Hej Karen
Vi har lige opdaget jeg er gravid vi ved ikke helt hvor langt henne jeg er fordi min cyklus er ustabil efter jeg fik min søn i april 2016 jeg har 2 meget positive test så vi er slet ikke i tvivl, mine bekymringer starter lige som første gang hvor jeg er bange for at miste, hvor stor er chancen for at det bliver når første graviditet var fuldstændig problemfrit bortset fra fødsel som endte i kejsersnit pga manglende fremgang ved igangsættelsen.
Skal jeg være bekymret fordi jeg har fået kejsersnit før? Og jeg så er gravid nu. Vil man følge mig lidt tæt når jeg fik kejsersnit sidst? Vil jeg kunne føde vaginalt
Åh ja alle de hormoner lige nu
På forhånd tak for din tid
Kh molly
Karens svar
Kære Molly
Tak for dit brev og tillykke med din graviditet - jeg kan se, du gør dig mange tanker.
Jeg har ikke helt styr på hvor langt du er, men man plejer at sige at risikoen for abort er størst inden uge 12.
Hver fjerde graviditet ender i abort. Ofte abortere den gravide, inden hun over hovedet opdager, hun er gravid. Så det sker som regel i den helt helt tidlige graviditet, som jeg tænker du er kommet over nu...
Når du har fået kejsersnit før, er du i næste graviditet (den her) en risikogravid og risikofødende, så ja, man vil holde ekstra øje med dig - især under fødslen.
Det er stadigvæk bedst for barnet, at blive født vaginalt og du kan godt føde ud gennem skeden, den her gang, hvis alt forløber, som det skal. Men du vil f.eks ikke kunne føde hjemme og du skal overvåges ekstra unde fødslen.
Tidligere kejsersnit øger risikoen for komplikationer ved næste fødsel.
- I sjældne tilfælde kan arret i livmoderen briste i den forbindelse.
- Moderkagen kan have tilbøjelighed til at lægge sig ned over livmodermunden. Det kan medføre blødninger og betyde, at fødslen skal foregå ved kejsersnit igen
- Der skal også anderledes igangsættelses metoder til, hvis du denne gang også vælger igangsættelse.
Men da det er bedst for barnet at fødes vaginalt anbefaler man langt de fleste steder i Danmark, at du selv føder dit barn.
Jeg håber du fik svar på nogle af dine spørgsmål.
Venlig hilsen
Karen Bøhrnsen
Jordemoder, IBCLC og ammekonsulent
like facebook.com/jordemoder.net
Hvis du har brug for en mere uddybende dialog, har du mulighed for at ringe direkte til jordemoder Karen Bøhrnsen - en halv times telefonisk jordemoderkonsultation koster kun 245.- og kan faktureres via mobilpay - så tøv ikke - ring og få en personlig og fortrolig snak med jordemoderen. Ring på mobil 27216882.
Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.
Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net