Skilsmisse - hvordan tog børnene det?

Hej derude,

Jeg er i den ret triste situation at mit ægteskab ikke fungerer. Vi har forsøgt at løse det, og har nu egentlig kæmpet i flere år, men jeg kan bare ikke mere. Derfor er jeg ret sikker på at vi ender med at gå hver til sit. Eller jeg ender med at gøre det forbi, for han vil gerne fortsætte.

Det der holder mig tilbage er vores søn på 5 år. Jeg er ikke i tvivl om at han kan mærke køligheden i vores forhold, og at det på det punkt nok vil være mere optimalt med to forældre, der er glade hver for sig. Jeg kan alligevel ikke slippe tanken om, at han måske vil komme til at bebrejde mig på et senere tidspunkt i livet, fordi jeg træffer beslutningen.

Og så er der selvfølgelig også tanken om, hvordan det vil påvirke ham når vi flytter fra hinanden. Lige nu har jeg bemærket, at han gerne vil være alene med en af os. Om det er fordi vi er gladere, eller om det er fordi han ikke bliver 'tilsidesat' for voksensnak, ved jeg ikke.

Er der nogle af jer, der har erfaringer med de her ting?

Mine forældre blev skilt da jeg var 8. Det var det bedste der kunne ske. Det hele gik super godt, både fordi min mor og jeg flyttede ca 500 meter længere ned af vejen, og fordi mine forældre talte pænt og respektfuldt til hinanden. Man skulle som barn aldrig være bange for at sige, at man savnede den anden, og at man gerne ville være sammen med den anden. Forældrenes samarbejde og håndtering er det, der gør hele forskellen om det bliver en god oplevelse eller en dårlig oplevelse for et barn. 

Pøj pøj med det hele.

Mullemee skriver:

Mine forældre blev skilt da jeg var 8. Det var det bedste der kunne ske. Det hele gik super godt, både fordi min mor og jeg flyttede ca 500 meter længere ned af vejen, og fordi mine forældre talte pænt og respektfuldt til hinanden. Man skulle som barn aldrig være bange for at sige, at man savnede den anden, og at man gerne ville være sammen med den anden. Forældrenes samarbejde og håndtering er det, der gør hele forskellen om det bliver en god oplevelse eller en dårlig oplevelse for et barn. 

Pøj pøj med det hele.

Tusind tak for dit svar! Det hjælper at høre. Du har aldrig stillet spørgsmålstegn ved om det var det rigtige for dem at gøre?

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar! Det hjælper at høre. Du har aldrig stillet spørgsmålstegn ved om det var det rigtige for dem at gøre?

Nej, aldrig. Min klasselærer i folkeskolen fortalte mine forældre, at jeg var blevet meget mere glad og udadvendt, så det var det helt rigtige valg. Især fordi der ikke var en ny kæreste inde i billedet hos nogle af dem, så ingen var som sådan sure.

Er der ikke andre med erfaringer her?