Min veninde er klog og stærk og supersej. Men hun er havnet i en situation, som jeg ikke synes, hun tackler klogt. For et år siden mødte hun en mand, som hun blev vanvittigt forelsket i - og omvendt. Aldrig har jeg oplevet hende så lykkelig med en mand. Det viser sig så, at han har svære jalousiproblemer. Virkeligt vanvittige episoder, hvor han bliver stiktosset, hvis hun taler med en anden mand på gaden. Vrede over, at hendes 25-årige søns kammerat på et besøg hos hende bruger toilettet på 1. salen, for hvor ved han fra, at der også er det toilet ved siden af hendes soveværelse? En aften spiste jeg og min mand hos hende, hvor han var besøg, og der måtte hun bagefter høre for, at hun havde “opført sig anderledes” og haft lagt sin hånd på min mands lår.
Hun betroede mig så til mit store chok forleden, at det er noget, der sker MINDST hveranden uge. Jeg troede, det var få, sjældne episoder. Hun vil ikke finde sig i det og tager afstand fra ham, når det sker, men alligevel er hun begyndt at hemmeligholde helt uskyldige episoder for ham, sortere i, hvad hun fortæller ham. Det er jo et skråplan.
Jeg har ikke nået at få en egentlig relation til ham, så jeg har ikke nogle varme følelser for ham og synes pga. alt dette, at han er bad news for hende. Hun ved ikke, at jeg direkte ikke bryder mig om ham. Jeg tager overfor hende stærkt afstand fra hans opførsel, men har ikke direkte sagt til hende, at hun efter min mening skal bryde med ham, selv om det er min holdning. Lige nu har hun, ikke for første gang, sagt stop. Hun kan ikke leve med det mere. Jeg bakker hende op, opfordrer hende til at passe på sig selv, tænke sig om. Og nu skriver hun så til mig, at hun efter tre dages “brud” er meget tæt på at vende tilbage til ham. At hun er bange for at sige farvel til noget, der kunne blive helt fantastisk. At hun aldrig har følt sig så elsket før.
Hvad gør en god veninde her? Jeg er bange for at støde hende fra mig, hvis jeg skærer ud i pap, at jeg mener, hun definitivt skal droppe ham, men hvor mange gange kan jeg “nøjes” med at skrive og sige, at hun skal passe på sig selv og tænke sig om?
Vi er midt/sidst i 40’erne begge to, hvis det har noget at sige.
