Hej Linda. Jeg håber inderligt at du kan hjælpe med nogen gode råd! Vi er en lille familie på tre. Far, mor og vores dejlige dreng på fem. Den 1.juli flyttede vi fra Nordsjælland til Stevns. Vores dreng begyndte i en ny storbørnsgruppe (havde lige nået at gå i den gamle i to måneder). Vi flyttede hverken fordi vi ikke kunne lide den gamle by, lejlighed, børnehave eller andet men udelukkende fordi vi aldrig ville få råd til drømmehuset der. Far er 100% afklaret, men jeg kan stadig blive trist dog kun når vores dreng bliver ked af det. Han siger ofte (en gang om ugen nu...den første måned var det en gang om dagen) at han savner den gamle by og begynder også ofte at græde. Forleden var vi tilbage og besøge nogle venner og nu taler han igen meget om at han savner det! Hvor længe går der før en femårig " glemmer" og hvad kan vi gøre for at hjælpe? Det virker som om det kun gjorde det værre at være tilbage?? Vil så gerne gøre ham glad for den nye by! Skal lige tilføjes at han allerede trives i den nye børnehave...heldigvis!
Kh den nyflyttede familie
Lindas svar
Kære mor
Det er så uendeligt svært at se vores børn lide, savne og være triste. Det kan briste en mors (og fars) hjerte at være vidner til. Der er desværre ikke nogen let opskrift på dette andet end tid og nye positive erfaringer det nye sted. Samtidig spejler vores børn deres følelser i os forældre. Vær derfor opmærksom på, at du enten kan rumme, forstærke eller undertrykke din søns følelser alt efter, hvordan du reagerer.
Savn er så naturligt – men det bliver det ikke lettere af
Det bedste du kan gøre er at rumme din søns følelser af savn uden at komme til at dyrke dem. Jeg hører også, at DU savner bl.a. pga din søn. Græd gerne sammen og savn lidt sammen, men pas på at det ikke bliver jeres ny måde at være sammen på. Hold tappert fokus på det der sker omkring jer her og nu (som jeg også hører du forsøger på). Det er lettere at være glad, hvis man holder sig beskæftiget i sådan en situation.
Slut fred med beslutningerne, så følger følelserne med
Det lyder som om dit indre protesterer over det, der er sket. Men det ER sket, så enten må du acceptere, sørge og komme videre – ELLER også må I flytte tilbage. Uanset må du tage ansvar for at være den voksne, der står ved de beslutninger, der er taget. Du kan komme til at fastholde denne midlertidige mellemfase, hvis du ikke selv er overbevist om, at det er den rigtige beslutning, I har truffet. Hvis du accepterer kan du også med større overbevisning hjælpe din søn acceptere flytningen og savnet.
Hold ud
Du kan aldrig tage savnet fra din søn, kun lytte og dermed lindre – hold ud kære mor, du gør allerede det bedste for din søn. Slut fred med at I HAR valgt at flytte og at det nu er her i bor.
Jeg ønsker jer alt det bedste i denne svære overgangstid.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
