Hvor meget må man forvente???

Hej... Jeg har Mikkel og Jeppe på 3 år. For lidt over 1 år siden fik Mikkel konstateret gluten allergi. Det var en stor sorg for os, men vi er kommet godt igennem det, og nu mærker vi ikke meget til det hjemme hos os selv. MEN når vi skal ud er der stor forskel på hvorn familie og venner takler det.... Nogen laver speciel mad til ham, andre laver mad som vi alle kan spise og nu til mit spørgsmål; for min familie  er ikke særlig gode til at tage hensyn, og synes egentlig mest det er et problem. Det minste vi forventer er at de kan fortælle os havd vi skal have, så vi evt kan tage noget med der minder om det til Mikkel. Men kan fornemme at det ikke altid er besluttet, før dagen før, eller at "vi skal bare have frikadeller, kød med pastasalat" Og kan mærke irritationen, når jeg så spørger hvorn frikadellerne er lavet og så siger vi tager vores egen pasta med...

Men hvad kan man forvente???

Venner vi ikke ser ret ofte står på hovedet for at finde kager de kan bage uden gluten, prøver at finde glutenfrivarer osv.

Bliver bare så skuffet når det er nær familie...

Knuz Heidi

tja... jeg kan ikke fortælle dig om det bare er mig som er underlig..... men jeg ville forvente at jeg i det mindste kunne få et ordentligt svar når jeg spørg hvad menuen står på....

jeg ville nok også forvente at min nære familie i det mindste lavede frikadellerne så barnet kunne spise med... at man så selv skal have pasta med er hvad det er... men jeg tror nu også vores familier ville sørge for dette...

tal med dem, forklar dem på den pæn måde at dette ikke er noget i gør for at være besværlige, men at jeres lille dreng, deres barnebarn, bliver møg hamrende syg hvis han ikke lever uden gluten.... og at i gør det fordi i er nødt til det...

du kan evt. tage den op med dem næste gang de alligevel giver dig et træls svar...

Heidi Bakke skriver:

Hej... Jeg har Mikkel og Jeppe på 3 år. For lidt over 1 år siden fik Mikkel konstateret gluten allergi. Det var en stor sorg for os, men vi er kommet godt igennem det, og nu mærker vi ikke meget til det hjemme hos os selv. MEN når vi skal ud er der stor forskel på hvorn familie og venner takler det.... Nogen laver speciel mad til ham, andre laver mad som vi alle kan spise og nu til mit spørgsmål; for min familie  er ikke særlig gode til at tage hensyn, og synes egentlig mest det er et problem. Det minste vi forventer er at de kan fortælle os havd vi skal have, så vi evt kan tage noget med der minder om det til Mikkel. Men kan fornemme at det ikke altid er besluttet, før dagen før, eller at "vi skal bare have frikadeller, kød med pastasalat" Og kan mærke irritationen, når jeg så spørger hvorn frikadellerne er lavet og så siger vi tager vores egen pasta med...

Men hvad kan man forvente???

Venner vi ikke ser ret ofte står på hovedet for at finde kager de kan bage uden gluten, prøver at finde glutenfrivarer osv.

Bliver bare så skuffet når det er nær familie...

Knuz Heidi

Ej det er da ikke så dejligt att opleve det sådan. JEg vil da også mene at man godt kan kræve et ordentlig svar når det er.

Mit spørgsmpål er så, hvor meget ved de om andet end det du har fortalt. Måske du skal til næste gang i ses printe en masse ud om det og hvad der kan ske osv hvis han får de ting han ikke må og hvorfor det er vigtig att tage hensyn til ham. Et lille forslag fra min  side af hvis du ikke allerede har gjort det.

Måske det er uoverskueligt for dem så lav lidt opskrifter til dem de kan have til at ligge som er lige til at gå til hvis i skal på besøg og spise ved dem.

Og så en vigtigt ting fortæl dem at dedt gør dig ked og lidt sur at de ikke vil tage hensyn til det. Jeg tror nu ikke det er for at være Trælse de gør det, men nok fordi de ikke tænker så meget over det som dig eller de ikke helt kan oversku at skal tænke på at lave lidt om på maden når i kommer.

Hmm... Der er mange ting jeg gerne vil sige til dig Jeg har hele mit liv, til jeg blev 18 år, været svært plaget af eksem over det meste af min krop. Lægerne kunne ikke rigtig finde noget allergi, men da jeg blev 18 år kom jeg til en bioressonans terapued. Her fik jeg konstateret hvede allergi og hele min krop ændrede sig på uffattelig kort tid, så det var tydeligt at det var det jeg fejlede.

Det er så mange år siden nu og jeg spiser hvede igen, men kan også godt mærke at jeg skal passe på og ikke bare spise hvede i overdrevede mængder... SÅ jeg kan SAGTENS sætte mig ind i, hvordan det føles, når I skal ud osv... Det er så svært! Jeg syntes også det er skidesvært, når man står et eller andet sted, hvor der nogen i den bedste mening, der laver en PORRETÆRTE uden hvede fx... JEG HADER bare tærter og det er ALTID det folk laver til mig... Suk. Så føler man sig mega utaknemmelig. mmm.

Mht hvem der tager hensyn osv. Så har jeg også oplevet at mine venner, var dem der tog mest hensyn. Min familie fx min mor, spurgte mig stadig mange gange, om jeg ville have en 'basse' fx... selvom jeg ikke havde spist hvede i 6-7 år... Mmm. Jeg blev mega ked af det, for at være ærlig. Men det er en helt anden verden, for andre mennesker. De er ikke der og de tænker ikke på det. Det er ikke mangel på kærlighed for jer, at de ikke husker det. Det må du virkelig prøve at se om du kan føle det... Mmm.

Også vil jeg også sige: Husk at han godt KAN vokse fra det

Held og lykke!!!

Hej.

Jeg er selv haft rigtig meget allegi. Jeg har haft mange typer af allegi, og over for gluten. Så jeg kender alt til hvordan din søn føler.

Den gang jeg var barn, var allegi ikke en så kendt sygdom. Dermed var der ikke så mange produkter, som vi har i dag, som fx var uden gluten. Jeg tror livet med den sygdom er blevet meget nemmere for forældre. MEN dermed ikke så nemt for alle andre.

Det din mor gjore, for snart mange år siden var at lave en mappe. Her stod alle madprodukter, dem jeg måtte spise og dem jeg ikke måtte spise, simpelhen alt. Den mappe fik alle, bedsteforældre, børnehave og venners forældre. Så hvis jeg var nogen steder, kunne de altid finde ud at om jeg kunne spise det som skulle serveres. Selvom det er mange år siden, kan jeg huske at den blev brugt og alle var glade.

Måske du også kunne lave en mappe, så alle ved hvilken produkter som der er gluten i og hvilken der ikke er gluten i. Her kunne du også sætte opskrefter på alm. retter og kager i. Så gør du det nemmere for dem i skal besøge og så kan man håbe på at det vil blive tage posivit imod. 

Håber du kan bruge idéen, så livet bliver nemmere for dig og dem i besøger.

Hilsen rikke

Heidi Bakke skriver:

Hej... Jeg har Mikkel og Jeppe på 3 år. For lidt over 1 år siden fik Mikkel konstateret gluten allergi. Det var en stor sorg for os, men vi er kommet godt igennem det, og nu mærker vi ikke meget til det hjemme hos os selv. MEN når vi skal ud er der stor forskel på hvorn familie og venner takler det.... Nogen laver speciel mad til ham, andre laver mad som vi alle kan spise og nu til mit spørgsmål; for min familie  er ikke særlig gode til at tage hensyn, og synes egentlig mest det er et problem. Det minste vi forventer er at de kan fortælle os havd vi skal have, så vi evt kan tage noget med der minder om det til Mikkel. Men kan fornemme at det ikke altid er besluttet, før dagen før, eller at "vi skal bare have frikadeller, kød med pastasalat" Og kan mærke irritationen, når jeg så spørger hvorn frikadellerne er lavet og så siger vi tager vores egen pasta med...

Men hvad kan man forvente???

Venner vi ikke ser ret ofte står på hovedet for at finde kager de kan bage uden gluten, prøver at finde glutenfrivarer osv.

Bliver bare så skuffet når det er nær familie...

Knuz Heidi

Hej søde Heidi...

Jeg ville helt sikkert forvente at der blev lavet mad helt uden gluten til min søn...jeg mener ikke det er at stå på hovedet at lave mad uden gluten, men bare sådan det er. Det er jo en sygdom og det skader barnet at få gluten...det er en aften og der er masse af muligheder og hvorfor ikke bare lave det samme til alle, så ikke han sidder der udenfor.

Så helt klart ville og vil jeg forvente mad mit barn kan spise..

knus Eva.

1000 tak for svar alle.... I har givet mig nogle gode ideer og noget at tænke over... Tak tak!!

Knuz Heidi