Jeg tror det er meget forskelligt, hvordan man oplever det!
Jeg har heldigvis ik selv haft det, men har haft det tæt på. Min veninde fik en voldsom fødselsdepression efter den første.
Jeg ku hurtig mærke at det var helt galt med hende. Hun magtet ingenting og var mut og trist hele tiden. Jeg var omme ved hende 4-5 dage om ugen, fordi hun bare var trist, ku ik finde energi til at gå i bad, spise, gøre rent, lave mad eller bare komme lidt ud af huset engang i mellem. Hun elskede baby, men ku ik mærke sig selv, havde tanke mulder og sov dårligt. Hun var så passiv, at hun ik kom i bad, hvis ik jeg sagde til at nu sku hun gå i bad, tage noget at spise, som jeg havde med til hende osv osv.
Hendes kæreste gjorde alt hva han ku, når han var hjemme, men han arbejde meget og det var først efter at jeg greb ind, at vi sammen fik hende til at indse, at hun skulle have noget hjælp. Heldigvis havde de falk baby abonamant, og derigennem ku hun komme til en psykolog, som virkelig hjalp hende og fik hende startet op, på medecin osv.
Ved nr 2 var hun forberedet og vi tæt på hende stod klar. Igen fik hun en depration, men den var heldigvis ik så slem, som den første og Kærsten var meget bedre rustet.
For hende har psykolog og medecin været vejen frem!
Da min mor fik mig, fik hun en kæmpe, voldsom fødselsdepression. Hun ku slet ik holde ud at se på mig. Hun følte at jeg afviste hende og hun ku ik være alene med mig, fordi de var bange for at hun ville gøre skade på mig. Min far og bedsteforældre fin hende tvangsindlagt på psyk. Jeg ved faktisk ik hvor længe hun var indlagt, men mig og min storesøster blev passe af min faster og onkel i hverdagene fra jeg var 3 mdrer til jeg var 3 år. (Min far havde egen forretning)
Dette er stadig noget der påvirker min mor, nu 38 år sener og tror ik hun nogensinde er kommet sig over skammen og skylden, over at hade sin baby og ik ku knytte sig til baby, på samme måde som med min søster. Hun har været på medecin mod depration nærmest altid og har fået hjælp osv.
Så er du det mindste i tvivl, så kontakt din sp eller læge og få noget hjælp hurtigst muligt! Vh Stine
