Jeg vil bare lige høre efter om der er nogen der ved hvorvidt jeg ville gælde som Enlig Forsørger, hvis min mand og jeg bliver separerede (og han flytter ud), eller om vi skal skilles?
Lige nu "tjener" jeg nemlig kun et par tusinde ved min Uddannelseshjælp, hvilket vi lige kan få til at løbe rundt med min mands løn, men hvis han skal flytte andetsteds hen, så vil jeg selvfølgelig ikke kunne få en husholdning til at gå op med kun et par tusinde til alt fra husleje til institutionsbetaling til mad.
Vi har haft en ret hård periode på mange måder og jeg tror at vi virkelig bare trænger til noget tid væk fra hinanden og at min mand måske ikke var helt færdig med at være "ung". Jeg skrev for en måneds tid siden tråden " Udkørt", hvor jeg beskrev hvor svært jeg havde det med det hele - dette informerer jeg om for ikke at få spørgsmål til HVORFOR vi vælger at blive sepererede.
Jeg håber på at hvis manden lige får lov at løbe hornene af lidt og være fri i lidt tid, så vil han komme tilbage og være en "god" mand med overskud til både vores forhold og vores børn igen. Og hvis ikke, ja, så må serperationen jo blive til en skilsmisse...
Anmeld
Citér