så ked af mit arbejde(plejehjem)

Jeg er så ked af mit arbejde lige nu.

Jeg er sosu. Assistent på et plejehjem. Og ofte er der sygedom. Som en dag som i dag er jeg alene med 14 bebor. Min leder siger at der ikke er nogen afløsere så vi må klare det selv. På min afdeling er der 2 etager i stue etagen er der meget presset så selvom vi er 3 aftenvagter så har mine 2 kollegaer ikke mulighed for at hjælpe.

2 af mine beboere er meget demente og forlader afdelingen konstant. Jeg er så stresset og ked og føler mig brugt da min leder ofte tager mig ud af min arbejde på plejehjemmet og sender mig hen til en anden plejehjem for at arbejde da vi høre sammen selv om det er 2 forskellige afdelinger.

Jeg er så kørt ned i dag at jeg har grædt hele min vagt.

Specielt fordi jeg ikke føler jeg kan være tilstede og fordi hun bare rykker rundt med mig uden og spørge først.

Ved godt i ikke kan gøre noget men har ikke nogen og snakke om det og jeg havde virkelig brug for at komme ud med det.

Anonym skriver:

Jeg er så ked af mit arbejde lige nu.

Jeg er sosu. Assistent på et plejehjem. Og ofte er der sygedom. Som en dag som i dag er jeg alene med 14 bebor. Min leder siger at der ikke er nogen afløsere så vi må klare det selv. På min afdeling er der 2 etager i stue etagen er der meget presset så selvom vi er 3 aftenvagter så har mine 2 kollegaer ikke mulighed for at hjælpe.

2 af mine beboere er meget demente og forlader afdelingen konstant. Jeg er så stresset og ked og føler mig brugt da min leder ofte tager mig ud af min arbejde på plejehjemmet og sender mig hen til en anden plejehjem for at arbejde da vi høre sammen selv om det er 2 forskellige afdelinger.

Jeg er så kørt ned i dag at jeg har grædt hele min vagt.

Specielt fordi jeg ikke føler jeg kan være tilstede og fordi hun bare rykker rundt med mig uden og spørge først.

Ved godt i ikke kan gøre noget men har ikke nogen og snakke om det og jeg havde virkelig brug for at komme ud med det.

 

Jeg er også assistent og arbejde på en ligende plejehjem jeg orkede det simpelthen ikke og sagde oo

 og fandt et nyt sted så glad for min beslutning 

Hvis jobbet hænger dig ud af halsen, søg da nye græsgange,  som ssa er det nemt at finde noget nyt.  

Måske hjemmeplejen ( der også knald på)  meen på et helt andet plan.  

Hvis du er glad for dit job så ville jeg tage foa og din ledet i hånden.  

Plus kalenderen 2 måneder tilbage eller længere som dokumentation for hvor ofte du står alene.  Få skrevet til referatet at nu kan du snart ikke holde til mere.  Så må de booke ekstra som sikkerhed en periode eller du må sygemelde dig. 

Inde nu om dage er i alt for få til de afdelinger.  De jo ikke just raske.  Og selvom de er 14 skal der stadig mad og basal pleje til.  

Efter flere år som både udekørende og på plejehjem skiftede jeg fag. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort. 

Jeg oplevede at uanset om jeg var ude eller inde, dagvagt eller aftenvagt skulle vi løbe stærkt. Ledelsen var ikke lydhøre. Vi druknede i tunge beboere som vi slet ikke var klædt på til at håndtere og som vi stod alene med pga personalemangel. 

Presset på os gjorde at der blev mobning mellem os kolleger. I stedet for at bakke hinanden op, vendte vi frustrationerne over på hinanden , den dårlige stemning mærkede beboerne og så blev de også vanskeligere at arbejde med. 

Til sidst magtede jeg ikke mere og sagde op. Jeg gik ikke til læge, men set i bakspejlet havde jeg nok stress og var gået helt ned med flaget hvis jeg var fortsat. Det så jeg bare ikke mens jeg stod midt i det. Der handlede dagene bare om at komme igennem. 

I dag har jeg forladt faget og ikke set mig tilbage. Jeg har taget ny uddannelse og trives så godt. Måske pga skiftet,  og måske fordi jeg har lovet mig selv aldrig at arbejde under de vilkår igen.

Pas godt på dig selv. Det er helt normalt når man er stresset at man ikke selv ser det og at man ikke magter at ændre det. Google stress og se om ikke det lyder bekendt. 

Hvis du er i en fagforening så ville jeg kontakte dem for jeg syntes forholdene er kritisabele. Og søge noget andet 

Du skal i den grad i dialog med både din leder og din TR. 

Jeg er pædagog, løber også stærkt (jeg arbejder med mennesker, der har huntington sygdom) og har dage hvor det hele er uoverskueligt. 

Kontakt din læge ASAP.. du kan gå ned i tid en periode, en fuld sygemelding eller hvad din læge mener er bedst. 

Hvis det var mig, ville jeg snakke med AMR og få lavet en apv på dårligt psykisk arbejdsmiljø. Så har du dokumentation på det, og lige netop denne form for apv er en leders onde drøm. 

At arbejde på et plejehjem er virkeligt ikke for sarte sjæle. Ikke at jeg mener du er sart, men bare for at understrege hvor hårdt det er. Jeg står også ofte med en afdeling selv om aftenen, og jeg føler på ingen måde at det arbejde jeg udfører er min faglighed værdig. Hver dag må jeg springe over hvor gærdet er lavest, og det går mig virkeligt på. Så ville bare sige, at du ikke er alene. Vi har bliver faktisk givet et stort ansvar, men får ikke forudsætningerne til at kunne leve op til det ansvar. Vi får skylden fra leder og pårørende, men skylden kan ikke plantes på os. Pisse frusterende! 

vissevasse skriver:

At arbejde på et plejehjem er virkeligt ikke for sarte sjæle. Ikke at jeg mener du er sart, men bare for at understrege hvor hårdt det er. Jeg står også ofte med en afdeling selv om aftenen, og jeg føler på ingen måde at det arbejde jeg udfører er min faglighed værdig. Hver dag må jeg springe over hvor gærdet er lavest, og det går mig virkeligt på. Så ville bare sige, at du ikke er alene. Vi har bliver faktisk givet et stort ansvar, men får ikke forudsætningerne til at kunne leve op til det ansvar. Vi får skylden fra leder og pårørende, men skylden kan ikke plantes på os. Pisse frusterende! 

Fuldstændig enig! Jeg har oplevet som afløser på et plejehjem at stå ene mand med 12 meget demente beboere på en 12 timers vagt, hvoraf en var visiteret til at have fastvagt. Jeg var grædefærdig da jeg kom hjem og efter et par dages tænkepause sagde jeg op. Jeg er "kun" studerende og nok kan jeg klare meget. Men den oplevelse var dråben der fik bægeret til at flyde over. Kan høre på kolleger i dag at det billede er meget lig andre steder også. Forfærdeligt.

Update= 

skal til møde med min leder imorgen efter 3 dages sygemelding og her regner jeg med at vi taler om det måske er bedst at jeg begynder og søge andre områder som ikke flytter med personalet konstant. Jeg har TR med. 

Jeg er pisse nærvøs  og håber jeg kan snakke uden og bryde sammen i tårer.