. 

Hvad sker der lige? 

Bliver bekymret for om der dagligt er sådanne ubehagelige situationer. Jeg synes personligt at disse 2 episoder er håndteret meget forkert. Ved godt at der er mega pres på og normeringen nærmest er uacceptabel men stadigvæk 

Dårlig nomering er aldrig en god grund til at håndtere situationer som beskrevet... jeg fik helt ondt i maven..

Tænker jeg ville hive fat i X og beskrive, hvordan din oplevelse med situationen var og at det føltes ubehageligt at overvære, hvorfor du kun kan forestille dig, hvordan det har været for drengen. Såfremt det ingen effekt har og du gentagende gange oplever lignende situationer, så ville jeg gå til lederen

Jeg kan godt forstå at du som mor ikke syns det er rart at høre og overføre.

jeg er pædagog i en børnehave. Alle børn bliver ikke “behandlet” ens. Og alle børn skal ikke behandles ens. (Tænkt på dit første eksempel).. jeg har også børn på stuen, der “skaber” sig. Jeg har også børn derfra brug for en ekstra krammer. Jeg har børn der “piver” over alt. Og børn der ikke piver men faktisk har brug for hjælp til at “pive” og gøre opmærksom på sig selv. Sig til pædagogen “det var ikke så rart at høre at du sagde det der til X forleden dag- er der en speciel årsag til du taler sådan til/om ham?

episode 2 er ikke ok. Der siger man til barnet: jeg kan se du har tisset i bukserne, det er en god ide at fortælle det til en voksen, det kan ikke være rart for dig at gå rundt med våde bukser.

Åh av 

Er enig med de andre I at du må spørge ind til det.

Om ikke andet for at gøre hende opmærksom på ,at du ikke synes det lyder rart.

Jeg er sådan en der blander mig,og kommenterer hvis jeg ser/hører noget i mine børns inst. jeg opfatter som ikke ok.

Faktisk så meget- at da vi var til skoleparat samtale her foreleden sagde pædagogen " Man skal komme hvis der er noget man er utilfreds med / undre sig over- Og Carina -Du er RIGTIG god til at komme frem med tingene " 

Så sig det - sig det der skete forleden gjorde mig ked af det- måske jeg har misforstået det hele ,men jeg har gået og tænkt over det osv osv.