Kære gravide og mødre
Vil du dele din personlige historie om rygning og graviditet med andre gravide?
Kræftens Bekæmpelse søger kvinder, der ryger, har røget eller er stoppet med at ryge under graviditeten?
I starten af året lancerede Kræftens Bekæmpelse hjemmesiden ”Røgfri Baby” om rygning og graviditet med ønsket om at opnå mere åbenhed om rygning under graviditeten. Vi skal nu udvikle nyt indhold til hjemmesiden og vil meget gerne høre om dine oplevelser med rygning i forbindelse med din graviditet. Hvilke tanker havde du om din rygning den dag du fandt ud af, at du var gravid? Har du oplevet en situation, hvor en ven eller et familiemedlem var særligt støttende? Eller har du bare lyst til at dele dine gode råd til at takle abstinenser eller tale med svigermor, der ryger indenfor, når du er på besøg?
Fortæl din historie og hjælp andre gravide til en røgfri graviditet. Du kan være anonym, hvis du ønsker det. Historiens må fylde ca. en halv A4 side. De fem bedste historier vil blive belønnet med to biografbilletter.
Skriv din historie og send den, og dine kontaktoplysninger til idas@cancer.dk – vi vil glæde os til at læse den.
Med venlig hilsen
Ida-Marie Søby
Kræftens Bekæmpelse
Besøg Røgfri Baby her: https://www.cancer.dk/roegfribaby/
Anmeld
Citér