Hvordan siger jeg fra over for svigermor??

Kæft hvor jeg synes det er svært.

Jeg er SÅ konfliktsky. Men min svigermor er bare en skrap madamme.

Hun snakker SÅ hårdt til en. Og hun er virkelig typen der har det sådan, at det er hendes måde eller ingen måde. Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet (hendes hjem) så kan man bare pille af.

Men hvordan pokker lærer jeg at sige fra? Sige min mening? Kan man overhovedet lære det?

Min mand kan på INGEN måde sige fra over for hende heller, og det gør det selvfølgelig heller ikke nemmere.

Jeg kan mærke jeg er utilpas når jeg er derhjemme og har det øv når vi tager derfra, fordi jeg ville have ønsket jeg havde sagt noget.

Kan det overhovedet lade sig gøre at lære det??

Forstår dig så godt.

Min svigermor er selv en skrap madamme.

Og min mand lagde ikke mærke til det i starten.

Jeg kunne virkelig ikke læse om hun virkelig mente det hun sagde. Hvis vi sagde at vi ikke havde nået at ligge vasketøjet sammen ville hun blive helt arig og sige at sådan kan man ikke bo. Og spurgte ind til hvor gammel karkluden var. Og når man så svarede den er fra igår så igen skælde ud fordi at den skulle skiftes hver dag.

Jeg gjorde min mand opmærksom på min usikkerhed og at jeg ikke følte jeg kunne sige hende i mod for er ikke typen der tager de diskutioner op. Han er nu blevet meget god til at bede hende slappe lidt af. Og sige at vi altså bor pænt. Selv om vasket tøjet ikke altid bliver lagt sammen med det samme 

Jeg synes du skal snakke med din mand. Og fortælle ham igen hvor svært det er. 

Jeg ved ikke om man kan sige det er hans ansvar. Men jeg følte at hvis nogen skulle træde ind og sige noget til hende måtte det være ham.

Det tog mig ca 3 år at vænne mig til hendes hårde tone. Men fandt ud af at hun ikke mener det så hårdt som Det lyder. 

Håber din mand vil bakke dig lidt op.

Rida skriver:

Forstår dig så godt.

 

Min svigermor er selv en skrap madamme.

Og min mand lagde ikke mærke til det i starten.

Jeg kunne virkelig ikke læse om hun virkelig mente det hun sagde. Hvis vi sagde at vi ikke havde nået at ligge vasketøjet sammen ville hun blive helt arig og sige at sådan kan man ikke bo. Og spurgte ind til hvor gammel karkluden var. Og når man så svarede den er fra igår så igen skælde ud fordi at den skulle skiftes hver dag.

Jeg gjorde min mand opmærksom på min usikkerhed og at jeg ikke følte jeg kunne sige hende i mod for er ikke typen der tager de diskutioner op. Han er nu blevet meget god til at bede hende slappe lidt af. Og sige at vi altså bor pænt. Selv om vasket tøjet ikke altid bliver lagt sammen med det samme 

 

Jeg synes du skal snakke med din mand. Og fortælle ham igen hvor svært det er. 

Jeg ved ikke om man kan sige det er hans ansvar. Men jeg følte at hvis nogen skulle træde ind og sige noget til hende måtte det være ham.

 

Det tog mig ca 3 år at vænne mig til hendes hårde tone. Men fandt ud af at hun ikke mener det så hårdt som Det lyder. 

Håber din mand vil bakke dig lidt op.

 

Jeg har sagt det riiiiigtig mange gange, men fordi han selv har levet hele sit liv uden at turde sige noget til hende, så tror jeg det er lige så svært for ham, som for mig.

Anonym skriver:

Kæft hvor jeg synes det er svært.

Jeg er SÅ konfliktsky. Men min svigermor er bare en skrap madamme.

Hun snakker SÅ hårdt til en. Og hun er virkelig typen der har det sådan, at det er hendes måde eller ingen måde. Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet (hendes hjem) så kan man bare pille af.

Men hvordan pokker lærer jeg at sige fra? Sige min mening? Kan man overhovedet lære det?

Min mand kan på INGEN måde sige fra over for hende heller, og det gør det selvfølgelig heller ikke nemmere.

Jeg kan mærke jeg er utilpas når jeg er derhjemme og har det øv når vi tager derfra, fordi jeg ville have ønsket jeg havde sagt noget.

Kan det overhovedet lade sig gøre at lære det??

Måske skal du overveje nogle ikke så konfronterende måder at respondere fremfor at sætte hårdt mod hårdt. Sige ‘åhr, det går nok’, ‘jah, det lever vi nu meget godt med’, ‘det lyder til at det er vigtigere efor dig end for mig’, osv. Sagt med et lille smil og en let tone. Frem for ‘vil du godt lade være med at tale til mig på den måde’, osv.

det er svært at fastholde en kommanderende eller hård tone overfor andre, hvis de altid tager imod det med sådan en let, ja, ja det går jo nok-holdning. Og hvis hun ‘optrapper’ sin adfærd, så bliver hun nødt til at komme ud af busken og sige, at hun kræver, hun vil have, osv. Og så kan man stille og roligt sige ‘men det vil jeg ikke’. 

L-mor skriver:

Måske skal du overveje nogle ikke så konfronterende måder at respondere fremfor at sætte hårdt mod hårdt. Sige ‘åhr, det går nok’, ‘jah, det lever vi nu meget godt med’, ‘det lyder til at det er vigtigere efor dig end for mig’, osv. Sagt med et lille smil og en let tone. Frem for ‘vil du godt lade være med at tale til mig på den måde’, osv.

det er svært at fastholde en kommanderende eller hård tone overfor andre, hvis de altid tager imod det med sådan en let, ja, ja det går jo nok-holdning. Og hvis hun ‘optrapper’ sin adfærd, så bliver hun nødt til at komme ud af busken og sige, at hun kræver, hun vil have, osv. Og så kan man stille og roligt sige ‘men det vil jeg ikke’. 

Super godt råd og rigtig gode fraser.

Jeg har på ingen måde lyst til at svare surt eller hårdt igen til hende og skabe dårlig stemning, slet ikke. Jeg vil bare at hun respekterer os og at alle ikke gør tingene som hende og at hun ikke bestemmer ALT.

Men super gode fraser du kom med, dem skal jeg helt sikkert huske. Det må også være mindre grænseoverskridende at sige