Gravid, men kæresten er ikke klar

Var gravid for 2 måneder siden, hvor det desværre endte i en MA. Graviditeten var planlagt og kæresten var 100% med på at lave en baby. Han glædede sig meget til at blive far og blev også utrolig ked af det da vi mistede. 

Det har været hårdt efterfølgende, fordi jeg var længere tid om at komme over det end ham. Vi holdt en pause i vores forhold, fordi han ikke længere vidste om det skulle være os. Dog gik der kun 2 dage, så var vi sammen igen og han har sagt lige siden, at han aldrig vil undvære mig igen, og er sikker på, at det skal være os. Vores forhold går godt nu. 

Inden pausen var vi blevet enige om at lade det komme, når det kom mht. PB. (Han var blevet lidt skræmt af alle de æl-test osv fra sidste gang) så det gjorde vi... tog det som det kom og beskyttede os ikke, og havde bare sex, når vi nu havde lyst, uden at tænke på ægløsning osv. 

Meeeen - så siger han så til mig (lige inden vi holdt pause) at han slet ikke er klar endnu til at blive far, og gerne vil vente 1-2 år. Han har sagt at han bliver ked af det, hvis jeg er gravid nu. Jeg har været rigtig sur på ham, for føler at han måske godt lige kunne have sagt det INDEN vi havde sex... og forstår pludselig ikke, at han ikke vil alligevel, men godt ville for 2 måneder siden. 

Jeg har endnu ikke fortalt ham, at jeg er gravid (fandt ud af det i morges) for vil ikke ødelægge hans dag (han skal noget bestemt i dag, hvor det er bedst han er glad) 

hvad tænker i om dette? Og hvordan ville i sige det til ham? Er så forvirret og ked af det  

Kan ikke ikke rigtig rådgive dig, men havde det været mig selv havde jeg ikke tænkt på ham først, jeg havde tænkt først 

-vil jeg have barnet eller ville jeg kunne klare en abort

-overveje hvordan jeg ville have det som alene mor

Og så se hvad jeg selv kom frem til selv at ville. Også ville jeg så melde det ud til ham. Kan du klare en abort og føler for det er det jo "nemt" nok hvis han virkelig ikke vil have det nu. Vil du derimod beholde det, kan han enten vælge at smutte hvis han ikke kan klare opgaven eller tage kampen op og blive ved din side

Synes du skal fortælle ham det hurtigst muligt. Han skal jo vide det før eller siden, og så kan I lige så godt få forventningsafstemt. Måske skal du også overveje, om du ville kunne se dig selv som alenemor, hvis nu han bliver så frustreret over graviditeten, at han ikke vil være en del af det.

Men synes bestemt heller ikke, det er fair af ham ikke at gøre opmærksom på sit skift af mening. Han kan jo ikke rigtig tillade sig at rende fra det nu hvor du er gravid. Måske skal han også bare lige vænne sig til tanken, før han bliver klar. Han/I har jo trods alt en del måneder til at forberede jer. Så mit råd er at få talt med ham så snart som muligt. Håber I finder ud af det 

Fik du fortalt det til ham? Og hvordan tog han det?

Er i en situation hvor min mand den ene dag snakker om babyer og den næste omvendt...