Min mand har dårlige manerer

Min mand har dårlige manerer. Og jeg kan se at det selvfølgelig smitter af på vores børn.

I opdragelsen har jeg altid tænkt at de gode manerer ville komme med tiden, efterhånden som børnene og manden blev ældre. Men det sker desværre ikke. 

Jeg ved ikke helt hvordan jeg formår at lære børnene en anden adfærd end deres far :-) tilsyneladende er det ikke nok at jeg selv fremstår med et godt eksempel. 

Jeg har selvfølgelig prøvet at tale med både mand og børn. Min mand forstår mine argumenter men hans vaner er så indgroede at han har svært ved at ændre det og han tænker overhovedet ikke over det. 

Mine børn synes jo at jeg er 'den onde forælder' fordi far må noget de ikke må. Men jeg hverken kan eller vil opdrage en voksen mand. 

Et par eksempler er sådan noget som bord manerer, min mand taler med munden så fuld af mad, at man ikke forstår hvad han siger. Han kan tage et stykke kød på gaflen,  for derefter at sidde og pege med gaffel og kød, ud i luften mens han taler. Jeg har indført at børnene sætter deres tallerken i opvaskeren når de rejser sig, den eneste der ikke gør det er manden. Han siger ikke tak for mad, men rejser sig lynhurtigt og forsvinder på wc. Nogen gange opdager han slet ikke at en af børnene slet ikke er færdig med at spise inden han går fra bordet.

Det er småting men det er også bare eksempler på udfordringen. 

Hvordan i alverden får jeg lært børnene gode manerer og måske også lidt manden? 

Anonym skriver:

Min mand har dårlige manerer. Og jeg kan se at det selvfølgelig smitter af på vores børn.

I opdragelsen har jeg altid tænkt at de gode manerer ville komme med tiden, efterhånden som børnene og manden blev ældre. Men det sker desværre ikke. 

Jeg ved ikke helt hvordan jeg formår at lære børnene en anden adfærd end deres far :-) tilsyneladende er det ikke nok at jeg selv fremstår med et godt eksempel. 

Jeg har selvfølgelig prøvet at tale med både mand og børn. Min mand forstår mine argumenter men hans vaner er så indgroede at han har svært ved at ændre det og han tænker overhovedet ikke over det. 

Mine børn synes jo at jeg er 'den onde forælder' fordi far må noget de ikke må. Men jeg hverken kan eller vil opdrage en voksen mand. 

Et par eksempler er sådan noget som bord manerer, min mand taler med munden så fuld af mad, at man ikke forstår hvad han siger. Han kan tage et stykke kød på gaflen,  for derefter at sidde og pege med gaffel og kød, ud i luften mens han taler. Jeg har indført at børnene sætter deres tallerken i opvaskeren når de rejser sig, den eneste der ikke gør det er manden. Han siger ikke tak for mad, men rejser sig lynhurtigt og forsvinder på wc. Nogen gange opdager han slet ikke at en af børnene slet ikke er færdig med at spise inden han går fra bordet.

Det er småting men det er også bare eksempler på udfordringen. 

Hvordan i alverden får jeg lært børnene gode manerer og måske også lidt manden? 

Snak med din mand og sig at du ikke vil finde dig i hans handlinger ved f.eks. middagsbordet og hvis han ikke vil acceptere det, må han jo spise ved havebordet for sig selv - efter han vel at mærke selv har lavet mad. Problematikken omkring manglende oprydning kan klares ved at du lader den stå på bordet, indtil han indser at den ikke på magisk vis selv flyver ned i opvaskemaskinen.

Anonym skriver:

Snak med din mand og sig at du ikke vil finde dig i hans handlinger ved f.eks. middagsbordet og hvis han ikke vil acceptere det, må han jo spise ved havebordet for sig selv - efter han vel at mærke selv har lavet mad. Problematikken omkring manglende oprydning kan klares ved at du lader den stå på bordet, indtil han indser at den ikke på magisk vis selv flyver ned i opvaskemaskinen.

Hvis jeg blev talt til på den måde ville jeg fortsætte de dårlige manerer af rent princip. Så taler man sgu ikke til hinanden. Det kan da godt være hendes manerer er mere "rigtige" og polerede men det er også hans hjem.

Til TS - du må tage flere snakke med ham og få ham til at indse at børnene kopierer ham og det ønsker han vel ikke i sidste ende. Forslaget med at lade hans tallerken stå er måske helt fin og så må du gøre det tydeligt for børnene at de skal gøre noget andet end de voksne, eller far i det her tilfælde.

Min kæreste har ingen! ordenssans, sådan noget med at stille service i opvaskeren gør han heller ikke. Folk har også altid sagt til mig "så lad det stå, så går det op for ham". Det sker bare ikke, han ænser nærmest  ikke at det står der. Jeg skriver vist egentlig bare for at fortælle at jeg selv er møgtræt af det råd, for det virker bare ikke altid, og mange folk (som ikke kender problemet) syntes virkelig bare at de kommer med den gyldne løsning.

Kan I i fællesskab aftale at du "hjælper ham" med at huske det med manerene, indtil han selv bliver bedre til at huske det? Jeg ved godt et lyder pisse mor agtigt (og set skal du jo heller ikke være for ham), men det er bare sindssygt svært at ændre selv på vanerne.

Hvad er hans egen holdning til det? Giver det overhovedet mening for ham at skulle ændre vaner, for hvis han syntes det fungere fint som det er nu, så sker der i hvert fald ikke nogen ændring. Og så skal du måske mere fokusere på at tale med børnene om de gode vaner (selvfølgelig uden at tale ned omkring hvordan far gør tingene)

Min mand smasker når han spiser og han spiser sindsyg hurtigt. Faktisk så hurtigt at jeg når lige og sætte mig også er han færdig.

Så vil bare sige at jeg føler med dig ! 

Hvis din mand grundlæggende er med på problemet, men glemmer det i situationen, handler det måske om at gøre det “nemt” for ham at komme i en god vane. Måske du skal italesætte det meget ved hvert måltid, evt. mest henvendt til børnene, men så han også hører det til ham. Aftale at de næste 14 dage er der fokus på bordmanerer, og så ved hvert måltid remse op fra start hvordan man gør. “Nu spiser vi, og når vi ALLE er færdige tager vi af bordet SAMMEN”. Hvis han er på toilet kan man vel vente på han kommer tilbage? 

Personligt havde jeg ikke fundet mig i det, men det skal gribes ordentligt an, ellers tænker jeg også han går i baglås. 

Jeg tænker det nærmest er umuligt at lære børnene det, når far gør noget andet, så han skal med på vognen som det første. Måske fokus på en ting af gangen. Er det vigtigst ikke at tale med mad i munden, eller at få tallerkenen ud? Prioritér og tag en kamp af gangen. 

Vi har her hjemme indført en dårlig maner kasse alla en bande kasse. Vi må hver bestemme 3 ting som den anden ikke længere må og så koster det 5 kr. F.eks er jeg slem til at smide mine sko midt i gangen, hver gang jeg gør det koster det en 5'er osv. Det gør at man får fokus på det og samtidig en lille opsparing til ferie