Anonym skriver:
Vidste ikke hviljen kategori jeg skulle smide mit indlæg .
Sagen er at vi har en skøn og dejlig lille pige på 6 måneder. Hun er meget nem, skriger aldrig og er enrigtig charmetrold.
Men jeg føler jeg står alene med henye 24/7. Skal altid spørge om han vil tage hende så jeg lige kan nå dit eller dat eller bede ham skifte en ble på hende. Han tager aldrig selv initiativ til at lege med hende , holde hende eller andet. Føler det er lidt absurd at jeg skal spørge hendes far om han vil skifte en ble. Han er mere interesseret i at gå ud på værkstedet og ordne ting der eller slå græsset eller ordne brænde klar til vinteren. Synes det er super dejligt han også gør de ting , men det gør ogsp bare at jrg ikke får bare 5 min til lige at koble lidt fra eller få tid til andet end baby og lorte bleer . 
Så piger Hvordan får jeg far lidt mere på banen ?
Vidste du at..
Selvfølgelig skal der være en fordeling, som i begge kan forholde jer til. Men at han ikke lige er så opmærksom på selv at være på, kan skyldes rigtig mange ting, for eksempel den måde mænd og kvinder adskiller sig i deres forældreskab. Der er masser og masser af studier, der viser, at kvinders primære omsorgsfunktion, som tilfalder dem naturligt, og som er tilvejebragt af den menneskelige historie og evolution, er sikkerhed/omsorgs-rollen. Kys, kram, kærlighed, praktisk omsorg. Fædres primære omsorgsfunktion, tilvejebragt af de samme mekanismer, er spænding/udforskning/rough and tumble play (at tumle med barnet). Mange fædre er primæret indirekte involveret i den første tid af barnets liv - senere bliver de mere direkte involveret, når barnet har en alder, hvor der er en større grad af samspil og større mulighed for aktiv leg. Det er stadig svært med et barn på et halvt år.
Jeg fortæller dig det ikke for at forsvare din kæreste. Der skal jo findes en måde at være familie på, i begge kan trives med. Men mere for at forklare, at der faktisk kan være en hel naturlig grund til, at du er nødt til at efterspørger hans direkte engagement. Selvfølgelig er der nogle mænd, for hvem den direkte involvering i spædbarnet falder naturligt. Der er vildt mange kontekstuelle faktorer, der spiller ind. Det kan være deres egen opvækst, personlighedstræk, moderens ubevidst tendens til at opføre sig eller ikke opføre sig som en gatekeeper. Pointen er bare, at sådan helt lavpraktisk og teknisk set, så er det meget almindeligt og normalt, at fædre har det lidt sværere ved at involvere sig direkte i det helt lille barn. Måske er det sådan for din mand, og måske skal du derfor finde en accept af, at du er nødt til at spørge ham direkte. Eller prøve at tale med ham om, hvordan han har det med sin egen rolle ift. barnet.
Jeg tror faktisk, at det kunne hjælpe en del, hvis du ikke var til stede. I lyset af ovenstående må det alt andet lige være svært at komme hjem til mor, der har haft barnet hele dagen og går på barsel, kender barnet ud og ind, og man føler, man måske skal efterleve hendes måde at være mor på.. Jeg tænker, at en del af usikkerheden kunne fjernes ved at du lige sagde, at det ville være dejligt, hvis han lige ville være sammen med den lille en times tid, imens du lige ......
Og husk ros 
