Vi er lige flyttet til et nyt rækkehus og alt er godt. Men om aftenen og nogle gange om dagen sker der ting hos naboen som er meget ubehagelige at høre på.
naboen har børn, to tror jeg, mindre børn vil tro de er omkring børnehavealderen. Og faren råber af dem, som i at han skriger at de skal holde deres kæft, lukke røven osv. Ungerne græder højere og højere. Vi har også hørt ham råbe meget voldsomt at moren. Jeg tænker (og håber) ikke han bliver fysisk, men det er virkeligt ubehageligt at hører hvordan han råber ad børnene og de bare græder og græder. Nu skal det ikke lyde som om vi står med øret mast op af væggen, men om aftenen når vi ligger i sengen, kan vi tydeligt høre ham. Nogle gange buldrer de også rundt som om de løber op/med af trappen.
Skal man reagerer i sådan en sag? Jeg tænker i forhold til underretningspligt, men jeg kan jo intet bevise og det er vel i virkeligheden ikke ulovligt at skælde ud. Han gør det bare meget voldsomt.
Vi er som sagt lige flyttet ind, så vi har ikke noget forhold til familien, jeg ved ikke engang hvordan børnene ser ud, kan bare høre dem når de leger i haven.
Anmeld
Citér