Eksperthjælp: Min søn gider mig ikke

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.631 visninger
0 svar
0 synes godt om
17. oktober 2017

Linda Stæhr

Min søn gider ikke mig

Sagen er den vi er forældre til en dejlig dreng på 2,5 år problemet er bare det vores søn overhovedet ikke gider mig Alt er far - de har noget særligt sammen, og kan sidde, og lege i timevis, og bare hygge sig. De har den samme personlighed.

Jeg er mere en der bare en der gøre rent, og laver mad.
Vores søn vil ikke ha krammer af mig, eller lege sammen med mig.
Jeg snakker åben om det, med venner og familie, og alle siger det er bare en periode, men nu har den periode varet i lang tid, og det går mig rigtigt meget på-

Jeg føler mig oprigtigt mere ikke som en mor, men mere en der bare er der, og er barnepige. Jeg føler slet ikke vi har en særlig gode relation.

Jeg indrømmer gerne jeg har en kronisk sygdom, og er mere træt efter arbejde (har valgt at arbejde kun 30 timer om ugen, så jeg ikke er smadret når jeg kommer hjem) og jeg har en kort lunte, men jeg passer virkelig på, så jeg ikke skænder ud, da vores søn er en følsom sjæl.

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre?



Lindas svar

Kære mor

Jeg har gået og tænkt over din problemstilling i noget tid nu. For løsningen er ikke så simpel at ” tingene bare går over” – som nogen måske vil sige. Hvis du har en dyb fornemmelse af at tingene ikke ændrer sig af sig selv, så er det dybere end noget periodemæssigt. Og jo der ER forskel på de faser barnet skal igennem mens det vokser op: Om barnet er 2, 6, 10 14 eller 18 år er ikke ligegyldigt, for i visse perioder har barnet mest brug for en forælder af eget køn og i andre perioder mest brug for en af modsat køn at identificere sig med… men jeg hører ikke, at det er HER problemet ligger.

”De har den samme personlighed”

Jeg tror du kan finde både en forklaring og en nøgle til problemet, i det du skriver med, at far og sønnen har samme personlighed. Jeg har faktisk lavet en video (nr. 2) om emnet, som du kan finde lige her (se gerne nummer 1 video først for at forstå konteksten). Helt kort så handler det om at vi ofte ”svinger” lettest med det barn vi ligner mest. Og at man kan omgå dette ved ihærdigt at undersøge og ”tale” barnets ”kærlighedssprog” – selvom det ikke er det samme som vores personligheds måder at gøre tingene på.

Du er ikke alene

Noget andet der er vigtigt for mig at sige er, at du ikke er alene. De rådgivninger jeg laver over telefonen har ofte denne her problemstilling også: At mor/ far ikke har let ved at føle sig tæt på sit barn. Det betyder ALDRIG, at man er en dårlig forælder – tværtimod. For en dårlig forælder ville være ligeglad. En god forælder er en forælder, der lægger mærke til og bekymres af, når relationen til ikke er nær nok. DET er nemlig essensen af at være en god forælder: At man forsøger gøre sit bedste (uanset om man har fundet en god løsning endnu eller ej).

Det vil jeg anbefale dig at gøre

Det giver mening, at du har en kort lunte, hvis du faktisk arbejder 30 timer OG har en kronisk sygdom OG ikke oplever den relation med dit eget barn, som du ønsker. Faktisk giver det hele god mening. Jeg vil anbefale dig at læse bogen: ” Børns 5 kærlighedssprog” af Gary Chapman og lære, hvordan du lettere kan skabe nærhed mellem dig og din søn. Se, det her er ikke en quick fix, som på en weekend ændrer jeres relation. Dette vil kræve et reelt stykke arbejde af dig. Så sammel dit mod. Træk på dine venner og på din mand til dette vigtige stykke arbejde. Halvdelen af kampen bliver at overvinde din egen oplevelse af at være afvist. Når du begynder at opleve, at din søn reagerer på dig og søger dig mere, SÅ vil du langsomt få større selvtillid til opgaven og fra da af vil det hele blive lettere.

Og jo du KUNNE også sikre dig mere tid med din søn, men hvis man fortsat gør det der ikke virker, og ikke kender andre metoder, så nytter mere tid jo ingenting… giver det mening? Derfor synes jeg, du først skal bruge tid på at forstå dig selv og din søns behov og relationen bedre (gennem bogen og den teori jeg forklarer i vidoen), så tror jeg de praktiske løsninger vil vise sig for dig af sig selv.

Jeg ønsker dig og din familie ALT det bedste

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk



Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.

Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.