Håber alt er godt i dag.
En graviditet efter at have mistet er absolut ikke en dans på roser - det som ellers kun sker for naboen skete pludselig for en selv og så kan det også ske igen, og ja man har formodentlig også opdaget alt det andet der kan ske fordi man er blevet en del af en minoritetsgruppe og det fællesskab der er i den.
Mit eneste råd som hjalp mig er, vær gravid en dag af gangen. Vågn op hver morgen og beslut dig for, at i dag er du gravid og læg dig i sengen om aftenen og nyd du kunne være gravid netop i dag. Klar en dag af gangen og nyd den ene dag af gangen. Måske kan du udvide tidsperioden - jeg nåede i midten af graviditeten op til en hel uge af gangen, men til sidst gik det tilbage og blev nærmest kun en time af gangen. Ved at have et lille tidsperspektiv er det lettere at tøjle angsten, lettere at sige goddag til angsten og sige: men jeg klarer den altså lige nu og helt frem til i aften.
Jeg selv hade udover det også en tjekliste, nød at kunne sige: tjek det skete ikke. Gravid uden for livmoderen, tjek fosteret er hvor det skal, tidlig abort, tjek jeg nåede 12. Uge, rygmarvsbrok, tjek det var der ikke osv.
Og det kan lykkes, jeg har fået to lækre drenge efter jeg mistede min datter for 11 år siden.
Anmeld
Citér