Så fucking fortvivlet.

Hej søde mødre. Jeg står i den situation at jeg i Maj gik fra min mand, som også er min datters far, og ja i slutningen af måneden fandt jeg sammen med en anden. Jeg ved godt det er vildt hurtigt og det behøver jeg ikke kommentarer om. 

Nu er det snart et halvt år siden, og jeg har ikke fået det bedre på nogen måde. 

Tværtimod. Jeg savner min datter hver dag (vi har 7/7 ordning) og jeg savner min bedste ven som jo er min eks mand. Jeg er blevet helt i tvivl om om jeg gjorde det rigtige for mig selv. Eller om jeg handlede i en desperat tanke. 

Jeg ved bare at med min nuværende kæreste lever jeg i et utrolig kontrolleret forhold. Hver gang jeg sidder med min telefon så spørg han "hvem skriver du med?" og har taget ham i at tjekke den også. Hver evig eneste dag spørg  han "har du hørt fra ham?" og ham er så min eks mand. Jeg må ikke aflevere min datter alene, han skal med hver evig eneste gang, og kommer også ud når min eks kommer med min datter. 

Nu startede jeg i skole igen d. 9 Oktober og hver dag skal jeg stå til ansvar via messenger og skrive med ham hele dagen, og jeg skal dokumentere at jeg eksempelvis er i skole ved at sende en snap om at jeg er til time eller af min skole. 

Jeg er typen der kun har prøvet at gå fra en person i mit liv, og det var min eks mand. 

Jeg er også typen der er så lille, og genert at jeg bare holder tankerne for mig selv, og bare lukker mig inde i mig selv. 
Jeg har ikke sovet i 5 måneder ud over et par timer om natten og har aller mest lyst til at hyle hele dagen lang. 

For hva så hvis jeg går tilbage til min eks? Hvad vil hans familie ikke tænke? Hvad vil min familie ikke tænke? Hvad vil min kærestes familie ikke tænke om mig hvis jeg går fra ham allerede efter 6 mdr? 

Beklager det lange opslag, men havde lige brug for at komme ud med det til en masse mennesker jeg egentlig ikke kender. 

Hilsen Den fortvivlede mor. 

Først og fremmest vil jeg sige at du skal skide hul i hvad andre tænker. Specielt din nye kærestes familie - osm jeg faktisk synes at det er lidt vildt at du allerede har så meget et forhold til at du er bekymret for deres holdninger.

Det forhold du og din nuværende kæreste har lige nu, er ikke et jævnbyrdigt eller godt forhold. Det kan da godt være at han er sød og dejlig, for det tænker jeg da at han har været, eftersom at du har fundet sammen med ham og specielt da så hurtigtsom du har, men han behandler dig ikke godt. Det er ikke "normalt" at man skal dokumentere alt hvad man laver og direkte skulle sende bevis på at man rent faktisk er der hvor man siger at man er. Så uanset hvad, er i ikke et godt par og ham skal du absolut ikke finde dig i at blive sammen med, bare fordi du er bekymret om hvad andre tænker.

I forhold til at finde sammen med din eks mand ... Er du sikker på at det er dét, du vil? Og ikke at du bare savner den hverdag du havde fået bygget op? For du skal være 110% sikker på at det skal være jer, hvis du vælger at gå tilbage - alt andet ville være uansvarligt overfor jeres datter, der allerede har skulle justere én gang til at mor og far ikke var sammen længere.
Nu skiver du ikke noget direkte om hvad årsagen til at du gik var, men du giver selv udtryk for at det var en spontan handling; hvad skal forhindre det i at ske igen, hvis du går tilbage?

Anonym skriver:

Først og fremmest vil jeg sige at du skal skide hul i hvad andre tænker. Specielt din nye kærestes familie - osm jeg faktisk synes at det er lidt vildt at du allerede har så meget et forhold til at du er bekymret for deres holdninger.

Det forhold du og din nuværende kæreste har lige nu, er ikke et jævnbyrdigt eller godt forhold. Det kan da godt være at han er sød og dejlig, for det tænker jeg da at han har været, eftersom at du har fundet sammen med ham og specielt da så hurtigtsom du har, men han behandler dig ikke godt. Det er ikke "normalt" at man skal dokumentere alt hvad man laver og direkte skulle sende bevis på at man rent faktisk er der hvor man siger at man er. Så uanset hvad, er i ikke et godt par og ham skal du absolut ikke finde dig i at blive sammen med, bare fordi du er bekymret om hvad andre tænker.

I forhold til at finde sammen med din eks mand ... Er du sikker på at det er dét, du vil? Og ikke at du bare savner den hverdag du havde fået bygget op? For du skal være 110% sikker på at det skal være jer, hvis du vælger at gå tilbage - alt andet ville være uansvarligt overfor jeres datter, der allerede har skulle justere én gang til at mor og far ikke var sammen længere.
Nu skiver du ikke noget direkte om hvad årsagen til at du gik var, men du giver selv udtryk for at det var en spontan handling; hvad skal forhindre det i at ske igen, hvis du går tilbage?

Jeg har lært a mine fejl. Jeg savner det at have en man kan snakke med alt om, en man kan føle sig tryg ved og en der kender en ud og ind og som heller ikke tvivler på hvad jeg laver og ikke tvivler på mine venner. 

Jeg tror ikke det er fordi jeg savner min hverdag som den var, men jeg savner ham og hende. 

Det er fuldstændig ligegyldigt hvad alle andre vil tænke. Går du fra ham er det fordi du har dine grunde - og det er et usundt forhold. 

Hvorfor sender du de snap beskeder og beviser for hvor du er? Har du prøvet at sige: Det gider jeg ikke. Du må have tillid til mig. 

Eller er du bange for ham? 

Det lyder som starten på et voldeligt forhold. 

Du skal væk fra din kæreste og ikke nødvendigvis tilbage til din eks. Mærk godt efter - måske er det sundt for dig ar stå lidt på egne ben. 

Du skal se at komme væk fra ham der. Han udnytter bare at du står i en sårbar situation og ikke evner at sige fra.

Og så skal du bo alene ikke stykke tid. Lad være med alle de bekymringer om at gå tilbage til eksmand. Du lyder som om du kunne trænge til at være dig selv for en period og finde ud af hvem du egentlig er. Savnet til barnet er selvfølgelig stort, men det har kun været et halvt år og det bliver lidt bedre med tiden - især når du begynder at tage lidt hensyn til dig selv.

Jeg tænker som ienfart, at du skal bestemme dig for at du nu skal finde dig, dig uden en mand, dig uden at være i tosomhed, dig der er stærk og kan stå på dine egne ben.

Du er gået lige fra den ene tosomhed, til den anden tosomhed, lyder ikke til du har haft bare kort periode hvor du boede for dig selv og fandt dig selv efter et brud. Og når du tænker på brud med din nuværende kæreste er det igen i en kontekst der hedder, skal jeg så flytte sammen med ex’en igen? 

Du skal uden tvivl væk fra det forhold du er i nu - eller i hvertfald væk fra den kontrol, måske det er jeg for livet, men det bliver det kun hvis du siger: jeg har brug for en periode (forholdsvis lang), hvor jeg finder mig tilrette som mig, finder ud af hvordan jeg vil leve, hvilke krav jeg har til livet og ikke mindst finder mig selv i rollen som mor på deling. Det skylder jeg mig selv, og det skylder jeg min datter. Jeg skylder at finde en stabilitet, hvor ændringer ikke sker impulsivt, men hvor ændringer sker ud fra det jeg vil med livet og ud fra de krav jeg har til et parforhold mm. 

Måske du ender sammen med din eks, måske det bliver dig og din nuværende eller måske møder du en helt tredje. Men lige nu skal din fokus være på dig selv og din datter og få opbygget et godt liv for jer, så en hver kæreste er er tilvalg og ikke fordi du har brug for en kæreste i dit liv.

Hejsa :-) 

For det første skal du væk fra din nuværende forhold. Han er ikke god for dig og det lyder meget som starten på et voldeligt forhold, jeg havde en kæreste som ham og i starten var det på samme måde som du beskriver, men han hele tiden ville vide hvad du laver, hvor du er, men du snakker med og det ender til sidst med at han vil have alle ud af dit liv undtagen ham. Og då har han dig i sin magt. Væk med ham! 

For det andet, Hvad var grunden til din eks og dig gik fra hinanden? Der må have været en speciel grund eftersom i er flyttet hver for sig, og er det i bund og grund noget du vil tilbage til? Jeg forstår selvfølgelig du savner din datter, men savnet til hende de 7 dage, betyder ikke at du skal sætte dig selv til side og måske gå tilbage til et forhold du opgav. Det er jo heller ikke sikkert din eks vil tilbage? 

Jeg syntes du skal tage noget tid før dig selv, ikke have en mand at tage hensyn til, ikke andre end dig selv og din datter. Nyd single livet lidt, du vil have 7 dage hvor du kan hygge med veninderne, eller lige hvad du vil :-) 

Hej ts, 

Grunden til at du hr det som du har det er fordi du ikke engang har givet dig selv tid til at bearbejde jeres break up. Men hoppet ud i et nyt forhold med det samme. 

Du skal ud af alle forhold. Du skal være alene og finde dig selv. Du skal give dig selv lov til at komme over din ex eller evt. finde ud af om du virkelig savner ham (eller om det blot var fordi den nuværende behandler dig så dårligt, at du savnede exen). Du skal have tid til at sørge og så kan du komme videre. Enten med eller uden din ex.