Eksperthjælp: Gravid - forfulgt af systemet?!?

Linda Stæhr

Hej jeg er gravid i 22 uge og har været til nogen jordemoder undersøgelser. Dog ska' jeg skifte jormoder da hun kørte meget i at min og kærestens baggrund var årsag til at vi altså ikke ku magte opgaven som forældre. Det der går mig på er at der har været flere underretninger til familie afdelingen bla. Fordi jeg kom ind på sygehuset en aften pga plukveer og hun vil underrette kommunen fordi hun vurderede jeg var stresset. Er jo en del bekymret for at de vil gå imod os mig og min kæreste og samle en masse papirer sammen om vi ikke er kompetente forældre. Dog skal det siges jeg har borderline angst social fobi og har i min fortid lidt af depression dog har det godt i dag. Vi begge været i pleje forældre og han på opholdssteder og derfor vi begge bange for kommunen opfattelse a os som kommende forældre. Vi har desuden døjet med anonym underretninger til familie afdelingen om jeg skulle være på stoffer og trække i gaderne samt at min kæreste skulle sælge stoffer. Synes det langt ude da vi slet ikke gør sådan noget og har også i sinde at forlange om at blive testet. Og samarbejder med kommunen men jeg simpelthen bange for hvad det hele ender ud i . Nu snakker kommunen om vi ska' ha foretaget en familie evne test for se om vi egner os som forældre dog føler jeg jordmødrende dømmer os og underretter os uden der egentlig er nogen årsag til det. Er jeg paranoid? El er min mave fornemmelse rigtig ang de bare arbejder på tvangsfjerne mit barn ?

Lindas svar

Kære gravide.

Jeg er virkelig ked af at du er blevet flyttet rundt mellem os rådgivere – jeg gav dit spørgsmål videre pga ferie, men ser nu, at det er kommet tilbage til mig – øv at du ikke får svar før nu.

Ung, gravid, tidligere psykisk udfordret og pleje-ophold

Kære ven, kommunen SKAL reagerer på alle disse ting, men det er sjældnere og sjældnere at børn bliver tvangsfjernet. Jeg forstår godt din bekymring og det gør du vist også selv – selv om det kan føles dybt uretfærdigt.

Med den forhistorie du og kæresten har giver det mening, at kommunen får lavet en familie evne test, de ville svigte, hvis de lod være. (Desværre har jeg meget lidt viden om familieevne tests i øvrigt). Forsøg så vidt muligt at se jordmødrene som dine med-spillere i stedet for en slags hemmelige agenter for staten. Systemet er grundlæggende godt, desuden tæller det positivt, hvis du og kæresten er samarbejdsvillige og villige til at tage imod hjælp.

Jeg selv var gravid første gang som 27 årig. Jeg var i job, i ægteskab og uden belastende forhistorie, alligevel blev jeg henvist (af jordmoderen) til ekstra støtte under første graviditet, simpelthen fordi jeg havde brug for det!

Anonyme underretninger

Uh hvor er det væmmeligt med anonyme underretninger, enhver ville føle sig forurettet og " paranoid" efter det du beskriver. Mit eneste råd i den sammenhæng er at holde fred med folk omkring jer. Vær åbne og forsøge at skabe dialog med dem I godt ved, måske har et horn i siden på jer. Det offentlige ser OGSÅ på de rammer barnet skal vokse op i og det er bedst (for barnet, jer selv og jeres situation), hvis I har fred omkring jer. DOG man kan ikke styre andre mennesker, kun gøre sit bedste selv. Husk at trække støtte i jeres netværk af venner, familie og andre I har tillid til.

Jeg ønsker jer og jeres baby alt det bedste fra dybet af mit hjerte! Jeg håber I må finde ro, kærlighed og vished i graviditeten og tiden efter fødslen.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk

Kære ts. 

Du har lige ramt ned i en paragraf sundhedsloven eller autorisations loven som siger at man som sundhedsfaglig har skærpet indberetningspligt når det gælder børn. Fødte som ufødte. Det vil sige at jm i jeres tilfælde har hørt jeres baggrund, som kan være problematisk i forhold til at passe på et spædbarn, så skal hun indberette på det alene. Vi må faktisk ikke selv vurdere om det er noget eller i sagtens kan klare det. Det er kommunens job og deres redskab er en undersøgelse af jeres forældreevne. Så det er faktisk lige efter bogen. Jm har spurgt ind til det for at skrive en så korrekt så muligt og hvis det var dit første besøg så har det sikkert fyldt ekstra meget. 

Men det er grimt at føle sig overvåget og dømt på noget som ikke længere er relevant og det må du gerne sætte ord på for det syntes alle er ubehageligt. Det vigtige som du selv skriver er samarbejde til jeres babys bedste og så får I sikkert en fin foeældreevne vurdering. Held og lykke med jeres graviditet og kommen forældresamarbejde. 

Linda Stæhr skriver:

Linda Stæhr

Hej jeg er gravid i 22 uge og har været til nogen jordemoder undersøgelser. Dog ska' jeg skifte jormoder da hun kørte meget i at min og kærestens baggrund var årsag til at vi altså ikke ku magte opgaven som forældre. Det der går mig på er at der har været flere underretninger til familie afdelingen bla. Fordi jeg kom ind på sygehuset en aften pga plukveer og hun vil underrette kommunen fordi hun vurderede jeg var stresset. Er jo en del bekymret for at de vil gå imod os mig og min kæreste og samle en masse papirer sammen om vi ikke er kompetente forældre. Dog skal det siges jeg har borderline angst social fobi og har i min fortid lidt af depression dog har det godt i dag. Vi begge været i pleje forældre og han på opholdssteder og derfor vi begge bange for kommunen opfattelse a os som kommende forældre. Vi har desuden døjet med anonym underretninger til familie afdelingen om jeg skulle være på stoffer og trække i gaderne samt at min kæreste skulle sælge stoffer. Synes det langt ude da vi slet ikke gør sådan noget og har også i sinde at forlange om at blive testet. Og samarbejder med kommunen men jeg simpelthen bange for hvad det hele ender ud i . Nu snakker kommunen om vi ska' ha foretaget en familie evne test for se om vi egner os som forældre dog føler jeg jordmødrende dømmer os og underretter os uden der egentlig er nogen årsag til det. Er jeg paranoid? El er min mave fornemmelse rigtig ang de bare arbejder på tvangsfjerne mit barn ?

Lindas svar

Kære gravide.

Jeg er virkelig ked af at du er blevet flyttet rundt mellem os rådgivere – jeg gav dit spørgsmål videre pga ferie, men ser nu, at det er kommet tilbage til mig – øv at du ikke får svar før nu.

Ung, gravid, tidligere psykisk udfordret og pleje-ophold

Kære ven, kommunen SKAL reagerer på alle disse ting, men det er sjældnere og sjældnere at børn bliver tvangsfjernet. Jeg forstår godt din bekymring og det gør du vist også selv – selv om det kan føles dybt uretfærdigt.

Med den forhistorie du og kæresten har giver det mening, at kommunen får lavet en familie evne test, de ville svigte, hvis de lod være. (Desværre har jeg meget lidt viden om familieevne tests i øvrigt). Forsøg så vidt muligt at se jordmødrene som dine med-spillere i stedet for en slags hemmelige agenter for staten. Systemet er grundlæggende godt, desuden tæller det positivt, hvis du og kæresten er samarbejdsvillige og villige til at tage imod hjælp.

Jeg selv var gravid første gang som 27 årig. Jeg var i job, i ægteskab og uden belastende forhistorie, alligevel blev jeg henvist (af jordmoderen) til ekstra støtte under første graviditet, simpelthen fordi jeg havde brug for det!

Anonyme underretninger

Uh hvor er det væmmeligt med anonyme underretninger, enhver ville føle sig forurettet og " paranoid" efter det du beskriver. Mit eneste råd i den sammenhæng er at holde fred med folk omkring jer. Vær åbne og forsøge at skabe dialog med dem I godt ved, måske har et horn i siden på jer. Det offentlige ser OGSÅ på de rammer barnet skal vokse op i og det er bedst (for barnet, jer selv og jeres situation), hvis I har fred omkring jer. DOG man kan ikke styre andre mennesker, kun gøre sit bedste selv. Husk at trække støtte i jeres netværk af venner, familie og andre I har tillid til.

Jeg ønsker jer og jeres baby alt det bedste fra dybet af mit hjerte! Jeg håber I må finde ro, kærlighed og vished i graviditeten og tiden efter fødslen.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk

Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.

Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk

Hej TS. 

Ked af at høre om jeres situation, aldrig sjovt nogle tvivler på OL man kan tage sig af sit barn. Mit bedste råd til dig er, at uanset hvad kommunen vil sætte jer i gennem er det bedst at være samarbejdsvillig. Det nytter ikke noget at skifte jodermoder, sagen er i gang. I skal bare ind at bevise i godt kan jeres barn. Det er faktisk ikke sp slemt, tænk p hvad i kæmper for, vær positive og samarbejdsvillig med kommunen, mange af damerne der inde er faktisk ret søde, så længe man selv har en pæn indstilling til tingene. Det kan også være rigtigt fint med ekstra støtte som førstegangsforældre, for man bliver bekymret som aldrig før . 

Har selv været igennem en børnefaglig undersøgelse pga nogle ting der skete med faren ( var meget alvorligt ) og det gik faktisk skide godt. Og hvem vil ikke gerne have de husker en som sød og samarbejdsvillig overfor dem? mødte mange søde rådgivere der igennem

Hej gravide

Jeg blev selv mor i en ung alder (17år)

Jeg havde en baggrund med omsogssvigt forælder med alkoholmisbrug og overgreb.

Som det første fik jeg "anbefalet" en abort af min socialrådgiver, da jeg ellers ville få det fjernet ved fødslen, da jeg umuligt kunne tage følsesmæssigt ansvar, for andre end migselv.

Jeg valgte dog, at gennemfører graviditeten, hvorefter jeg skulle have lave en forælderundersøgelse og fik ekstra jdm undersøgelser mv.

Til trods for uheldet ramte mig (min mor døde, samme dag, som jeg skulle til forældervurderingsmøde) så fik jeg kun positive udtalelser fra psykolog, jordmoder. Kontaktperson og lign. 

Jeg var stadig under opsyn men, i det mindste vidste jeg, at jeg fik min søn med hjem, når han var født. (Efter 5 dage på fødegangen til undersøgelse af min forælderrolle ..- hvordan jeg håndterede en nyfødt)

Da min søn blev 3 år var jeg helt ude af systemet og på det tidspunkt, havde han også fået en lillesøster.

Idag er han 6 år nu, er lige startet i skole og fået en lillebror i januar.

Faren og jeg er stadig sammen (9 år) 

Det kan lade sig gøre, dit job er bare, at vise dem hvor meget du vil det!

Knus 

En der har stået der.