er bange for at være for naiv.

jeg har altid interesseret mig for psykologi, og har altid godt kunne tænke mig at hjælpe unge mennesker med psykiske problemer.

men som det ser ud nu føles det ikke som en realistisk mål. jeg har faktisk ingenting andet end arbejdserfaring fra plejehjem.

har søgt ind på social og sundhedsskolen og håber på at komme ind til marts, efter endt udd vil jeg tage hf på enkeltfag. også havde jeg tænkt lidt på at søge ind på uni i Århus.

men jeg har aldrig været særlig god til at få lavet lektier eller passe skolen, det skal så også siges at jeg har haft en lidt turbulens opvækst men er lykkelig over hvor jeg er i dag...

jeg ved bare ikke om det ville være for hårdt for mig, at passe skole og familie.

og om der er mange timer i skolen hverdag eller om det er ret fleksibelt ?

er lidt på bar bund her.

og kan ikke snakke med min familie om det for de synes jeg er naiv hvad angår udd.

Håber o kloge skønne kvinder kan hjælpe mig

trine1989 skriver:

jeg har altid interesseret mig for psykologi, og har altid godt kunne tænke mig at hjælpe unge mennesker med psykiske problemer.

men som det ser ud nu føles det ikke som en realistisk mål. jeg har faktisk ingenting andet end arbejdserfaring fra plejehjem.

har søgt ind på social og sundhedsskolen og håber på at komme ind til marts, efter endt udd vil jeg tage hf på enkeltfag. også havde jeg tænkt lidt på at søge ind på uni i Århus.

men jeg har aldrig været særlig god til at få lavet lektier eller passe skolen, det skal så også siges at jeg har haft en lidt turbulens opvækst men er lykkelig over hvor jeg er i dag...

jeg ved bare ikke om det ville være for hårdt for mig, at passe skole og familie.

og om der er mange timer i skolen hverdag eller om det er ret fleksibelt ?

 

er lidt på bar bund her.

og kan ikke snakke med min familie om det for de synes jeg er naiv hvad angår udd.

Håber o kloge skønne kvinder kan hjælpe mig

Jamen så står vi jo i næsten samme situation ..

Jeg har ALTID været glad for psykologi, men har også vidst jeg ikke skulle være psykolog, da jeg ved jeg vil tage alle de hårde oplevelser "med hjem".

Har så besluttet mig for nu at søge ind på PAU'en (Pædagogisk assistent uddannelse) og kommer jeg ikke ind, tager jeg HF, enkel fag.

Jeg tænker at jeg gerne vil være pædagog(medhjælper) med speciale i psykologi.

Jeg har ALDRIG været god til at sidde på skolebænken, og derfor ved jeg at jeg ikke skal på pædagog seminariet, da jeg først skal have en hue, for at komme ind, og så vil der gå 6-7 år før jeg er HELT færdig.

Håber det er ok, at jeg lige lytter lidt med på sidelinjen

trine1989 skriver:

jeg har altid interesseret mig for psykologi, og har altid godt kunne tænke mig at hjælpe unge mennesker med psykiske problemer.

men som det ser ud nu føles det ikke som en realistisk mål. jeg har faktisk ingenting andet end arbejdserfaring fra plejehjem.

har søgt ind på social og sundhedsskolen og håber på at komme ind til marts, efter endt udd vil jeg tage hf på enkeltfag. også havde jeg tænkt lidt på at søge ind på uni i Århus.

men jeg har aldrig været særlig god til at få lavet lektier eller passe skolen, det skal så også siges at jeg har haft en lidt turbulens opvækst men er lykkelig over hvor jeg er i dag...

jeg ved bare ikke om det ville være for hårdt for mig, at passe skole og familie.

og om der er mange timer i skolen hverdag eller om det er ret fleksibelt ?

 

er lidt på bar bund her.

og kan ikke snakke med min familie om det for de synes jeg er naiv hvad angår udd.

Håber o kloge skønne kvinder kan hjælpe mig

Prøv at skrive til Rosa, hun er psykologistuderende, så hun må vide en masse om det. Hendes brugernavn er også Rosa. Mvh Maise

Harfeletten skriver:

Jamen så står vi jo i næsten samme situation ..

Jeg har ALTID været glad for psykologi, men har også vidst jeg ikke skulle være psykolog, da jeg ved jeg vil tage alle de hårde oplevelser "med hjem".

Har så besluttet mig for nu at søge ind på PAU'en (Pædagogisk assistent uddannelse) og kommer jeg ikke ind, tager jeg HF, enkel fag.

Jeg tænker at jeg gerne vil være pædagog(medhjælper) med speciale i psykologi.

Jeg har ALDRIG været god til at sidde på skolebænken, og derfor ved jeg at jeg ikke skal på pædagog seminariet, da jeg først skal have en hue, for at komme ind, og så vil der gå 6-7 år før jeg er HELT færdig.

Håber det er ok, at jeg lige lytter lidt med på sidelinjen

jo selvfølgelig må du det

ja det lyder som om at du også sidder i den situation...

det er træls for man burde gå efter det man virkelig drømmer om, men tænker bare hele tiden på om jeg ville ku klare det.

det lyder godt med PAU'en, men hvad kan man arbejde som og hvor? ved du det? kiggede også på den men synes ikke den vil gi mig de muligheder jeg gene vil have.

mvh Trine

Maise skriver:

Prøv at skrive til Rosa, hun er psykologistuderende, så hun må vide en masse om det. Hendes brugernavn er også Rosa. Mvh Maise

1000 tak det vil eg prøve

tak for det...

trine1989 skriver:

jo selvfølgelig må du det

ja det lyder som om at du også sidder i den situation...

det er træls for man burde gå efter det man virkelig drømmer om, men tænker bare hele tiden på om jeg ville ku klare det.

det lyder godt med PAU'en, men hvad kan man arbejde som og hvor? ved du det? kiggede også på den men synes ikke den vil gi mig de muligheder jeg gene vil have.

 

mvh Trine

Man kan blive pædagogmedhjælper, med speicale i stort set, alt tror jeg

Harfeletten skriver:

Man kan blive pædagogmedhjælper, med speicale i stort set, alt tror jeg

pædagogmedhjælper er jo en uffaglært person.

det kan du jo blive uden en 2 årig udd. ? men hvad vil det betyde i jobsammenhæng at du har et speciale?

trine1989 skriver:

jeg har altid interesseret mig for psykologi, og har altid godt kunne tænke mig at hjælpe unge mennesker med psykiske problemer.

men som det ser ud nu føles det ikke som en realistisk mål. jeg har faktisk ingenting andet end arbejdserfaring fra plejehjem.

har søgt ind på social og sundhedsskolen og håber på at komme ind til marts, efter endt udd vil jeg tage hf på enkeltfag. også havde jeg tænkt lidt på at søge ind på uni i Århus.

men jeg har aldrig været særlig god til at få lavet lektier eller passe skolen, det skal så også siges at jeg har haft en lidt turbulens opvækst men er lykkelig over hvor jeg er i dag...

jeg ved bare ikke om det ville være for hårdt for mig, at passe skole og familie.

og om der er mange timer i skolen hverdag eller om det er ret fleksibelt ?

 

er lidt på bar bund her.

og kan ikke snakke med min familie om det for de synes jeg er naiv hvad angår udd.

Håber o kloge skønne kvinder kan hjælpe mig

Har altid selv gerne ville være psykolog er virkelig spændende og fik 9 i det under en anden uddannelse som jeg sprang fra. Jeg har simpelhen valgt at lade være at tage uddannelsen da jeg skal gå rigtig meget i skole. Skal nok have 10 klasse taget om og så  køre den jo bare derud af og vil være færdig om mange mange år.

Er selv meget dårlig til at koncentrere mig til at lave lektier og sidde stille på en stol og lytte til en lære i flere timer. Så vil jeg hellere finde noget jeg ved jeg vil få gennemførti stedet for at starte på noget halvt og så ende med at droppe det alligevel.

Men mit råd til dig er at snakke med en vejleder som kan fortælle meget om uddannelse inden for det, så du har mere at forholde dig til inden for det.

Lad være at høre på hvad din familie siger, hvis du vil det så skal du også gøre det. Men nu da du selv ved hvor meget du skal gå i skole og har børn osv så tag en snak med en vejleder på uni evt.

Pøj pøj med det

Den nye pædagogiske assitent udd. er en "erstatning" for bla. pædagog medhjælper udd. og den gør ligesom pgu'en at man har adgang til seminariet..

med hensyn til psykolog udd., så er min veninde lige blevet uddannet i dag faktisk, men jeg tror nogen gange man skal dykke langt ned i hvad det er man gerne vil før man finder det man gerne vil og som passer til det liv man nu engang ønsker at leve med sine børn..

jeg er selv gået fra at være udd. pædagog til at tage supp. kurser fordi jeg ville ind og læse geologi, men så da Nikita kom til verden, så begyndte jeg at tænke lidt i job hvis jeg skulle blive i dk, og så blev det til at måske skulle jeg søge ind på geografi studiet, til at jeg egentlig ville kunne kombinere de interesse jeg havde geologien/geografien/mennesker ved at tage lærerudd. blive bla. geografilærer og så få job på en efterskole/højskole, på det tidspunkt er Nikita ved skolealdreren, så kan jeg få et job, hvor mine pædagogiske evner også kan bruges og samtidigt kan det kombineres med det at være alenemor... og så har vi jo 1½ mdr. hvor vi kan rejse hvert år... luksus..

Jeg vil altså lige sige du kan komme ind på pædagog seminariet uden en hue... jeg ville selv gerne være psykolog, men mine karaktere var ikke til det... og jeg valgte at droppe ud af gymnasiet... jeg ville derfor i stedet læse til pædagog... jeg kunne derfor enten tage pau'en eller noget nyt de har lavet på VUC, som er en pædagogpakke.... jeg valgte pædagogpakken.... den tager et år, og der læser jeg 4 hf-enkelt fag, som er adgangsgivende til pædagog seminariet.... jeg selv er blevet optaget på roskilde pædagog seminarium med start til feb. 2010... når jeg forhåbentlig engang er færdig med min pædagog uddannelse vil jeg tage en kandidat i pæd.psyk, så jeg kan komme lidt tættere på arbejdet med psykologien, dog uden at kunne kalde mig psykolog...